Jeg løfter ikke tunge vægte og er meget markeret. Jeg er på ingen måde overvægtig eller har for meget fedt rundt om leveren (af hvad jeg ved af..). Jeg er ikke en størrelse 34 og tæt på at være undervægtig. Jeg er nok mere “normal”, men hvad vil det egentlig sige at være normal og unormal? Vil det så sige at hvis man vejer mere eller mindre end mig, så er man unormal? Ej den holder altså ikke i byretten, eller landsretten.. you know..

Nu hedder det sædvanlig og usædvanlig. Det fik jeg i hvert fald af vide på min skole. Det er jo noget værre bræk, det er jo bare synonymer for de andre ord. Hvad vil det sige at være normal? Eller sædvanlig? Hvem definerer det, hvem har overhoved ret til at sidde og bestemme det?

Jeg kunne godt finde på at skrive, mener faktisk at jeg har skrevet det før, nemlig: “jeg er helt normal”. Men hvad vil det sige. Hvorfor har jeg ret til at definerer mig selv som normal? Betegner jeg så jer andre som unormal ubevidst?..

Til jer der kender mig og min blog, så ved i også at jeg aldrig ville skrive noget skidt om nogle kroppe. Jeg elsker jer alle sammen, fordi i er unikke.

Men, leg med tanken, hvis jeg ikke er tynd, og hvis jeg ikke er tyk eller buttet, eller trænet.. Hvad er jeg så? Slank? Almindelig? sædvanlig? Men i er vel forhelvede også almindelige ikke, eller er der nogle af os der er det? Jesus, det blev mange spørgsmål, forventer ikke at i svare på dem alle sammen. Det er mere sådan nogle åbne spørgsmål, som man ligesom kan tage med sig videre og tygge lidt på.

Jeg har måske ikke lyst til at blive defineret som noget. Jeg har ikke lyst til at der skal et label over min krop, hvorpå der står hvad jeg er. Jeg er vel forskellige ting gennem forskellige øjne. Hos nogle er jeg tynd, hos andre er jeg formet, hos en helt trejde er jeg kedelig måske? Vi burde få lov til at se vores krop gennem andre menneskers øjne noglegange.

Jeg så en ualmindelig lækker tøs forleden. Hun havde lidt til gården og gaden, men hold kæft hvor var hun flot! Kæmpe patter, stor flot røv og gode former. Jeg følte mig pludselig formløs, men alligevel glad. Glad for at jeg kunne se denne smukke pige for hvad hun var: smuk og unik.
Måske skulle jeg havde sagt det til hende, måske følte hun sig tyk, måske havde hun kroppen fyldt med selvtillid - ingen ved det.

Hvad må man efterhånden sige, uden at træde nogle over de bare fusser. Måske skal vi i virkeligheden slappe lidt mere af, og lade være med at lægge SÅ meget i et lille ord.. Hvis man er glad nok i sin krop, så er det vel også ligegyldigt hvad andre ser, så længe man selv ved, at det man selv ser, det er vigtigst! Måske, måske ikke..

Måske er vi alle sammen helt igennem sædvanlige, usædvanlige med en strejf af glimmer og unikhed (det er et ord nu!).

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Ja, sørme så. Så var det min tur til at runde det flotte “hjørne”. 25 år har jeg nu været på denne skønne klode og jeg har for det meste af tiden, været ret vild med det. Jo vist, der har været øjeblikke hvor jeg har været mindre glad, men jeg har kæmpet mig igennem de svære tider og har fået lidt tykkere hud med på vejen. Men hvad har jeg så lært inde for de seneste år? Jeg er godt igang med mine 20’ere, selvom jeg nogle gange stadig føler at jeg er en ung pige på 19 år. Jeg er sgu voksen. Det ville ikke være unaturligt hvis jeg fik et barn (udover at det ville være mega unaturligt, fordi jeg stadig er et barn inden i!). Jeg er igang med min uddannelse, jeg bor alene, jeg betaler mine regninger, jeg har en fast kæreste, jeg er moster til verdens skønneste pige.. Jeg er med andre ord: VOKSEN, ad for helvede.. 25 år, det her har jeg lært (eller er stadig igang med at lære):

- En badevægt er djævlens værk.
- Man kan ikke måle ens succes på de antal mennesker der følger med en.
- Rittersport museet i Berlin er mit yndlings museum.
- Jeg er ikke bange for mine følelser. Jeg fortalte Malte efter 2 uger at jeg var forelsket i ham, jeg var ikke bange. Hellere være følelsesmæssig “slutty” end at sidde tilbage og aldrig få det sagt.
- Chokolade med mint er helligåndens værk.
- Tag aldrig nedringet på i en biograf.. Popcorn i Bh’en flere dage efter.
- Jeg har ikke brug for at alle mennesker kan lide mig, eller kender mig. Jeg har brugt for mange år på at tilfredsstille de forkerte mennesker.. No more!
- En undskyldning er (næsten) altid en god idé. Selvom det ikke er din skyld, så sig undskyld kvinde i stedet for at være så skide stædig og stolt!! Her snakker jeg selvfølgelig af egen personlig erfaring.
- Jo Caroline, folk vil gerne høre på dig.. Du kan sagtens åbne munden og snakke.
- Små ting gør store forskelle. Blomster i et hjem fx. det kan gøre mig glad. Sæbebobler, kaffe, kram, gratis glæder, gode gerninger, et venligt øre som lytter når du har behov, en note med søde ord, en godnatbesked. Du forstår pointen.
- Vælg bæredygtige og økologiske produkter. Tænk på andre også skal gå på denne jord efter dig! Spis gerne også lidt mindre kød, det dør du ikke af!
- Døde baby jokes er altså pisse sjove. Især hvis de kommer på de mest upassede tidspunker. Hader mig selv, fordi jeg griner så højt af dem.
- Folks glæde er ikke altid dit ansvar. Lad være med at hoppe på tungen for at få dem til at smile.
- Man kan ikke se Harry Potter for mange gange.
- Kaffe er altid en god idé.
- Du bliver ikke sund, fordi du spiser kylling og broccoli i en uge inde i januar.
- Hvis du vil være sund og glad, så læg det der dameblad væk og sæt sig selv under en loop.
- Du kommer aldrig til at ligne hende her, uanset hvor meget du træner!!
- Der er ingen der henretter dig, hvis du siger “nej” til noget du ikke har lyst til!
- Selvaccept er noget af de sværeste og hårdeste jeg har kæmpet for, men det var alle anstrengelserne værd!
- Lyt til den krop, den er klogere end du tror!!
- Shop aldrig på tom mave.. Eller.. Jeg elsker at handle ind på tom mave, på den måde får jeg altid chokolade med hjem..
- Vin smager jo vanvittig lækkert! Malte har lært mig at drikke vin og gin, jeg er kæmpe fan af begge ting.
- Jazz koncerter er noget af det mest undervurderet i mit liv! Mere af den slags tak.
- Vask for helvede hele molevitten sammen. Strømper, bukser, kjoler, rød, gul, hvid, grøn, sort.. Aldrig har jeg prøvet “en rød sok” ulykke. Tror det er en skrøne, for at få mig til at vaske mere også bruge flere penge.. Det er en sammensværgelse.
- Du kan ikke rede hele verden, du kan prøve, men det starter altid hos dig selv.
- Du er skøn, præcis som du er!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvor har jeg siddet foran skærmen mange gange for at skrive et indlæg. Jeg har slettet dem fordi de blev af en eller anden grund lidt mørke i det. Bloggen skal rumme alle mine følelser, men jeg tænkte ikke at det var fair, at jeg hældte selvmedlidenhed udover jer, midt i julen..
At have øv-dage, det er der ikke nogle skam i. At have øv-perioder, det er ganske normalt. Men at ignorerer de signaler som kroppen sender, dét er ikke okay! Jeg har ikke været nede og slikke den kolde asfalt, jeg har bare haft brug for at slippe lidt luft ud af ballonen. Min flotte røde ballon var blevet alt for stor, luften fyldte hver en tomme i den, jeg var bange for at den ville springe og gå i tusinde stykker. Inde i min ballon var der:

- Kæreste.
- Venner.
- Job.
- Dårlig økonomi.
- Usikker boligsituation.
- Familie.
- Blog.
- Brug for overskud.
- Opsparing til næste års rejse. (det er svært at spare op, når man har lorte økonomi!)
- Træning.
- Studie.
- Frivilligt arbejde.
- Tid til mig selv.

Vidste du, at der skal 12 gode øjeblikke til at opveje 1 dårligt? Det er rigtigt, fordi de dårlige øjeblikke sidder dybere i os, og fylder mere. Jeg har ikke været omringet af dårlige ting, men de usikre ting har bare fyldt rigtig meget.

På min fødselsdag, fik jeg en E-boks fra politiet. Min krop rystede, fordi jeg var sikker på at jeg havde gjort noget ulovligt. Havde jeg stjålet noget? Havde jeg kørt overfor rødt? Havde jeg glemt cykellygter? Havde jeg trukket så meget over på mit Dankort, at jeg nu skulle i fængsel?! Min hjerne kørte på højtryk, men jeg havde ikke mod til at kigge på den der skide E-boks, fordi jeg frygtede det værste.
Efter et par dage med dårlig søvn, satte jeg mig foran computeren, hænderne rystede mens jeg tastede mit Nem-ID ind. Da jeg så læste mit brev, så havde jeg lyst til at slå mig selv med en klapstol i hovedet, det var jo ingenting. Eller, det var fra en dommer, der har kigget på min sag (dengang jeg fik af vide at mine billeder var blevet misbrugt), og han kunne ikke finde mig derinde længere, så han ville lukke sagen.
Det er mega klassisk mig, jeg frygter det værste. Jeg lugter lort, og tror straks at der ligger en elefantlort i min stue, oftest er det bare en prut (mega sær metafor, men du forstår pointen).

Min røde ballon er blevet mindre, den flyver i hvert fald ikke afsted med mig, nu kan jeg holde begge ben på jorden. Det er svært at være tilstede hvis du mangler fodfæste, hvis du føler at verden forsvinder under dine små fødder.

Pointe: fordi du lugter lort, så tjek lige om din kæreste har slået en prut, inden du kaster rundt med møblerne. Hvad går du rundt med i din ballon? Husker du dig selv, i stedet for at huske på alle andres behov?!..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg sidder i Maltes sofa, lettere irriteret over at min telefon igen, igen, igen er løbet tør for strøm, selvom batteriet siger 20%. “Iphones er lort i koldt vejr” sagde Malte til mig, og det må jeg jo give ham ret i. Jeg gik ellers hjem fra Strøget med god musik i ørene, pludselig skulle jeg fokuserer på bilernes larm og ringeklokkerne fra tusindvis af cykler. Nogle gange er det bare rart at lukke sig inde i sin egen verden og skrue op for musikken, og ned for omverdenen. Jeg har brugt de sidste 3-4 timer inde i byen, desperat søgen efter festtøj til morgendagens bryllup hos Maltes venner. Alle ved at man aldrig finder noget, når man mest leder efter det. Jeg fandt alverdens andre flotte ting, men festtøj var der intet af, med mindre jeg ville ligne en stor palliet glimmer tøs - bevares, det er da yndigt til min påklædningsdukke, men ikke til en 24 årig (25 årig på mandag) kvinde. Efter alt for mange timer, brugte jeg selvfølgelig alt for mange penge, på tøj jeg sikkert aldrig kommer til at gå med igen..

Angående det med at lukke verdenen ude, det er noget jeg har benyttet mig af de seneste uger. Det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde det specielt godt. Jeg havde det godt sådan i al almindelighed, men mit indre var blevet forsømt. Jeg har i mange måneder koblet af ved at se reality tv, og ærligt, det har sgu gjort mig en smule dum. Alt den drama var pisse energitappende og tidsslugende. Jeg troede jeg tog en pause når jeg satte platte tøseserier på, men i virkeligheden brugte jeg unødvendigt meget energi på at bekymre mig om “hvem der ender op med hvem!”. Jeg mistede min kreative energi og lyst, jeg mistede min lyst til at være på bloggen og min lyst til at være på de sociale medier. Jeg havde kort sagt brug for en pause. En pause for at genoplade mine batterier og igen finde frem til lille mig atter engang.

Ser du, jeg er en god blogger (hvis jeg lige må være så venlig at rose mig selv), fordi min blog er drevet af lyst, glæde og ikke mindst af kærlighed. Jeg finder min glæde og lyst til bloggen, når jeg passer på mig selv og forkæler mig selv med de ting jeg godt kan lide.
Jeg kan i og for sig ikke lide at se reality tv, det rager mig en papand! Jeg elsker derimod at læse. Min mor kender mig, og af hende fik jeg bøger i julegave. Bøger der giver dit hjerte og sjæl en ordentlig krammer. I min hjertebog fandt jeg en sætning, eller et ord som jeg vil dele med jer. “Memento Mori” som betyder: husk du skal dø. Hvad bogen hedder og hvad den handler om skal jeg nok fortælle, men det er ikke vigtigt lige nu. Lige nu er “Memento Mori” vigtigt. Memento Mori er et ord fra Middelalderen, hvor man afbillede dødningehoveder og andet, der skulle minde om dødens nærvær. For når vi ved at vi skal dø, så husker vi på at leve. En storm af kuldegysninger ramte min krop da jeg læste det. Jeg genlæste det, læste det højt for mig selv og læste det højt for Malte. Tænkt at noget så banalt, kan være svært for de fleste mennesker. Huske at leve.

Jeg havde brug for at leve. Jeg havde brug for at lukke omverdenen ude, kramme min kæreste, besøge vores familier og hygge om mine veninder. Jeg har ligget og set dyredokumentarer, fordi jeg havde glemt hvor meget jeg elsker dem. Jeg har tegnet, til mine fingre gik i krampe. Jeg har grint, jeg har grædt og jeg har fået min menstruation for første gang i 7 måneder. Stakkels Malte har lige skulle stå model til mine homonelle forandringer, mine humørsvingninger er ikke altid specielt blide.. Anyway.. jeg er glad for at jeg har den frihed som jeg har, til at tage mig nogle pauser fra bloggen. Det er nemlig en vigtig faktor for at jeg bliver ved med at holde af den, holde af at lade mine fingre glide over de små firkantede taster på min mac computer, som danner små ord, som i læser - det holder jeg meget af. Så er der ikke mere tilbage end at sige: Memento Mori. Tak.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Du skal vide at jeg er stolt af dig.
Du skal vide at jeg ved tingene er lort til tider.
Du skal vide at jeg har mærket smerte.
Du skal vide at jeg har mærket glæde.
Du skal vide at livet aldrig er stillestående.
Du skal vide at 5 dårlige minutter ikke behøver ødelægge en hel dag.
Du skal vide at det ikke er en dårlig ting at sige “undskyld”.
Du skal vide at du ikke er svag fordi du viser følelser.
Du skal vide at i morgen skinner solen igen.
Du skal vide at det er nemmere at give næring til de mørke tanker.
Du skal vide at selvom mørket er trygt, så er ægte glæde ubeskrivelig skønt.
Du skal vide at ingen er som dig.
Du skal vide at det er okay at du ikke har trænet idag.
Du skal vide at chokolade altid er en god ide.
Du skal vide at din veninde kun et et opkald væk.
Du skal vide at et smil det smitter.
Du skal vide at det aldrig er en skidt til at hjælpe andre.
Du skal vide at du er vigtigt.
Du skal vide at det er okay at være egoistisk.
Du skal vide at du er pisse stærk fordi du kæmper.
Du skal vide at øv dage er en del af livet.
Du skal vide at sommetider er Netflix og popcorn verdens bedste idé.
Du skal vide at du er en ener og du er helt okay!
Du skal vide at jeg ønsker du får en skøn dag.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+