Jeg er en 02 pige..

Det slog mig, ret akut og lidt voldsomt forleden. Jeg sad og snakkede med Malte om mine opgaver jeg er igang med at skrive på studiet, vi snakkede om opgaverne, om prøverne og lige pludselig.. karakteren der følger med.
I løbet af skoleåret har vi fået “bestået” eller “ikke bestået” med ned i vores lille pædagogrygsæk. Det har været en glimrende metode for mig, fordi… Jeg er en 02 pige.

Jeg bryder mig ikke om karakterer. Jeg bryder mig ikke om, at jeg kan have 0% fravær på et helt skoleår, jeg kan skrive alle de der noter folk gerne vil have, også bliver jeg bedømt på 25-30 minutter i et svedhelvedet!
Der er mange ulemper ved karaktersystemet, det er en længere snak, som jeg faktisk helst ser mig selv ude fra.

Jeg skal om 2 uger blive bedømt med en karakter. Mit pædagogiske arbejde i de her 9 måneder, skal dømmes med en karakter, som påvirker mit humør og måske min egen opfattelse af mig selv - tåbeligt.

Jeg har været til eksamen i folkeskolen, i 10’ne klasse og på HF. Jeg er en disciplineret pige og senere er jeg blevet en disciplineret kvinde, med meget lidt fravær og en ret stor deltagelsesevne i klassen. Jeg har fået 02 og 4 for det meste, det har jeg faktisk haft det helt fint med, indtil jeg skulle dele det med andre.
“Hvad fik du så?”
“02”
“nååh øv, men du bestod da!!”
“…..”
Ja, jeg bestod, men jeg faldt også ned samtidig. Ned af stigen. Stigen der repræsenterer mig og mit selvværd, den faldt jeg ned fra - hver gang folk gav mig blikket. Når de gav mig: “åh, hvor er det synd for dig nikket” og de stramme læber, der prøver at fremprovokere et sødt smil!

Jeg er aldrig dumpet noget, jeg har brudt grædende sammen under flere eksaminer, jeg har fået et enkelt 12 tal, men flest 02 og 4 taller. Hvad siger de der tal så om mig? Fortæller det så at jeg bliver en dårlig pædagog hvis jeg får 02? Fortalte det 16 årige Caroline at hun var en dårlig elev, fordi hun fik 4 til kemi i 9’ne klasse? Jeg gætter på et tykt og fedt NEJ!

“Du kan så meget andet” - den har jeg også fået mange gange. “Du skal bare finde din vej”. Jeg har fundet min vej, jeg står faktisk på min vej, og jeg er temmelig vild med udsigten og beliggenheden. Men hvad jeg godt kunne tænke mig, det er at du bliver på din vej.. Din vej hvor 10 og 12 taller flyder rundt på gaden, så du næsten falder på næsen over dem. Din vej hvor et tal skal bedømme og bestemme, om du er god til det du laver. Hvor den perfekte familie venter på dig, og det perfekte hus står så fint - uden et forkert blad på din fine ligusterhæk!
Så bliver jeg på min bumpede landevej, med en sløv tipi der står forfaldent i vejkanten, fordi jeg dumpede kurset, der fortalte hvordan man sætter sådan en op. Min krøllede landevej, hvor der flyder perfekte uperfekte genstande rundt. Hvor jeg bruger alle mine fine 02 taller til fine hylder og 4’tallerne bliver brugt på gulvdekorationer. Min vej hvor vin og kaffe flyder i mine bække små, under min meget uperfekte grønne å.

Bitterfisse much? Måske, overdrivelse har det også med at fremme forståelsen..
Men jeg er faktisk lidt (læs: kodylt meget) træt af at en karakter, skal skabe så meget ballade og konkurrence. Jeg er lidt træt af af en sølle karakter, skal fortælle hvor vidt jeg har ret til at være stolt eller ej! Gu’ fandme er jeg stolt af mig selv, og mit perfekte gennemsnit på 5, jeg gik ud med sammen med min flotte blå hue. Det førte mig da til pædagogstudiet - måske fordi jeg muligvis skrev en motiveret ansøgning, fordi mit gennemsnit ikke var højt nok. Men jeg kom ind, fordi jeg er god til det jeg laver, fordi jeg elsker det jeg laver.. Også vil jeg egentlig skide på om der står 02 eller 12 på min prøve om 2 uger. Jeg fejre det på min uperfekte landevej i min faldefærdige tipi med vin og et lejrbål..

Vi kan ikke alle være ens, det er ikke det der er meningen med livet.. Du er dig, og du er nok - præcis som du er!

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+