Lad os snakke om: kvinder og mænd..

Læs mine tidligere “lad os snakke om indlæg” HER, og HER.

Okay kvinder, lad os snakke om nogle mænd. Eller lad os snakke om hvordan vi kvinder er, når vi er sammen med mænd.

Jeg er sgu lidt en hystade når jeg har en kæreste, ja - det kan jeg ikke løbe fra. Jeg har flere gange skrevet til #stævnemøde fyren: “Undskyld at jeg er sådan en kælling fra Amager!” og “Undskyld at jeg er sådan en hystade fra Amager!” .. Det er som om at hvis jeg putter Amager med ind i sætningen, så giver den mere mening, fordi det er jo Amager og vi er jo syge i hovedet herude..

Jeg ville ønske at jeg kunne skrive at jeg bare er skide god til kommunikation, og Malte og jeg aldrig har diskussioner. Eller det vil jeg nok ikke ønske, fordi sådan et forhold ønsker jeg ikke - men i ved hvad jeg mener! Jeg mærker ofte min vrede utrolig hurtigt, men har med årene lært at jeg lige skal se den an, inden jeg fare i flæsket på den stakkels mand der nu må trækkes med mig. Jeg sover som regel lige på den, bare lige en lille lur hvor jeg lige kan mærke mine følelser.

Vi havde en diskussion og jeg var stadig sur da jeg vågnede, Malte kunne godt mærke at der var ugler i mosen og spurgte ind til hvad der gik mig på, jeg svarede: “ingenting” DUM SOM JEG ER! .. Jeg prøvede ihærdigt at sluge den irritation der havde bygget sig op i min lille mave, men det kunne jeg ikke. Vi var på vej ud af døren, vi skulle faktisk til et bloggerevent, og vi var meget for sent på den. 3 sekunder inden vi skal ud af døren, så eksploderer jeg, fordi det er jo det bedste tidspunkt at tage en diskussion (igen, jeg er fra Amager!), min stakkels kæreste vælter næsten bagover og jeg smækker med døren og går. Idet jeg går ud af døren, så tænker jeg: “pis, gad vide om han nu følger efter mig! Det er jo meningen han skal følge efter mig, men hvorfor gør han ikke det?” .. Imens mine tanker kørte, så havde jeg ikke set at han havde ringet til mig 3 gange - UPS, igen! Jeg vidste godt at jeg ikke havde behøvet at lave en mega scene, og forlade lejligheden som en eller anden diva, men jeg handler ikke altid specielt godt, når jeg er sur.
Jeg vidste egentlig godt at denne her diskussion ikke var noget stort, men jeg havde alligevel gjort den til noget stort - gad vide om jeg testede ham? - Anyways.. Vi kom hen til eventet, men vi kunne simpelthen ikke gå ind, fordi luften var tyk af dårlig stemning. Vi sad udenfor og snakkede, og fandt ud af at vi var nødt til at gå hjem og få det her ordnet på en ordentlig måde.
Mit bedste svar på hvordan vi kunne løse det var: “Måske er det bedst hvis vi aldrig nogensinde snakker sammen igen, bare leve i tavshed!” (ja, jeg siger jo at jeg handler elendigt når jeg er sur!). Heldigvis har jeg mig en meget forstående kæreste, som kunne grine lidt af min stædighed, især fordi jeg imens prøvede at få mine alt for stramme bukser af, hvilket resulterede i at jeg snublede, mens jeg færdiggjorde min hidtil klogeste sætning (og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at grine!)
Vi fik det jo løst, og vi fandt jo ud af hvor latterlig glade vi er for hinanden, og hvor pisse sjovt vi altid har det sammen. Men alligevel frk. Caroline Thorsfelt, hvis du bare havde fortalt ham til at starte med hvordan du havde det, så var alt det her ikke sket. Ja, jeg ved det godt! Jeg arbejder på det..

Malte har godt nævnt at han aldrig har været sammen med en pige, der sætter hans pis så meget i kog, som jeg gør. Jeg gør det ikke med vilje (er jeg næsten overbevidst om), jeg ved bare godt at jeg er en mundfuld at være sammen med til tider. Jeg er en skide god kæreste fordi jeg har så mange følelser med i det, men med følelserne følger også mit temperament og min stædighed. Diskussioner er en del af et forhold, man snakker om det, også kommer man videre. Nogle gange skal man snakke om det mange gange, andre gange så er det ligetil.

Det er ikke altid nemt at være i et forhold der rummer store følelser - og det er okay! Det der gør et par til gode kærester, det er for mit vedkommende ikke hvor få skænderier man har, men hvordan man møder hinanden i ens forskelligheder, og hvordan man kommer videre derfra, og bruger det som en styrke!

Min pointe er, at et forhold ikke altid er perfekte. Konflikter er sunde at have, og de skal ikke være så fandens tabubelagte.

Vi kommer fra hver vores Ø med hver vores bagage og vi skal stadig lære meget om hinanden, men indtil videre, så tegner det meget godt for Amager hystaden og Den søde Fynbo.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+