SMACK MY ASS AND CALL ME JUDY

Uden nogle ydereligere uddybelse, så springer jeg bare direkte ud i det!

Er i klar?

JEG ER TISSE, HAMRENDE, ”HUL-I-HOVEDET”, SPYT MIG I NAKKEN, SMACK MY ASS AND CALL ME JUDY, HOLY MOLY – G L A D!!

Jeg er som regel glad - sådan det meste af tiden.. Men lige nu, lige for tiden så har den bare lige fået lidt ekstra skefuld Tivoli-krymmel på toppen. Om jeg begriber det? Ja, det gør jeg fandme.

Jeg har været igennem utrolig meget de sidste par år. Jeg har været hele følelsesregisteret igennem, jeg har følt alt utrolig mange gange. Jeg har været presset på økonomien, jeg har været presset på boligsituationen, jeg har manglet arbejde, jeg har fået kæreste, jeg er startet på nyt studie og meget mere.. Jeg har taget nogle valg som måske ikke har været de bedste. Jeg har satset på ting som jeg slet ikke var sikre på ville holde. Jeg har faktisk lyttet til mit hjerte og haft tiltro til at det nok skulle guide mig den rigtige vej.

Nu står vi i slutningen af marts 2017 og jeg kan ikke få mine arme ned. Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg nok aldrig skulle have haft et Dankort i hånden, fordi jeg kan sgu ikke klare den magt man får. Jeg har i over 1,5 år levet i minus, har haft en irriteret og dog ret forstående bankrådgiver i min telefon flere gange om måneden - hvilket har givet mig sved ned af ryggen og et hamrende hjerte.. Jeg har kæmpet for at få det til at løbe rundt, men det føltes fandme som skruen uden ende. Dårlig økonomi stresser kroppen voldsomt, det gør en usikker boligsituation også. Det burde fandme kunne lade sig gøre at en 25 årig kvinde, kan få tingene til at hænge sammen! Hold kæft hvor har jeg dog følt mig ynkelig og alligevel utrolig menneskelig..

På få måneder har tingene vendt sig med 180 grader. Jeg ved ikke hvilken skøn, fuld alf som har drysset støv udover mig, men hold kæft hvor jeg elsker ham.. Eller hende..
Pludselig er jeg ikke i minus mere, pludselig opstår der muligheder for mig som jeg kun har drømt om. Jeg bor i en lejlighed som er min, stressen omkring bolig er væk, stressen omkring økonomien er væk. Jeg har arbejdet dobbeltvagter, for at komme ud af min kassekredit - og det lykkedes. Jeg har sørme også fået mig en opsparing – jamen så står verden jo næsten ikke mere! Jeg er måske blevet mere voksen og ansvarlig, eller også så gjorde jeg rigtigt i at følge mit hjerte.

Jeg elsker mit studie, jeg har fundet min plads på livets store sætterkasse. Jeg er vild med mit arbejde, jeg føler jeg gør en forskel og det er en skøn følelse. Jeg elsker min roomie, min skønne og skøre Anne, som jeg bare svinger med. Som introvert og særlig sensitiv, så troede jeg det ville blive hårdere at bo sammen med en - men det er mega hyggeligt. Jeg har verdens mest fantastiske høje mand som jeg har så meget kærlighed til. Min familie, mine veninder.. Det bliver måske for meget af det gode, men det vil jeg skide på! Faktisk så elsker jeg også bloggen ekstra meget for tiden – der er nemlig sket nogle ret vilde ting, som jeg utrolig meget glæder mig til at dele med jer. Så er jeg ubeskrivelig taknemmelig overfor jer der læser med, jer der læser alle mine halvskøre indlæg som ikke altid har en dybere mening. De indlæg hvor stavefejlene er mange, de indlæg hvor jeg skriver om sårbare emner – i er der sgu altid, det lyder dejlig kliche, men det vil jeg skide på, så TAK..

Så elsker jeg mig selv, det må man nemlig godt! Alt denne glæde ville aldrig kunne lade sig gøre, hvis jeg ikke lyttede til mig selv og mine behov. En glad krop giver et glad sind – det er i hvert fald min overbevisning. Über opturs indlæg herfra, fordi lige nu så skinner solen bare ekstra meget på mig og jeg nyder hver en stråle.

Hvis i undre jer over overskriften, så er i ikke rigtige Friends fans..