“Is på battet” er en rar sætning, det er #stævnemøde fyren der har lært mig den. Den betyder det samme som “ro på sættet”, “klap lige hesten” eller den gamledags: slap af! (Han er fra Fyn, de taler sgu lidt sjovt derover!)

Det der er “problemet” ved mig, det er at jeg er virkelig god til at give andre gode råd, fortælle folk at de skal slappe af - men jeg glemmer det ofte selv.
Noget af det jeg er aller mest bange for, det er at min “overskuds line” knækker, og jeg går ned med stress igen. Det kan også godt ske, hvis jeg ikke passer på mig selv, hvis jeg kører med 200 km/t i hverdagen, uden at huske mine små åndehuller.
Jeg prøver virkelig at prioterer min Caroline-tid, jeg prøver virkelig at være en god veninde, en overskuds kæreste, en interesserende studiekammerat og en hjælpsom medarbejder, få tid til træning, få tid til bloggen OG tid til mig selv, ej at forglemme.. Men dét er skisme svært lige nu.

Jeg vågnede op en time før vækkeuret ringede mandag morgen, fordi jeg havde drømt hele natten, at en beboer på mit arbejde ville slå mig ihjel - eller det troede jeg han ville, fordi han jagtede mig rundt. Da han endelig fik fat i mig, ville han faktisk bare fortælle mig at jeg havde tabt et eller andet brev. Jeg vågnede op og bekymringerne strømmede imod mig, som en hård og modbydelig tsunami. Jeg blev straks irriteret, fordi jeg ikke kunne overskue min uge, jeg blev straks ked af det, fordi jeg syntes at næste uge var meget lang væk fra mig.. Jeg blev skide sur på mig selv, fordi jeg med vilje brænder alt for meget krudt af, også ligger jeg selv der i vejkanten uden energi til at fortsætte. Jeg satte mig ned og skrev en liste over de ting jeg skulle lave i ugens løb; kunne jeg måske aflyse noget? Kunne jeg måske rykke nogle ting? Var det virkelig så slemme ting igen? .. Jeg plottede små Caroline-tider ind i min kalender, og rykkede lidt rundt, så det flaskede sig lidt bedre.

Da jeg kom hjem fra studiet lavede jeg en lille meditation og tømte mit hoved for stress og jag. Jeg tog 3 meget dybe vejrtrækninger og satte en glad sang på - det hjalp.

Jeg har ikke overskud til at være en power veninde, en træningspige og et super menneske lige nu, det er også helt okay. Min hverdag er presset, for første gang i rigtig lang tid, og det tager nogle uger at falde ind i rutinerne. Hvis man kan sige én god ting der kom ud af min stress, så er det at jeg er bedre til at lytte til min krop og de signaler den sender. Jeg mærker efter FØR det gør rigtig ondt, også justerer jeg lidt på nogle knapper og fiduser..
Jeg kan blive så edder frustreret over at jeg ikke bare har den der energi, som andre har. Den der energi til at klare de her ting, uden at miste så meget batteri på det. Men sådan er vi jo så forskellige, og jeg bliver kanon hurtigt overstimuleret og har brug for min tid alene til at fordøje en masse ting. Det kan være irriterende, men sådan er jeg, og min fornemmeste opgave er så at lytte til mig selv og opfylde mine egne behov.

MORALE: is på battet, slap af.. Sig “pyt” til nogle ting og prøv virkelig at mærke efter, hvad der er bedst for dig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er faktisk ret vild med hverdagen, jeg er vild med at stå tidligt op, (A-menneske) og jeg kan godt lide at få noget ud af min dag. Jeg elsker når jeg er godt gammeldags smadret kl 21.14, og falder omkuld på sofaen efter en lang dag.
Det ville være fedt på mange måder, hvis jeg kunne fortsætte i sådan et gear altid, men det kan jeg bestemt ikke - så går jeg helt ned. Jeg er mega sensitiv, og jeg bliver ret hurtigt overstimuleret, især hvis det er ting jeg ikke føler mig tryg i. Jeg er pisse glad for mit nye studie, og jeg syntes det er hyggeligt at læse lektier (ja, det har jeg altid syntes), jeg kan godt lide at arbejde ved siden af. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år gammel, og jeg kan godt lide at tjene mine egne penge.
Når det så er sagt, så kan jeg ikke holde til at lave så meget, hver dag. Jeg ville super gerne træne, men det kunne jeg altså bare ikke lige, fordi jeg priotererer at være social med min nye klasse, over træningen. Jeg ville gerne ses med mine yndlingspiger, men det kunne jeg ikke, fordi jeg skulle ind i mit nye job. Jeg savner at kramme min gravide søster og snakke med min ufødte niece, men det har jeg ikke haft meget tid til på det sidste.. Men det er okay, det forstår hun godt.

På et eller andet niveau, så får jeg dårlig samvittighed overfor mine mennesker. På et helt andet niveau så ved jeg at de 100005% forstår, hvorfor jeg er fraværende. Og på et helt tredje niveau, så ved jeg at jeg også skal passe på mig selv.
Når jeg falder ind i mit nye studie og mit job, så vil det helt sikkert føles nemmere at lave ting ved siden af.
Før jeg vidste at jeg var særlig sensitiv, så prioriterede jeg fuldstændig anderledes, og det kørte mig altid ned i et hul, som var svært at komme op af igen.
Får at undgå at jeg faldet ned i det der hul, fordi det vil jeg gerne være foruden, så husker jeg mine “Caroline” tider i løbet af en uge. Somme tider er det måske meget lidt tid jeg får til mig selv, andre gange er det flere timer.
Efter en 8 timers vagt forleden, så kunne jeg ikke beslutte om jeg skulle cykle hjem og træne, cykle hjem og læse, cykle hjem og støvsuge ? Så jeg cyklede ind til Istedgade og satte mig på en café med en god bog, og det var den helt rigtige priotering lige dér.. I dette tilfælde er ordet “pyt” kanonje, brug det, og bliv gladere.

Jeg er skide glad i mit liv lige nu, jeg er skide glad fordi jeg har en über forstående kæreste, som selv har mange ting om ørene. Jeg har verdens skønneste familie og venner, som bare giver verdens bedste kram. Selvom der sker mange ting, så prøver jeg at nyde nuet og være glad for det jeg har. Jeg har i princippet alt det jeg har drømt om i over et år, så jeg er: “bid mig i ballen og kald mig for helvede Bente” glad!!

Moralen med dette indlæg er: pas nu på jer selv, sensitiv eller ej. Vi vil så gerne alting, men vi tager ikke stilling til os selv i sådan nogle situationer. Glem planlægningen til i næste uge og slap af. Det her er dit liv, og det er heldigvis dig der laver reglerne.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvis jeg kunne, så ville jeg gerne hoppe tilbage i min fortid, for at give mig selv en ordentlig krammer.
Hvis jeg fik muligheden for at ændre noget i min fortid, ville jeg nok sige nej tak - i frygt for at min nutid ikke ville være sådan her. Jeg er glad for min nutid, for min tid.. Jeg sejler rent økonomisk, og jeg er totalt rundtosset ang. studie og nyt job. Jeg er høj på forelskelse over ny kæreste og jeg er fyldt op med kærlighed fra venner og familie. Alt sammen imens jeg leder efter ny lejlighed og prøver at få trænet samt indtaget min chokolade og min kaffe. Selvom mit liv er lidt rodet til tider, så er jeg for det meste rigtig glad. Selvom jeg har meget om ørene, så smiler jeg stadig og finder tid til mig selv og de små glæder. Det er noget jeg er god til, men det er ikke noget jeg altid har været god til.

Jeg sad for nogle dage siden og kiggede mine gamle dagbøger igennem, og jeg faldt over en tekst der fik mine nakkehår til at rejse sig. Jeg begyndte at græde, fordi jeg med det samme kunne huske hvordan jeg havde dengang, da alt var rodet og meget surt. Jeg har grublet meget over om jeg skulle skrive det, fordi det er virkelig mørkt, men jeg fandt frem til at det vigtigste er, at jeg ikke har det så skidt mere, og dét er sejt! Jeg har haft det elendigt, ligesom mange andre desværre. Men jeg har kæmpet mig vej op af hullet, selvom det har været hårdt. Så nu får i det:

” .. Jeg føler sommetider at jeg forsvinder, det er en meget skræmmende følelse. Jeg kan ikke engang overskue at løfte min arm. Jeg kan ikke huske hvordan det føles at være helt ind i i hjertet glad. Jeg er stoppet med at kæmpe, hvad nytter det alligevel? Nogle gange tænker jeg (håber jeg?) at min trykken for brystet er kræft, og det bare vil gå hurtigt, så jeg ikke er her mere.. Så behøver jeg ikke kæmpe længere.. Er det egentlig ikke en fucking syg tanke? Caroline.. Tag dig sammen!.. “

På lørdag er det et år siden jeg skrev det. Det er et år siden at jeg havde det meget, meget dårligt. Jeg havde ualmindelig mørke tanker, og jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg faktisk ikke rigtig husker meget derfra. Tror min hjerne og krop har valgt at beskytte mig selv, og simpelthen skyde det ud af min hukommelse. Jeg var nede indtil min krop var klar til at kæmpe, indtil jeg var klar til at kæmpe for min egen lykke. Jeg fandt ud af at lykke er hjemmelavet, og det var mit eget ansvar at skabe den lykke, der passer til mig. Det tog lang tid, men jeg står her da nu. Jeg står her, og jeg er meget, MEGET stolt af mig selv. Jeg vil ønske at jeg kunne flyve et år tilbage i tiden og give mig selv en krammer og sige: “Kæmp din skønne forvirrede tøs, det hele skal nok gå godt.. Men først må det altså lige gå lidt skidt endnu, men bare rolig, det bliver bedre!” ..

Dengang tog jeg et valg, jeg skulle aldrig nogensinde havde det så skidt igen. Jeg valgte derfor at sætte mig selv i fokus, og gøre det som gør MIG glad. Jeg skal være hovedrollen i mit eget liv, jeg gad ikke længere være en statist.. Det her er MIT liv, og det er MINE regler der gælder.

HUSK: DU ER VIGTIGST!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Konceptet med de små glæder, det er noget jeg har skrevet om mange gange. At finde sine små glæder handler i høj grad om at lære at lytte til sin egen krop. Hvad føles rart inden i dig, hvad har du lyst til lige nu? Det handler om at mærke sin krop, mærke hvad den har behov for, og prøve at opfylde det.

Jeg gik en tur forleden, Malte skulle ordne nogle praktiske ting og jeg havde brug for noget “caro-tid“. Jeg sat min yndlings spilleliste på, med musik der varmer og giver mig et musikalsk krammer på en ellers blæsende dag. Jeg gik ned langs søerne, der var ikke specielt mange mennesker, så jeg nød de minutter hvor jeg kunne tillade mig at gå i min egen verden, uden at kigge op for at se om der kom en løber imod mig.
Musik betyder meget for mig, sådan tror jeg rigtig mange har det. For mig handler det om at det skal kunne ramme mig, på en måde så jeg føler at jeg kan være mig selv i nummeret, det lyder måske underligt. Først lytter jeg til instrumenterne, hvordan spiller de sammen; er det larm, eller ej? Så skal stemmen være i orden, det skal ikke være støj i mine øre. Jeg har fundet nogle af mine aller kæreste sange til jer, de betyder hver især utrolig meget for mig, fordi de rammer mig lige dér hvor det føles rart.

Nå.. jeg gik videre på min vanding, uden nogle idé om hvor jeg egentlig gik hen. Mine fødder gik imens min hjerne var sat på pause, jeg nød hvert et sekund fordi jeg vidste at det her var guf til min krop. Jeg købte en kop kaffe og samlede kastanjer i Københavns små gader, det var så hyggeligt. Jeg gik 1,5 time, og mine livsbatterier var fyldt helt op, fordi jeg havde gjort noget for mig selv. Jeg havde fodret min krop med gode øjeblikke, også virker den meget bedre - det er noget jeg med årene har fundet ud af. Dagen efter købte jeg 3 store solsikker, som er en af mine yndlingsblomster, det er utroligt hvilken glæde jeg kan få, når jeg gør de her helt små glæder.

Hvad er dine små glæder? En varm kop te? En god film? En kærlig besked fra en du elsker? Sæbebobler? Det er en god øvelse at lave med sig selv en gang i mellem.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Ugens englekort er: “Find balance i dit liv” ( englekort er noget jeg laver på snappen, jeg trækker et englekort om ugen, følg med på: Miss_dickface ) .. Det passer ret så godt. Uge 34 har budt på:

- Filmaften med gutterne fra HF. Vi så “Catch me if you can” go “Shutter Island” - #LeoForPresident.
- Har sendt en masse jobansøgninger afsted.
- Jeg blev ringet op og skulle til samtale - jeg fik jobbet. Jeg skal arbejde på et psykiatrisk plejehjem der rumme de mennesker, der ikke kan være andre steder. Skizofrene, alkoholiker, stofmisbrugere mm. det bliver utrolig udfordrende for mig, men også utrolig lærerigt. Det glæder jeg mig meget til.
- Tilbragt timer med hende her. Nadja er min klippe. Jeg kan komme til hende præcis som jeg er, glad, ked af det, fortvivlet, overgearet - og hun er der bare, med det rigtige svar og de bedste kram.
- Jeg har spist fiskedeller hos min mor. Jeg har brug for at snakke med min mor, jeg har brug for at min mor ved hvad der forgår i mit liv, jeg deler alt med hende.
- Snakket med USA. Mr. #stævnemøde er derovre, så vi fik snakket på facetime - det er fandme smart!
- Grint min røv i laser med 2 skønherligheder. Vi tog på en mini pubcrawl på Amagerbrogade. Vi besøgte Ingolfs kaffebar, Café Femøren og del lokale park med en kold bajer.
- Spist utrolig lækker falafel durum fra min falafel mand, som altid sørger for at min mave er mæt.
- Taget 8000 dybe indåndinger og taget en snak med en fra min fortid. Det er noget jeg gerne vil dele med jer, bare ikke lige nu.. nu skal jeg lige synke nogle store indtryk.
- Set dokumentaren “Blackfish“, har i set den? Den er skræmmende! Jeg er jo kæmpe dyreelsker, og jeg græd da jeg så den! Den findes på Netflix og den handler om spækhuggere i fangeskab.

- Været “eventpige” til et bilevent med en veninde.
- Skrålet med på Rasmus Seebach i bilen.
- Levet af rugbrød og humus - og kaffe.. Jeg er helt nede med kombinationen: ristet rugbrød, humus & avocado. MUMS.
- Jeg er blevet tilbudt lejlighed i Frederikssund - det er som om KAB hader mig.
- Begyndt på serien Sherlock, den er kanonje!
- Trænet 3 gange, og fordi jeg har lyst - ikke fordi jeg føler jeg skal!
- Spist brunch med min kære fader og min gravide søster.
- Snakket med en veninde om at tage ind på Nemoland idag og høre musik! Vi ser lige på vejret..

I næste uge kan jeg se frem til at Mr. #stævnemøde kommer hjem, nyt arbejde og gode aftaler med kære mennesker.