Ugens englekort er: “Find balance i dit liv” ( englekort er noget jeg laver på snappen, jeg trækker et englekort om ugen, følg med på: Miss_dickface ) .. Det passer ret så godt. Uge 34 har budt på:

- Filmaften med gutterne fra HF. Vi så “Catch me if you can” go “Shutter Island” - #LeoForPresident.
- Har sendt en masse jobansøgninger afsted.
- Jeg blev ringet op og skulle til samtale - jeg fik jobbet. Jeg skal arbejde på et psykiatrisk plejehjem der rumme de mennesker, der ikke kan være andre steder. Skizofrene, alkoholiker, stofmisbrugere mm. det bliver utrolig udfordrende for mig, men også utrolig lærerigt. Det glæder jeg mig meget til.
- Tilbragt timer med hende her. Nadja er min klippe. Jeg kan komme til hende præcis som jeg er, glad, ked af det, fortvivlet, overgearet - og hun er der bare, med det rigtige svar og de bedste kram.
- Jeg har spist fiskedeller hos min mor. Jeg har brug for at snakke med min mor, jeg har brug for at min mor ved hvad der forgår i mit liv, jeg deler alt med hende.
- Snakket med USA. Mr. #stævnemøde er derovre, så vi fik snakket på facetime - det er fandme smart!
- Grint min røv i laser med 2 skønherligheder. Vi tog på en mini pubcrawl på Amagerbrogade. Vi besøgte Ingolfs kaffebar, Café Femøren og del lokale park med en kold bajer.
- Spist utrolig lækker falafel durum fra min falafel mand, som altid sørger for at min mave er mæt.
- Taget 8000 dybe indåndinger og taget en snak med en fra min fortid. Det er noget jeg gerne vil dele med jer, bare ikke lige nu.. nu skal jeg lige synke nogle store indtryk.
- Set dokumentaren “Blackfish“, har i set den? Den er skræmmende! Jeg er jo kæmpe dyreelsker, og jeg græd da jeg så den! Den findes på Netflix og den handler om spækhuggere i fangeskab.

- Været “eventpige” til et bilevent med en veninde.
- Skrålet med på Rasmus Seebach i bilen.
- Levet af rugbrød og humus - og kaffe.. Jeg er helt nede med kombinationen: ristet rugbrød, humus & avocado. MUMS.
- Jeg er blevet tilbudt lejlighed i Frederikssund - det er som om KAB hader mig.
- Begyndt på serien Sherlock, den er kanonje!
- Trænet 3 gange, og fordi jeg har lyst - ikke fordi jeg føler jeg skal!
- Spist brunch med min kære fader og min gravide søster.
- Snakket med en veninde om at tage ind på Nemoland idag og høre musik! Vi ser lige på vejret..

I næste uge kan jeg se frem til at Mr. #stævnemøde kommer hjem, nyt arbejde og gode aftaler med kære mennesker.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er noget jeg har skrevet meget om gennem årene - det med at lytte til sin egen krop.
Det er logik for burhøns for nogle, og det er raketvidenskab for andre - det er også helt okay.
“Hvordan lærer jeg at lytte til min egen krop?” det er lidt ligesom at spørge: “Hvordan lærer jeg at elske mig selv?“..
Jeg vil ønske jeg havde en magisk trylledrik til jer alle, men det er desværre noget i selv er nødt til at brygge - vil dog gerne hjælpe jer med at finde ingredienserne.

Du kan lytte til din krop på mange måder: hvad vil jeg have at spise? Er jeg sur på ham? er vores venskab egentlig sundt for mig? Har jeg lyst til at træne idag? osv.
Når jeg skriver at du skal lytte til din krop, så mener jeg at du skal lukke ørene for alle andres meninger, fordi i sidste ende - så ved du bedst selv. Problemet er bare, at mange af os ikke ved bedst, fordi vi ikke lytter til vores krop, vi efterlader arbejdet til nogle andre, og har tillid til at de ved bedst. Jo, der findes da mange mennesker som har taget fine lange uddannelser i, hvad der er sundest for os mennesker og hvordan vi skal træne ordentligt. Intet had til de mennesker!

Da jeg fik et “virkeligheds opkald/depression” og ikke kunne træne i lang tid, der var det min krop der signalerede: “NU ER DET NOK FRØKEN!“.. Da jeg blev syg med stress, der var det min krop der gjorde at jeg næsten kollapsede på vejen, fordi jeg havde ignoreret dens signaler i alt for lang tid. Hvis jeg havde lyttet til de små signaler min krop sendte mig: manglede energi, manglede appetit, manglede overskud, jeg blev hurtigere irriteret, manglede lyst til andre mennesker mm. Så var jeg ikke kommet så langt ud, men JEG lyttede ikke, så jeg lærte det på den hårde måde.

Tog du op og trænede i morges fordi du havde lyst, eller fordi du følte at du “skulle”?.. Hvornår har du sidst sat dig selv under en loop og spurgt: “Camilla, ( alle navne kan bruges her ) hvad har du lyst til idag?” - også faktisk gjort det.

Pointen er at det er skide individuelt hvad der virker. Det hjalp mig at gøre ting, som gjorde mig glad - så følte jeg ligesom at jeg havde fodret min krop med gode oplevelser, også ville den gerne dele ud af sine følelser. Måske er det svært at mærke for nogle, fordi mange af os har rigtig svært ved at “tillade” os at være egoistiske på den gode måde. Det her er 100% til ære for dig, og din personlige udvikling, men så er det også dit ansvar at gøre alvor ud af det. Vil du lære at lytte til din krop og dens behov? Så start idag, start nu: Hvad gør dig glad.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

De her fladbrød er alt for lækre, og jeg bager dem virkelig alt for sjældent. De er virkelig nemme at lave, og skønne at have med i madpakken!

Du skal bruge:
200 g fuldkornsmel.
0,5 dl olie.
1 tsk salt.
1 spsk koriander ( brugte stødt )
1 dl vand.
evt 1 spsk chiafrø.

Sådan:
Tænd ovnen på 225 grader.
Bland hele balladen godt sammen.
Dejen er utrolig nem at have med at gøre. Del dejen i 9-10 små kugler, rul dem ud så de bliver helt flade ( brugte fingerne ) på en bageplade.
De skal have 6-7 minutter.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Ja, pænt dyster overskift i know.. Der er 2 mennesker der uafhængigt af hinanden har sagt den sætning til mig, inden for den sidste måned. Jeg fik kuldegysninger over hele kroppen da jeg hørte det, fordi ordene kom ud af munden på en person der betyder meget for mig.
Jeg har selv været nede, jeg har selv haft det fuldstændig elendigt, jeg har selv haft meget mørke tanker. MEN, jeg har aldrig haft dén tanke. Selvfølgelig er livet for alle, hvorfor skulle vi ellers være her?

Jeg er virkelig godt klar over at livet til tider sutter RØV, men er løsningen at du ikke skal være her mere? Jeg kender til at man ikke kan overskue verden, og det eneste der giver mening det er fosterstilling og en varm dyne, I GET IT! Men på et tidspunkt skal det nok gå den anden vej igen, men du er altså nødt til at hjælpe dig selv på vej. Man kan ikke forvente at man kan ligge og have ondt af sig selv hele dagen, også kommer lykken til dig på et forgyldt fad - desværre, sådan hænger verden ikke sammen.
Øv-dage er en del af livet, det er helt okay at være inde i en periode hvor intet spiller, og man bare ikke har overskud til en skid. Mennesker der ikke kan rumme andre mennesker der har øv dage, de skal ikke være i mit liv i hvert fald. Det skal ikke være et tabu at være mut og tvær, det er ikke forkert at være ked af det. Vi kan jo forhelvede ikke gå rundt og smile hele dagen altid.
Jeg lå i 2 måneder på langs uden at røre en finger, fordi jeg ikke kunne bevæge mig. Det var skide skræmmende da jeg så skulle ud i verden igen, jeg var bange for at rejse mig op og se virkeligheden i øjnene, men det var jeg nødt til. Jeg havde med god grund haft ondt af mig selv, men på et tidspunkt var det mit eget ansvar at rejse mig op, og komme videre. Jeg havde brug for at ligge i min mors lomme og blive krammet 24 timer i døgnet, blive forkælet og nusset om - det var det jeg havde brug for. Men det var min egen kamp, og jeg skulle selv kæmpe for at blive glad, det kunne jeg ikke bede andre om. Jeg kæmpede for min glæde, fordi jeg jo vidste at jeg havde fandme ret til den!!

Livet er for alle, man skal bare accepterer at det måske ikke er hvad man havde troet. Du har ret til at være glad, du har ret til at være lykkelig, men det er også dit eget ansvar at du bliver det. Er du lykkelig i det du laver? Nej? Jamen så lav noget andet. Det her er DIT liv, ikke alle andres, det er dine regler der gælder. Ja, vi er alle sammen blevet svigtet og trådt på, men det må ikke slå os ud, det er livet for kort til.

Hovedet op prinsesse, ellers falder din krone af!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

“Caroline du æder fandme altid så meget”, “Hvor gemmer du din mad henne?”, “Du skal være glad for at du har et højt stofskifte”. Det er absolut ikke unormalt at jeg får sådan en kommentar med på vejen, når jeg spiser. Jeg spiser MEGET og jeg spiser HURTIGT, eller, jeg spiste meget - før jeg fik stress.

Jeg har altid haft en stor appetit, mad er bare lige mig! Jeg tager gerne 3-4 tallerkener fuld med mad, når der står en buffet foran mig.
Da jeg blev syg med stress, var det min appetit der blev ramt hårdt. Jeg plejede at åbne øjene og æde med det samme, men det kunne jeg ikke længere. Jeg var ikke sulten, jeg kunne ikke finde lysten til at spise morgenmad. Selvom jeg er rask igen, så er min morgenmads-sult stadig hårdt ramt. Jeg ved at morgenmad er et vigtigt måltid, men jeg er simpelthen ikke sulten, tanken om mad giver mig kvalme. Jeg kan sagtens gå 4-5 timer uden morgenmad, så drikker jeg bare kaffe. Jeg prøver så godt jeg kan, at have ting i mit køkken, som jeg kan spise, selvom jeg ikke har lyst. Jeg kan ikke spis skyr eller yogurt, det vokser inde i munden på mig og giver mig kvalme - hvilket det aldrig før har gjort. Jeg er igang mange timer på en dag, så derfor har min krop jo brug for mad, det bliver bare ikke så meget som før hen. Jeg kan se at det har haft en betydning for min vægt, jeg har tabt mig - uden jeg faktisk vil det..

Måske spiste jeg for meget førhen, og det er den mængde jeg spiser nu, som er den rigtige mængde for mig. Jeg aner virkelig ikke hvor mange kalorier jeg indtager på én dag, jeg spiser når jeg er sulten og stopper når jeg er mæt. Jeg spiser det min mave kan lide, og undgår det som gør mig oppustet.
Jeg prøver at indtage mad der mætter i lang tid, bare mindre portioner. Måske et æg, lidt havregrød, nogle gulerødder og vand. Jeg lavede overstående mad på billedet til morgenmad idag, jeg kunne kun spiste rugbrødet og ægget, resten blev gemt til frokosten ( stop spild af mad )
Jeg ved ikke om det er en bivirkning fra stressen, som altid vil sidde i mig. Men jeg er opmærksom på det, og jeg spiser rigeligt til frokost og aftensmad - jeg syntes bare det er irriterende, fordi morgenmad førhen altid var mit yndlings måltid..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg elsker at i gider læse med her på bloggen. Jeg syntes at det er knæ høj karse ( ja, jeg har været sammen med min hippie-mor i en hel uge ), at i altid er så skide søde til at kommenterer og skrive mails til mig.
Det er skønt at jeg kan sidde i mit lille bloggerhjørne og lukke tankediarré ud, og at der faktisk er folk der gider bruge tid på at læse det. Så tak for jer! Jeg fik en mail fra en læser som skrev, at jeg nogengange skal tænke over mit ansvar, hvilket jeg egentlig syntes at jeg gør..

Jeg tænker at jeg nok ikke er verdens mest usunde person at se op til. Jeg kæmper for den almindelige kvinde krop, jeg tør skrive om kønsbehåring og sex. Jeg tænker nogle gange: “Hvad ville jeg egentlig gerne læse om, da jeg var 14-16 år gammel?“.. Ting som min mor ikke fortalte mig, ting som jeg ikke lærte i skolen.
Jeg får fine, fine mails fra piger, som deler ud af deres inderste og som har brug for hjælp. Jeg kan ikke hjælpe dem - jeg kan kun skrive det her som jeg skriver på bloggen, men jeg kan desværre ikke agerer som personlig lommepsykolog. Det har jeg jo slet ikke uddannelse til. Jeg prøver at hjælpe så godt jeg kan..
Jeg lægger jo relativ tit billeder op af mig selv i undertøj, jeg skriver tit omkring selv kærlighed - jeg putter ikke så meget filter på mine tekster og mine billeder. Jeg prøver jo at vise den naturlige kvindekrop, skrive om stærkmærker, appelsinhud og dage hvor chokolade er det eneste rigtige..
Da jeg arbjede på en folkeskole, kom der en 13-14 årig pige over til mig og sagde: “Du skriver rigtig godt, tak fordi du er så ærlig, det har virkelig hjulpet mig meget!” - jeg fløj rundt på energi resten af dagen. Jeg ved faktisk ikke hvad gennemsnitsalderen er her på bloggen, det kunne være meget sjovt at finde ud af..
Jeg syntes helt ærligt at jeg tænker over mit ansvar, jeg tænker over de ting jeg skriver om, og jeg tænker over hvad i får ud af mine tekster.

Da jeg var ung teenager, så ville jeg da have elsket at nogle havde skrevet så åbent om kvindekroppen som jeg gør. Den tid hvor hormonerne banker forvirret rundt i kroppen på en, og man faktisk bare føler sig helt forkert meget af tiden.. Livet går op og ned, og det er naturligt. Det er okay at have en øv-dag, det er faktisk okay at have flere øv-dage. Jeg blev for nyligt kaldt en hoppebold, fordi der som regel altid er gang i mig - jeg er også meget glad tit. Men hvor har jeg da også dage hvor intet passer sammen, hverken udenpå eller inden i kroppen, men det er okay. Du er okay!

Jeg vil ikke ligefrem tænke skønhedstips pigen, når jeg tænker på mig selv. Men jeg er jo alligvel en pige, som godt kan lide at se godt ud - og jeg har mine måder der dur til min hud og krop.
Jeg begyndte at gå med makeup da jeg var 15-16 år gammel, det var måske senere end gennemsnittet, men det var virkelig ikke noget jeg gad at bruge tid på. Jeg lærte hurtigt at puder og alt det andet man putter på huden, ikke var noget for mig. Min hud kunne ikke ånde, og jeg er heldigvis født med pæn hud - så det var unødvendigt at komme det på..

Jeg har nok ikke nogle “tips”, jeg kan dele med jer, men flere af jer har spurgt ind til mit hår og min hud, så jeg kan da godt dele ud af min kæmpe livserfaring.

HÅR:
Jeg elsker mine krøller, nu større nu bedre. Jeg lærte af min frisør veninde, at det er bedst kun at rede sit hår når det er vådt, så jeg reder kun mit hår i badet - hver anden dag. Det har styrket mit hår utrolig meget, og har givet mig tykkere og stærkere hår.
Jeg bruger Head and Shoulders shampoo ( aldrig balsam ), og massere det godt ind i hovedbunden og lader det sidde i 5 minutter. En gang om måneden putter jeg lidt kokosolie i mine spidser, så sover jeg med det og vasker det ud dagen efter med shampoo - det er en naturlig hårkur der styrker.
Jeg undgår at bruge glattejern, da det slider på håret - det samme gælder hårprodukter. Hvis jeg skal til fest, kan jeg godt putte denne her i håret, for at få større krøller.

HUD:
Jeg bruger kun sensitiv creme på min hud, fordi ellers slår jeg ud. Jeg bruger kun meget lidt mascara til hverdag, og det er som regel den fra L’oreal, den har jeg brugt siden jeg var 16 år.
Jeg kan meget godt lide at lave min egen ansigstmaske, så ved jeg ligesom hvad der er i den. Det bliver oftest noget avocado, lidt citronsaft, honning og noget olie - nemt og lækkert som snack efter.

KROP:
Med årene har jeg lært at det er en god idé at investerer gode penge i en barberskraber. De der billige nogle fra Netto holder ikke, og det kradser og giver røde ubehagelige knopper steder, hvor man ikke har lyst til at have røde knopper..
Jeg masserer gerne min krop ind i en skrub nogle gange om måneden, så føles der som om man får et helt nyt lag hud… ligesom en slange, eller krappe..
Det bedste tip til en flot og lækker hud er nok: ordentlig kost. Min krop skinner mere, og ser bedre ud, hvis jeg indtager mine grønsager og spiser ordentligt. Det betyder selvfølgelig ikke at jeg ikke indtager sukker og fedt.. Jeg mener bare man skal spise varieret. Det kan også mærkes på mine negle, de er meget stærkere og knækker sjældent hvis jeg spiser ordenligt.. win win.

ja, det var nok ikke noget i ikke havde hørt før - måske - hvem ved.. Det er nogle simple ting, som jeg har lært der fungere super godt til min krop. Jeg har forøvrigt også lidt appelsinhud på røven og på baglårene, det kan jeg ikke gøre så meget ved - det er en del af mig, ligesom mine strækmærker. De er en del af mig og en del af min skønhed - uperfekt, perfekt!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg bliver sjældent sur, det er ikke en side jeg bryder mig om - hos mig selv. Men den er der, og sommetider så er den der BIG TIME.. Jeg bliver selvfølgelig sur når folk de lyver, når nogle ikke overholder deres aftaler osv. men jeg bliver især sur når:

- Når folk cykler og ikke kan finde ud af det. København er en cykelby og det er fedt, men det er ikke fedt hvis man cykler bag en person der ikke kan finde ud af det. Folk der bremser op midt på gaden, folk der ikke rækker hånden ( OG DET SKAL VÆRE DEN VENSTRE HÅND ) op, inden de stopper. Folk der ikke kan finde ud af at holde sig inde til siden, så vi andre kan komme forbi.

- Folk der ikke kender til køkultur! Prøv nu at hør Mr. Hattemand! hvis du står bagerst i en kø, og en ny kasse bliver åbnet, så skal du forhelvede ikke spæne derhen med din mel og din liter mælk, vi andre har faktisk stået her før dig! Folk der stiller sig hen til en kasse og ligger sine vare op, inden der overhoved er en medarbejder ved kassen! STOP DET OG PIS NED BAGERST I KØEN!! Da jeg arbejdede i et supermarked, så var de der typer der også, og der gik Rasmus Modsat i mig, så jeg åbnede bare en anden kasse.. Eller også fortalte jeg pænt men bestemt Fru Hansen, at hun simpelthen var nødt til at gå bagerst i køen igen..

- Når man får af vide at der er mad, og man kommer ind i stuen, og der så først er mad om 10 minutter!! Du skal bare ikke fucke med min mad, og du skal ikke lyve om hvornår den er færdig. Det er især noget min bror og jeg drillede hinanden med, da jeg var lille..

- Når jeg ser videoer på Facebook af dyr der bliver tortureret. 1. hvorfor fanden findes der mennesker, som behandler dyr på den måde. 2. Hvorfor i alverden har man ikke udsat dem for det samme, og hørt hvad de syntes om det?! 3. HVORFOR skal det på facebook? .. Jeg begynder at græde, og bliver rød i hovedet af raseri, jeg går straks igang med at lave en liste over hvordan jeg kan hjælpe.. Dyr der bliver brugt til andet end at være dyr, får som regel mit blod til at boble af raseri. Stop med at støtte indespærerede dyr! Jeg giver et pænt stort beløb til truede dyr hver måned, og jeg begynde at græde af glæde, da jeg fik af vide at der er kommet flere vilde tigere i naturen!

- Generelt så bliver jeg skide sur, når folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt overfor hinanden. Prøv nu at sige “ja tak skal du have”, eller “Det er sødt af dig!” og “kan jeg hjælpe dig med noget?” .. Tal ordentlig, det koster ikke noget. Det gør gode gerninger heller ikke.. Prøv nu at være som andre, som du gerne vil have at de er overfor dig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Egentlig så bryder jeg mig ikke om at kalde det “særheder”, fordi det gør mig jo ikke sær.. Det er bare en del af mig. Det er ting, som andre har påpeget overfor mig, og de syntes at det er lidt sært..Bedøm selv.

1. Jeg laver altid hele pastapakken når jeg skal have pasta. Når jeg har spist og er mæt, så venter jeg lige 30 min, også går jeg ud og tager den kolde kogte pasta i en kop, og spiser det - det smager helt fantastisk. Det kalder jeg for “kop-pasta” og er meget normalt i mine øjne.

2. Jeg sover stadig med bamse når jeg er alene. Den bamse har jeg haft i snart 20 år, og den betyder meget for mig.

3. Hvis jeg skal huske noget, så sætter jeg en genstand på gulvet. Hvis jeg for eksempel skal huske at ringe til min mor, så kan jeg sætte en vase på gulvet, så husker jeg det. Nogle gange tager det overhånd og der står vaser, bøger, cremer og sko rundt omkring i min lejlighed.

4. Jeg hader at børste tænder. Jeg gør det altid som det aller sidste inden jeg går ud af døren, eller inden jeg falder i søvn. Det er det mest røvsyge i verden..

5. Jeg hader når jeg ikke ved hvad der skal ske i film og serier. Jeg vil gerne vide hvem der finder sammen med hvem og hvem der dør. Jeg er gået igang med serien “Hart of Dixie” og jeg var nødt til at Google hvordan den ender, så er jeg forberedt, også behøver jeg ikke græde snot over at hun går fra ham, fordi jeg ved at de ender sammen.. Jeg bryder mig generelt ikke om overraskelser. Derfor er jeg også altid en “Spørge-Jørgen” når jeg ser film jeg ikke har set: “hvad tror du der sker nu?” “Tror du ham dør?” “Er det ikke ham der var med i den der film, med hende der den anden?” ..

6. Jeg kan ikke finde ro i min lille sjæl, hvis jeg ikke har Googlet alle skuespillerne i den film jeg ser. Hvad har hun været med i, hvor gammel er hun, hvad har hun lagt stemme til, hvem dater hun i virkeligheden, har hun børn? Det er utrolig irriterende for mange mennesker, fordi jeg pauser filmen, mens jeg laver min research. Når det er klaret, så kan jeg slappe af, også føler jeg at jeg kender menneskerne jeg kigger på.

Hvad er dine “særheder”? .. Eller skal vi kalde det “skønheder”! …

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Sjældent har jeg fået så mange “likes” på min instagram, som jeg fik da jeg delte dette billedet. Jeg brugte hashtagget #JEGERSKØN, fordi jeg læste et sted at man ikke kan måle og veje skønhed - og jeg kunne ikke være mere enig. Hvem bestemmer hvad der er skønhed? Hvem bestemmer hvem der er skøn? .. Det gør vi vel selv, selvom nogle dameblade prøver at bilde os noget andet ind. Det jeg syntes er skønt, syntes min mor måske ikke er skønt, og det er også helt okay. Jeg fandt ud af at jeg var skøn, fordi jeg er mig selv - og det er skønhed nok. Jeg er lige så skøn som min veninde der pt. sover i min seng er, jeg er også lige så skøn som min bagerdame jeg lige har været nede og besøge er… Jeg er jo forhelvede lige så skøn som dig! Det kan godt være du kunne tænke dig at se lidt anderledes ud, men gør det dig mindre skøn? NEJ!.. Det kan godt være jeg fik en del mails med ordene: “nemt nok for dig at sige, du er jo slank!”.. Men gør det mig mindre skøn? NEJ! .. Accept handler ikke om vægt, skønhed handler ikke om en bestemt størrelse. Intet er smukkere end en kvinde der hviler i sig selv - også er det skide ligegyldigt hvad hendes BMI er.

Jeg er skøn, du er skøn og VI ER SKØNNE! Tillad ingen at tage den fra dig, tillad ingen at fortælle dig at du ikke er skøn. Din krop, dine regler! #jegerskøn #duerskøn #vierskønne

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det har været en skøn uge, jeg har virkelig mærket kærlighed i hele min krop. Det er så skønt at komme hjem fra ferie og blive krammet af mennesker der har savnet en.

- Jeg lanede i Københavns Lufthavn kl 05.30 i onsdags. Jeg var hjemme og sove i 3 timer, inden den stod på fødselsdags brunch på Fars Dreng for stævnemøde fyren. Det var første gang jeg var på den populærer resturant, og jeg var slemt tilfreds. Ualmindelig lækker mad, god kaffe og frisk juice - og godt selskab ej at forglemme.

- Senere i onsdags stod den på bloggermiddag på KöD med skønne mennesker. Humøret var højt selvom jeg manglede en del timers søvn. Jeg grinte, drak og snakkede en masse med mine søde piger - som også var meget savnet. Festen fortsatte på bar, hvor jeg efter en times tid, var nødt til at overgive mig til søvnen.. Min dragt er fra H&M, den findes desværre ikke på nettet, men jeg købte den 1 time før jeg skulle være til middagen.. Typen der ikke orkede at cykle hjem efter tøj. Den kostede kun 179 kr mener jeg nok, og er købt i H&M inde på Kultorvet. Skoene fandt jeg simpelthen i genbrug til 40 kr! Min tan er købt, betalt og nydt i Grækenland.

Torsdag bød på cafehygge på Blågårdsgade, hvor jeg blev tæsket i backgammon, men fik en god kop kaffe og hyggeligt selskab for det..
Efter var der grill hos bror og svigerinde sammen med Mutti’tutifrutti. Selvom vejrguderne pisser os langt op og ned af ryggen, så grillede vi fandme alligvel.. Ja tak.

- Kaffestop i Athen. Jeg må sige at jeg elsker Grækenland, men kaffe kan se sgu ikke finde ud af.. Prøvede utallige varianter på mange forskellige cafeer - var lige skuffet hver gang. En kaffe elsker som jeg, skal have min kaffe.. Men kønt er billedet da.

- Lørdag stod på venindehygge. Først på café med en savnet gammel veninde, efter film og slik hygge med anden sød veninde. Føler mig så heldig til tider. ( snap: miss_dickface )

- I går stod den på overraskelses stævnemøde, med #stævnemøde fyren. I sidste måned overraskede jeg ham med hot yoga og vegetar mad, igår var det hans tur. Vi skulle klatre, og jeg blev simpelthen bidt af det - selvom jeg ikke kan mærke mine hænder og arme idag. Det er ikke sidste gang jeg prøver det. Vi klatrede i Cph Boulders, det er et skide hyggeligt center, med plads til alle. Børn og unge, øvet og begyndere.

- Forkælelse på café inden i byen. Så manglede vi bare solen..

- sluttede søndagen af med god mad fra Cofoco. Det er ikke sidste gang jeg får mad derfra.

I næste uge skal jeg ses med en masse spændende mennesker, samt i sommerhus med familien.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Ham: “Hvad gør dig glad? hvad kan man gøre for dig?”
Mig: “Der skal ikke så meget til tror jeg..”

Der skal ikke meget til at gøre mig glad, måske fordi jeg har med årene lært at sætte pris på livets små glæder. Jeg fandt ud af at jeg ikke blev lykkelig, fordi jeg havde en lækker lejlighed i 2 etager, og et studie der lå og ventede på mig. Jeg fandt ud af at selvom andre mennesker så mit liv som “godt og trygt”, så var det ikke ens betydning med, at det skulle jeg også se.
Jeg ramte bunden med sådan en kraft, at det tog mig lang tid at samle mig selv op, og klatre op ad stigen og ud af hullet jeg lå i. Jeg lærte at jeg ikke kunne kravle op af stigen på én dag, den var nemlig meget lang, jeg jeg var meget lille - og det er også okay.

Jeg bliver glad af:

Solsikker og syrener - det er mine yndlingsblomster.
Sæbebobler - jeg bliver et barn igen.
Sommerregn - varm asfalt og lun sommerregn i ansigtet.
Comedy - jeg har en kæmpe humoråre der løber i gennem hele min krop. 80% af hvad der kommer ud af min mund er citater fra comedy, disney eller serier.
En god kop kaffe, rettelse: en god kop kaffe i et alt for stort krus. To ting jeg elsker, kaffe og krus. Jeg drikker urimelig meget kaffe og sætter stor pris på god kaffe, jeg har en samlermani overfor store og flotte krus. Jeg har endnu ikke fået skarpe knive i mit køkken, men jeg har fandme mange flotte krus og meget kaffe.
Mad - Mad = glad.
Naturen - kør mig ud i skoven og jeg slipper min indre skovtrold løs, jeg hopper og danser omkring og krammer samtlige træer.
Hunde og katte ( rettelse: alle dyr ) - Jeg stopper demonstrativt op på gaden og udbryder: “NÅÅÅÅRH HUND!“.
Da jeg var i Grækenland var der alt for mange tynde og sulte hunde og katte, jeg ville have adopteret alle sammen, men min far sagde nej.. Jeg gik en tur og så en meget tynd lille mis, som lå i skyggen. Jeg fortalte den at den skulle vente lige dér, så kom jeg med noget mad. Jeg løb hen i minimarkedet og købte kattemad, og den åd det hele meget hurtigt. “Den må være tørstig” - tænkte jeg, og løb hen og købte noget vand. i mangel på skål, sneg jeg mig ind på privat grund og stjal en form for skål og satte den ind i busken til katten med vandet. “Den må være mere sulten” - tænkte jeg igen og løb endnu engang hen til minimarkedet efter mere mad. Da jeg sad på hug med armene inde i busken, kom der 3 katte frem og kiggede mig i øjene. Jeg delte maden over i 3 med mine fingre ( som lugtede flere timer efter af lever ), og gav dem noget mere vand. Jeg kan ikke rede alle dyr, men jeg kan gøre et forsøg..

Et opkald fra en veninde, et kram fra en jeg holder af, et kys på kinden af børn, kramme min søsters gravide mave og fortælle min ufødte niece at jeg elsker hende, snakke Pokemon med min bror, fortælle mine forældre at jeg elsker dem.. Jeg har så mange små glæder i mit liv, som jeg har lært at sætte stor pris på.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Der gik ikke længe efter jeg havde udgivet mit indlæg, til jeg fik en mail med ordene “hvorfor træner du? Er du ikke på ferie?” - det har hun jo så evig ret i og dog… For mig så er træning ikke en sur pligt, som jeg skal holde ferie fra - for mig er træning selvterapi og en kilde til god energi. Jeg har altid været aktiv, og derfor har jeg altid set træning som noget godt og dejligt.

Bare fordi jeg har ferie, så betyder det ikke at jeg lægger sportsbh’en på hylden i 10 dage, og æder chips i hobetal. Jeg skal selvfølgelig drikke umådelig meget god vin, jeg skal også spise så meget tzatziki at folk flygter fra mig, jeg skal helt sikkert også have skide god dessert og så mange is at jeg ikke kan tælle dem.. MEN, jeg skal også træne. Træning kan være mange ting, en lang gåtur, en tur i træningscenteret, svømning.. Jeg er på ferie, og jeg gør det som jeg har lyst til, ligesom derhjemme - der er træning også inkluderet, fordi det er noget jeg elsker - og det gør min familie også.

Vi har træningscenter på hotellet, og det har jeg benyttet mig af, efterfulgt af en tur i poolen - inden morgenmaden. Det skal være sjovt at leve sundt, det skal være sjovt at træne.. Syntes du ikke din træning er sjov? Jamen, så træn noget andet. Jeg laver jo aldrig squat, fordi jeg hader det, og det gør mig sur. Jeg bliver til gengæld i skide godt humør af at gå til en dansetime, eller en god yogatime - derfor dyrker jeg det. Træning er ikke kun cardio og vægte. Find din træningsform og nyd det - også på ferien, eller lad være.. Dit liv, din krop - dine regler!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg lavede forleden denne lækre lasagne til en sød person, og den blev utrolig vellykket. Jeg har skrevet før at jeg gerne vil leve mere vegetarisk, og det har jeg også gjort de sidste par uger. Jeg savnede slet ikke kødet i lasagnen, da jeg spiste denne. Jeg fik inspiration rundt omkring på nettet. Den er tilmed også glutenfri, fordi jeg havde nogle glutenfri lasagneplader i skabet - ja, fint skal det være..

DU SKAL BRUGE:
Lasagneplader.
400-500 g champingoner.
frisk spinat.
0,5 aubergine.
3 dåser hakkede tomater.
2 dåser tomatpuré.
Frisk basilikum.
8 gulerødder og/eller en squash.
frisk mozarella.
Mornay sovs.
Salt, peber, oregano, andre krydderier.
2 store løg.
2 store fede hvidløg.
( Hvis du har andre grønsager, så brug dem. Jeg havde en halvkedelig asparges, som jeg kom i )

SÅDAN:
TÆND OVNEN PÅ 200 GRADER.
Hak løget og hvidløget. Kom det i en gryde med olie. Skær champignonerne ud, og kom dem ned i gryden.
Riv gulerødderne og squashen. Skær auberginen ud og steg skiverne på en pande, så de bliver brune.
Kom de hakkede tomater og tomatpureen i gryden, rør rundt.
Tilsæt gulerødderne og squashen og krydder med salt og peber + diverse krydderier.
Vask spinaten, også skal du ellers bare samle lasagnen.
Sovs, lasagneplader, aubergine, spinat og mornay sovs.
Giv den 15 minutter, tag den ud og kom den friske mozzarella på - giv den derefter 15-20 minutter.

Jeg serverede lasagnen med en råkostsalat.
Revne gulerødder, hakkede mandler, citronsaft og lidt sukker. Nemt og lækkert.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har pakket kufferten med alt for mange bøger, alt for mange behagelige sommerkjoler og alt for mange flotte bikinier. Jeg mangler solcreme.. Pis.
Jeg rejser til Grækenland med min daddy’dj, min svoger og min søster idag - og der bliver vi i 10 dage. Det er en ferie jeg har set utrolig meget frem til, fordi jeg har været inde i en ret stresset periode, med alt for meget arbejde og vigtige aftaler. Jeg har brug for at lade mine batterier op, og finde mig selv, inden den forhåbentlig står på studiestart efter sommeren.
Vi har simpelthen ingen planer, udover at bade, træne æde og sove.

Jeg har computer og kamera med - så mon ikke at jeg får blogget lidt. Du kan følge min ferie på snappen: Miss_dickface, hvor jeg vil spamme jer med min(e) alt for lækre drinks, lover også at i får en hulahula dans.

Har set at vejret herhjemme ikke lover alt for godt, så jeg vil hoppe ned til 35 grader - Ha’ det som i jer ud, skide lækkert.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg får en del spørgsmål på Instagram, Facebook og Snapchat. Det er nemmere for mig og jer, hvis jeg samler dem i et indlæg. Så her får i svar på de spørgsmål jeg har fået meget på det sidste.

Træning:

Hvor ofte træner du?
Jeg træner når det passer mig. Som regel er det 3 gange om ugen. Det er en blanding af styke, cardio og yoga. Jeg træner hvad jeg har lyst til, og det er meget forskelligt. Men jeg holder mig aktiv, ellers så sker der en kortslutning oppe i mit hovedet. Jeg kan bedst lide at være aktiv hver dag, nogle dage er det en gåtur eller en svømmetur, andre dage er det lidt hårdere træning. Jeg har selvfølgelig også dage hvor jeg ikke rører en finger, og piller mig selv i navlen - det skal der være plads til.

Træner du for at blive større?
Nej absolut ikke. Jeg træner fordi det giver mig overskud og glæde. Jeg har altid været lidt ked af min lille numse, men den er jeg blevet glad for, fordi jeg har accepteret den. Træning for mig, handler ikke om vægttab eller større muskler.

Hvad vejer du og hvor høj er du?
Øhm… Sidst jeg vejede mig var for et halvt år siden, der vejede jeg 62 kilo. Jeg er 167 høj.

MAD:

Hvad spiser du i løbet af dagen?
Jeg spiser yougurt, gulerødder, æg, rugbrød, fisk og æg. Jeg spiser også oksekød og kylling, bare ikke så meget som jeg har gjort. Jeg behøver ikke få varm mad hver dag, jeg kan snildt spise rugbrød til aftensmad i flere uger.

Er der noget mad du udgår?
Lyst brød. Og der er simpelthen fordi at jeg kunne prutte mig selv til månen, når jeg spiser det.

Hvor mange kalorier indtager du på en dag?
Svært spørgsmål, det er virkelig ikke noget jeg får op i. Jeg spiser hvad min krop har brug for, det er generelt rigtig mange grønsager og lidt kød. Jeg prøver at undgå kød så meget som muligt, fordi jeg gerne vil vænne min krop til at leve mere vegetarisk.

Hvor tit spiser du slik og usundt?
Pas.. Når jeg har lyst. Hvis det er tirsdag aften og jeg har lyst til en Daim, jamen så spiser jeg en Daim. Det er bare ikke så tit at jeg har lyst til sukker og usunde sager, min krop reagerer meget voldsomt på det. Men selvfølgelig æder jeg da pizza, burger og alt andet godt - fordi jeg er jo kun et menneske, og jeg hader begrænsninger.

PRIVAT:

Hvad skal du efter sommerferien?
Jeg har søgt ind som pædagog, og håber at jeg kommer ind til september. Hvis det ikke er en mulighed, skal jeg nok arbejde som lærevikar på min gamle folkeskole, hvor jeg har arbejdet som støttepædagog det sidste halve år.

Hvor bor du?
Jeg bor på Ønskeøen ( Lorteøen ), nærmere bestemt i Sundby, tæt ved Sundbyvester Plads. Her bor jeg i en lille sød 2 værelses lejlighed med mig selv og mine skøre tanker.

Hvem er #stævnemødet ?
Haha.. Den opmærksomme læser har set at jeg har hashtagget flere billeder på Instagram med #stævnemøde. Har også fået nogle spørgsmål på Snappen ( miss_dickface ), omkring de mandelår der sniger sig med på mine billeder. #stævnemødet er en sød og rar fyr som gør mig ret glad.. Men det er vist også alt i for at vide lige nu..

Tjener du mange penge på at blogge?
Jeg vil ikke sige at jeg tjener mange penge, men jeg tjener penge. Det er ikke noget jeg kan leve af, men det var heller ikke meningen med bloggen. Jeg får penge for de reklamer i ser på bloggen, også får jeg penge for de sponsoreret indlæg jeg laver.

Er du veninder med nogle andre bloggere?
Ja, det er jeg. Jeg har fået nogle skønne veninder gennem bloggen. Jeg har også bare mødt en masse spændende mennesker, som jeg ikke vil være foruden.

Er du tit stiv?
Fedt spørgsmål.. Nej, ikke længere. Jeg var rigtig meget fuld lige da jeg blev single. Jeg havde brug for at drikke mig hammer lam hver weekend og danse til den lyse morgen - det har jeg ikke brug for mere. Jeg nyder stadig at gå i byen med mine veninder, men det behøves ikke være HVER weekend længere.

Tak fordi i læser med, og tak fordi i spørger ind til mig. Det er altid sjovt.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

MaltesMad er et nyt koncept på bloggen. Malte er en mand der laver den lækreste mad, og jeg har simpelthen været så heldig at få lov til at dele det med jer. Det bliver alt fra vegetarretter til morgenmad til dessert. Maden er lækker og som regel nem at lave. MaltesMad har fået din egen kategori, så du kan gå op i menuen og finde hans opskrifter dér.

Du skal bruge: Til omkring 4 personer.
1 litter kærnemælk.
300-350 g skyr.
2 æggeblommer.
1,5-2 vaniljestænger.
saft fra 1 citron.
6 spsk sukker, eller brug noget Easis sød.

Crunch:
200 g Havregryn.
en god håndfuld sukker
10-20 g smør.

Sådan:
Flæk vaniljestangen, og kom det hele i en skål og rør det godt rundt. Smag til undervejs og tilsæt evt mere sukker eller citron.
Dæk skålen til og sæt den i køleskabet i minimum en times tid. Det giver den mere smag.
Crunch:
Smelt smøret sammen med sukkeren på en pande. Tilsæt havregrynen og rør det godt rundt, til det bliver dejlig klistret.
Server med friske danske jordbær.

Da jeg var barn og skulle blande slik, så var 80% af mit slik altid romkugler..Nu spiser jeg ikke så meget bland selv slik, da jeg kan lave mit ynglingsslik selv!

Du skal bruge:

1 håndfuld mandler
1 håndfuld hasselnødder
250 g dadler
2 spsk usødet kakaopulver ( Bruger den fra Easis af )
2 spsk kokosolie
1,5 spsk romessens
1 spsk havregryn
1 spsk kokosmel
Evt lidt vand.
Lidt Easis sød.
( Kokosmel til at rulle dem i )

Sådan:
Kom hele balladen i foodprossesoren og lad den kører til det har fået en ensartet masse.
Form små kugler med en ske og rul dem i kokosmel ( eller andet )
Stilles på køl inden servering.

Easis produkterne er sponsoreret af Easis.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvis man kender lidt til mig og bloggen, så er man klar over at jeg går ind for mindre madspild. Jeg har skrevet om det op til flere gange, og har delt opskrifter og tips til hvordan vi kan mindske madspild. Vi smider skræmmende meget mad ud - vi undlader at købe en banan hvis den er lidt brun, vi hamstre når vi handler, og vi tænker slet ikke på hvor meget det skader - på længere sigt.
Supermarkeder kommer mere og mere ind i “mindre madspild” kampen, hvilket jeg er kæmpe fan af. Istedet for god mad bliver smidt ud, fordi det måske er stødt eller gået på dato, så bliver det sat ned i pris, og det er win win, for os alle. “Tænk på hvad du kommer i din kurv, tænk på hvad du fodre din skraldespand med!“, mad skal simpelthen ikke i skraldespanden, det skal spises! Jeg er medlemmer af grupper hvor mennesker giver gratis ting væk, deriblandt også mad - der er sgu håb for menneskeheden alligvel!

- Jeg er nabo til Netto, den har været under 2 måneders renovation, og nu er den åbnet bedre end før. Jeg blev mødt af et stort grønt skilt, da jeg trådte ind i min nye butik: “MAD SKAL SPISES!” stod der - og det må man jo give det kloge skilt ret i. Men “mad skal spises” er ikke bare et grønt skilt - nej, det er en App, som Netto har udviklet - i kampen om at mindske madspild i vort lille land.
Fluks hentede jeg appen, som fik hjem i min lille telefon, sammen med mine andre madspilds apps. Konceptet er enkelt: hvis du ser noget mad der er sat ned, så tag et billedet af det, og lig det op på appen - så kan andre se at der i Netto på Amagerbrogade er billigt brød. Du kan også selv gå ind og se hvor der er nedsat mad nær dig, du kan nemlig justere radiusen af hvor langt du vil cykle efter billig mad. Det er en: “lad os hjælpe hinanden” app en: “jeg gør noget godt for dig, så kan du se hvor der er billig mad” app - jeg er kæmpe fan!

Jeg bruger utrolig lidt penge på mad, fordi jeg er så bevidst om hvad jeg kommer i min kurv. Jeg har sparet flere hundrede kroner på min madkonto, blot ved at tænke mig om, fryse ting ned og kun handle ind til det jeg kan spise.
Jeg kom hjem fra træning igår, træt og sulten - jeg skulle have nogle gode proteiner og masser af grønt. Jeg havde halvkedelige grønsager i mit køleskab - jeg kiggede i appen og så at min Netto, havde hakket svinekød til 15 kr, fordi det var gået på dato.

Opskrift på “mindre madspild frikadeller“:
500 g hakket svinekød.
1 løg.
2 æg.
1 god håndfuld havregryn.
solsikkekerner ( eller hvad du har i skabene )
1 fed hvidløg.
2 revet gulerødder
3 forårsløg
Krydderier, salt og peber.

Sådan:
Bland hele balladen sammen, og steg dem på en pande i lidt olie.
Jeg fandt rugbrød der var sat ned til 5 kr, så jeg spiste dem på ristet rugbrød med masser af pesto.

Istedet for at tænke: “hvad har jeg lyst til?” så kig i køleskabet og tænk: “Hvad kan jeg lave med det jeg har?” .. Lad os stå sammen om at mindske madspild, start med dig selv og dit eget køleskab!

Indlægget er sponsoreret af Netto, men husk at mine holdninger og meninger aldrig kan købes!

• Share on Facebook.
• (mad)kærlighed.." data-url="http://carolinethorsfelt.dk/2016/06/naestemadkaerlighed/" data-count="horizontal" data-lang="da_DK" data-via="" rel="nofollow" target="_blank">Share on Twitter.
• Share on Google+

til ca 25-30 stk.
1 pakke gær ( 50 g )
6 dl vand.
200 g revet gulerødder. ( ca 6 stk )
2 spsk olie.
ca. 300 g rugmel
ca. 300 g hvedemel.
lidt salt.

Fyldet:
Tomatsovs.
Skinke, pepperoni, pølser eller hvad man nu vil have på.
Ost.
oregano.

Opløs gæren i vandet.
Riv gulerødderne og bland hele balladen sammen i en stor skål.
Tilsæt melet lidt efter lidt, måske skal der mere i, måske skal der mindre i.
Ælt dejen på køkkenbordet, den skal være fast og lidt klistret.
Sæt dejen til hævning et lunt sted med et viskestykke over. Den hæver ca til dobbelt størrelse. Lad den hæve 1,5-2 timer.
Tænd ovnen på 200 grader.
Del dejen i 3 klumber afhængig af hvor tyk du vil have din dej.
Rul dejen ud, som om du vil lave en almindelig pizza.
Kom fyldet på og rul den langsomt og forsigtigt rundt om hinanden, til en snegl.
Skær sneglene ud, det kommer ca 10 stk udfra 1 pizzadej.
placer dem på en bageplade og og pres dem lidt flade, de hæver i ovnen.
Drys med oregano, og lad dem bage i ca 18-20 min.
Lad dem afkøle og server.

Jeg bagte 30 stk, de var væk på under 24 timer. De er ikke tørre eller kedelige i smagen. De er dejlig bløde, også efter en nat i en pose.

Jeg lavede fuldkornspizza til et sødt menneske i sidste uge. Jeg havde tømmermænd, og da jeg slog øjnene op havde jeg kun lyst til pizza, så det lavede jeg. Der var næsten en hel pizza i overskud, så var der til frokosten dagen efter #stopspildafmad.

Du skal bruge: Til 2 store pizzaer.
til bunden:
25 g. gær.
1 spsk olie.
1 tsk salt.
3 dl lunkent vand.
ca. 200 g italiensk durummel.
ca. 200 g fuldkornsmel.
til tomatsovsen:
2 dåser flåede tomater.
0,5 squash og/eller gulerødder
1 fed hvidløg.
krydderier.
Fyld:
Det du nu vil have på.
Vi kom skinke, peberfrugt, kylling, ost, chorizo og champingoner på.

Sådan:
Opløs gæret i vandet. Pisk det godt sammen.
Tilsæt salt og olie. Derefter kom melet i, lidt efter lidt. Måske skal du bruge mere, eller mindre.
Dejen skal være fast, men også lidt klistret.
Sæt den til hævning et lunt sted i en times tid.
Tænd ovenen på 225 grader.
Kom de flåede tomater i en gryde. Pres hvidløget i.
Riv squashen på et rivejern og kom det derefter ned i gryden.
Tilsæt krydderier og lad det komme op og koge.
Rul 2 pizzaer ud på et melfyldt bord.
Kom tomatsovsen på pizzaerne og pynt dem.
Bag dem i 20-25 minutter. Server med frisk basilikum.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

1// - 2// - 3// - 4// - 5// - 6//

Jeg syntes jo at alle kroppe er smukke, og alle skulle kunne gå i den bikini de vil, uden at føle sig tyk og utilpas. Jeg ved dog at mange kvinder ikke bryder sig om at hoppe i en lille bikini, og vise maven frem på stranden. Derfor klikkede jeg rundt på nettet, og fandt faktisk nogle utrolig flotte bikinier og badedrager, som dækker den del af maven, vi ikke kan lide.
Jeg knuselsker ikke at hoppe i en bikini, det må jeg da indrømme. Jeg forkæler gerne mig selv med en lækker bikini hvert år, fordi så får jeg det lige 10% bedre med min krop - det er sgu smart. Jeg er faktisk ret forelsket i nr. 6, den er altså ret flot.
Husk nu på: “hvordan får man en bikinikrop? - du tager en bikini på!” .. I er alle skide lækre, uanset hvad. BUM!

Indeholder affiliate links.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Frugt-is er nemt, det er sundt og det smager virkelig godt.

Du skal bruge:
• Frosne frugter ( banan, blåbær, hindbær, brombær, jordbær )
• En sjat mælk
• chokolade

Sådan:
• Put de frosne bananer i en minihakker, blender, stavblender ( eller andet )
• Tilsæt mælk eller andet væske.
• Top med chokolade.

Bum.. Så er der lækker is!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg snakkede med en mand forleden. Jeg spurgte ham: “Hvad kan du bedst lide ved din krop?“. Det er et spørgsmål jeg generelt er ret glad for at stille, sammen med: “Hvad kan du ikke så godt lide ved din krop?“. De ting den anden person ikke bryder sig om, det er ting man overhoved slet ikke selv har tænkt om dem, hvilket kan give personen et selvtillidsboost - og dem er jeg fan af.

Da jeg var i kæmpe krig med min krop, lavede jeg en regel der lød: “giv dig selv minimum ét kompliment om dagen!”, det behøvede ikke handle om min krop, det kunne også handle om noget kreativt jeg havde lavet, eller noget jeg havde gjort. Jeg lærte at rose mig selv, accepterer mig selv og forstå mig selv - hvilket har styrket mig utrolig meget nu.
Tilbage til manden og spørgsmålet.. Jeg fik jo selv spørgsmålet tilbage igen. Da jeg skulle finde på ting, kunne jeg mærke at det var alt for lang tid siden, at jeg havde rost min krop.
Vi er generelt utrolig dårlige til at rose os selv, men vi har sjovt nok ikke noget problem med at finde det smukke i andre. Vi er gode til at hjælpe, række hånden ud og hjælpe andre op af hullet - men vi glemmer at vi nogle gange selv står i et hul, som vi har brug for hjælp til at komme op af. Vi skal passe på hinanden, vi skal vende pegefingeren indad og kigge os selv dybt i øjnene - du er altså vigtigst..

Jeg fandt jo frem til nogle ting jeg godt kan lide ved mig selv:
Mit hår - krøllet, mørkt, stort, nemt at have med at gøre.
Mine brune øjne - dem har jeg altid været fan af.
Mine læber - god trutmund.
Mine bryster - fordi de er store, runde og bløde.
Min numse - selvom jeg gerne vil have den større, så er jeg ret glad for den.
Mine ben - eller noget af dem. Mine lægge og mine lår. Har grimme knæ, det ligner der er gemt små spædbørn inde i dem.

Ting jeg mindre godt kan lide ved mig selv:
Mine overarme - men det har været et problem for mig i mange år. Jeg er igang med at acceptere at de er lidt store, men stadig fine.
Min knæ .. Stakkels spædbørn..
Min knyst på min venstre fod - den er bare grim også gør den skide ondt.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Okay, jeg er en lille smule realistisk.. Jeg tror sgu ikke nogle af mine mænd i dette indlæg, kommer vadende ind i mit liv foreløbig.. Jeg brugte over en time på at google lærke mænd frem, jeg syntes helt bestemt jeg har fundet er flot udvalg, af utrolig lækre mænd, som desværre ikke bor i DK.. Men, bare fordi man er skide lækker, så betyder det jo ikke at man har de egenskaber, som man leder efter. Jeg sad en dag og skrev en liste med en veninde, en liste over de egenskaber ( og andre ting ) vi mener en mand skal have. Vi kan muligvis gå en smule på kompromis, hvis en af overstående eller nedenstående mænd bankede på vores dør.

MÆND VI DIGGER:

1. Mænd med skæg. Måske ikke et vildmands skæg, men skæg er generelt skide sexet.

2. Mænd med humor. Jeg kan ikke se mig selv med en mand, som ikke kan få mig til at grine. Humor er et kæmpe turn on.

3. Mænd der kan lave mad. Det er simpelthen super sexet at se en mand svinge gryderne ( hvis han vel og mærke, kan ryde op efter sig selv også.. )

4. “Nørdede” mænd. Man kan være en nørd på mange forskellige måder, men jeg finder det utrolig frækt, hvis han går helt vildt op i et eller andet. Gerne Marvel og serier - ligesom jeg.

5. Underlige mænd. Den hænger lidt sammen med humoren. Jeg har tit ( læs: alt for ofte ) fået af vide, at jeg er underlig og tosset, fordi jeg har sådan en sort humor, så det kunne være rart hvis ens mand også var sådan.

6. Mænd med ambitioner. Mænd der ved hvad de vil med deres liv, og ikke er bange for at have store drømme.

7. Mænd med sjove tatoveringer. Det er måske en lidt sjov ting at digge, men jeg bliver altid en smule blød i knæene, hvis en mand har mærkelige tatoveringer.. Står til gengæld af hvis han er tatoveret i hovedet..

8. Kreative mænd. Fyre der tager billeder, tegner, maler, spiller på et instrument - dem kan jeg lide. Måske fordi jeg gør alle tingene selv.. Når man er blogger, er det heller ikke helt dumt at have en fyr med sig, der kan tage gode billeder.

9. Høje mænd.. Ja.. Til gengæld går jeg absolut ikke op i om han er trænet eller ej.. Bare han er tilpas i sin krop.

10. Mænd der kan danse. Her mener jeg ikke Latin og Tango, mere bare har rytme og gider svinge mig rundt på dansegulvet i ny og næ..

Psst.. Tag lige denne liste med en smule ironi..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg dur ikke til konkurrence - det har jeg aldrig gjort. Jeg bryder mig ikke om at være mod nogle, for at skulle vinde. Jeg har gennem mit liv gået til et hav af sportsgrene - badminton, håndbold, trampolin, svømning, gymnastik. Jeg har trænet og presset mig selv, fordi det skulle jeg. Som barn fik jeg af vide af mine forældre at jeg skulle gå til en sportsgren, jeg måtte helt selv vælge hvad, men jeg skulle afsted. Det var ikke altid noget jeg gad, men når jeg kigger tilbage, vil jeg ikke være det foruden. Jeg fik veninder udover skolen, jeg lærte i en tidlig alder at gå i fællesbad - og se forskellige kroppen. Jeg lærte at træning skal være sjovt, og ikke en kedelig pligt.

Fælles for alle de ting jeg har gået til er, at jeg stoppede efter nogle få år. Når det jeg syntes var sjovt, blev en konkurrence, og jeg skulle begynde at gå til stævner og kampe - så mistede jeg lysten til det jeg ellers elskede.

Hver gang jeg blev god til en sportsgren, og blev rykket op på et bedre hold - så stoppede jeg. Jeg gjorde det fordi det var sjovt, ikke fordi jeg ville vise “mit værd“. Det pres der blev lagt på en lille piges skuldre, når jeg skulle ud og spille en håndboldkamp - det kunne jeg ikke håndterer. Jeg græd, jeg blev syg og jeg nægtede.

Jeg er ikke en team player når det gælder træning, vil meget gerne træne alene. Jeg er aldrig på nogle hold, udover yoga - fordi det handler ikke om hvem der kan yde mest.

Jeg gik engang fra en time i fitness, fordi instruktøren stod og råbte at jeg skulle presse mig selv mere. Hun var alt for energisk og voldsom, hun pressede mig ud et sted, hvor jeg ikke kunne lide at være - så pakkede jeg mine ting og gik.

Jeg træner det jeg syntes er rart. Jeg ved godt at squat giver en god røv, men jeg hader virkelig den øvelse - derfor laver jeg den ikke. Jeg træner når jeg vil, når jeg har lyst - ikke fordi jeg skal. Det er så vigtigt at lytte til de signaler din krop sender, fordi din krop er skide klog. Lyt til den, og luk “burde” og “skulle” ude. Din krop, dine regler.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

(mere…)

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hele min sundhedsrejse, er skrevet ned flere steder på bloggen i bider. Der er alligevel rigtig mange der skriver hvordan jeg lærte at elske min krop, hvordan jeg kom ned på 52 kilo da jeg trænede mest, hvad der ændrede mit syn på sundhed osv.. Derfor tænkte jeg, at det nu er tid til en tur ned gennem memory lane..

Når jeg tænker tilbage på mine teenagegår, så har jeg aldrig været utilfreds med min krop. Jeg har sjældent skænket den en tanke faktisk. Det ændrede sig, da jeg første gang fik slynget i hovedet, at jeg havde taget på og det var nok bedst at jeg begyndte at træne. Det var min rare ekskæreste, som var et røvhul - på mange niveauer.. Han knækkede mig, flere gange. For første gang i mit liv, oplevede jeg at jeg kunne falde fra hinanden, i en alder af 20 år, måske var jeg heldig at det først var der. Jeg groede mig et par nosser, og forlod ham, men jeg mistede et par centimeter af mit selvværd. De næste måneder er lidt halvsløret for mig, jeg begyndte at træne lidt, men jeg gjorde det kun, fordi hans lorte ord sad fast i min hjerne, og den tilfredsstillelse nægtede jeg at give ham. Derfor tog jeg på druktur til Alanya med min gode veninde, som var den fedeste ferie ever.

Nogle måneder efter mødte jeg Theis, som har været nævnt på bloggen mange gange. Theis og jeg er ikke sammen længere, men tvivler på at man kan være så gode ekskærester som vi er, vi snakker og ses stadig, han vil altid have en speciel plads i mit hjerte.
Nå.. Theis gik fra at være min bedste ven, til min kæreste. ( læs alt om vores søde kærlighedshistorie HER ) Lige fra starten, elskede Theis mig præcis som jeg var, jeg skulle ikke ændre noget på min krop, den var perfekt. Selvom det var rart, så hørte jeg ikke efter når han snakkede, fordi jeg ikke selv kunne se det. Jeg havde fået ind i mit hovedet, at min krop ikke var flot, det var svært at lave om på. Jeg fandt frem til at jeg måtte tabe mig og blive tynd, så kunne jeg sikkert se hvad han så.

Jeg besluttede mig for at gå all in på sundhed og træning, problemet var bare, at jeg ikke vidste en skid om det. Hvad gør man så? Jeg Googlede mig frem til flotte tynde piger på Tumblr, Instagram og noget der hed We<3IT - jeg fandt tonsvis af billeder af meget smukke tynde piger, ved siden af dem var der et billedet af mad der var sundt. Skide smart tænkte jeg, så slap jeg for at købe mig fattig i sundheds magasiner. Jeg lærte at kalkun, grape, avocado og kylling var sundt, og det skulle jeg bare spise derud af, hvilket jeg gjorde. Det skulle sætte gang i min forbrænding, så jeg tabte dig hurtigere. Faktisk så levede jeg ikke af andet i en alt for lang periode. Jeg kan faktisk overhoved ikke lide grape. Jeg læste derudover at jeg skulle træne 5-6 gange om ugen for at tabe mig, jeg trænede 7 gange om ugen, bare for ar være på den sikre side. Jeg begyndte at føre en dagbog omkring mine mål på kroppen, hvor mange cm jeg havde tabt mig fra uge til uge. Jeg vejede mig HVER morgen, alt jeg tænkte på var mad og træning, den “rigtige” mad vel at mærke. Jeg indtog intet sukker, jeg vejede alt min mad, og vidste præcis hvor mange kalorier jeg indtog.. Selvom kiloerne raslede af mig, så var der intet inde i mig der fik det bedre med min krop, hvilket jeg ikke kunne forstå. Inden jeg begyndte min rejse vejede jeg omkring 62 kilo, jeg så det som 162 kilo når jeg kiggede i spejlet. Jeg var kommet ned på omkring 55 kilo, og jeg kunne ikke blive glad for min krop. Jeg kastede op ved tanken om at spise mere grape, jeg trænede stadig hver dag, hvorfor skete der ikke noget mere. Min kamerarulle på min telefon var ved at sprænge af kropsbilleder, jeg tog så mange billeder af mig selv, at man skulle tro mit spejl blev slidt ned. Jeg droppede aftaler, hvis jeg vidste at vi skulle have noget mad, jeg ikke kunne spise. Jeg tog aldrig med i byen og drak, fordi jeg vidste hvor mange kalorier der er i alkohol. Baggrundsbilledet på min telefon var en høj smuk kvinde, med en flad mave - jeg blev ked af det, hver gang jeg så det billed.

En aften fandt jeg mig selv, på en hjemmeside jeg nok skulle have holdt mig væk fra. Jeg tænkte bare at hvis jeg fik liiiidt hjælp, så var det i orden, så kunne jeg hurtigere blive glad, fordi jeg hurtigere blev tynd. Derfor klikkede jeg slankepiller hjem, fra en udlands hjemmeside..

Næste indlæg kommer snarest..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

• 
• Jeg interesserer mig ualmindelig lidt for politik.. Faktisk så er jeg skide ligeglad med det. Når jeg skal stemme, så tager jeg en test på nettet, også stemmer jeg på hvad den siger. Jeg har prøvet at sætte mig ind i det, men det sidder sgu ikke fast. Jeg har styr på de “store” navne, men hvad folks mærkesager er og hvad de har udtalt sig om.. Ingen idé..
• Hvis jeg er ked af det, så går jeg enten en lang tur, eller også tager jeg 5a fra Sundbyvester Plads til Husum og tilbage igen. Det er utrolig afstressende for mig, at køre i bus, så lukker jeg verden ude med musik mens byen forsvinder bag mig.
• Jeg er med i et DR3 program meget snart.. Glæder mig helt vildt, og er meget spændt.
• Jeg hader at gå i bad.. Jeg gør det selvfølgelig, men det skal bare hurtig overstås. Jeg må også være ærlig at indrømme, at jeg sagtens kan lade være med at bade efter træning. Hvis jeg ikke har nogle seriøse planer, så lader jeg være. Mine søskende har det på samme måde.. Vi er faktisk lidt halvklamme..
• Apropos søskende.. Så skal jeg være moster til oktober! Min elskede storesøster er gravid, og jeg er høj på lykke. Min søster er min bedsteveninde, vi sover sammen mindst én gang om ugen, snakker sammen næsten hver dag, arbejder sammen og minder utrolig meget om hinanden. Jeg glæder mig så meget til at blive moster.
• Jeg hedder Arleth til mellemnavn. Det bruger jeg næsten aldrig, men jeg holder fast i det. Caroline Arleth Thorsfelt. Arleth kommer fra min far, og Thorsfelt kommer fra min mor.
• Jeg syntes Jay Baruchel har en utrolig sexet stemme. Efter jeg har set “sådan træner du din drage” ottetusinde gange, så har jeg forelsket mig fuldstændig i hans underlige stemme..
• Jeg er Disney og Friends freak! Jeg kan alle sange, replikker, scener og skuespillere. Jeg ser disney film flere gange om måneden, det samme gælder med Friends. Jeg kan ikke blive træt af det.
• Jeg har store bryster fra naturens side.. Eller det er løgn, de er fra Yasmin P-pillernes side, hvis man kan sige det. De voksede helt ekstremt da jeg var omkring 16 år. Røg helt op i en 65I skål, og det var alt for stort, til min lille krop. Jeg fik vildt ondt i ryggen, og hadede at jeg ikke kunne have en stram top på, uden der var patter over det hele. Da jeg begyndte at træne kom de ned i en 65F, og nu har de været der i nogle år, og det er jeg godt tilfreds med. Pisse irriterende at BH’er og sports BH’er skal være så skide dyre, når man kommer derop..
• Hvis jeg havde frit valg på alle hylder, så ville jeg bruge resten af mit liv på: at lave radio, eller tage naturbilleder, eller skrive bøger, eller have min egen café, eller være kage smage tester..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Overskriften siger ligesom det meste. Jeg har skrevet tidligere at jeg er ejer af en lille numse. Det har faktisk ikke været noget jeg har tænkt voldsomt meget over, indtil jeg så gjorde. Det er præcis ligesom da man var barn og ung. Jeg tænkte ikke på at intimbarbere mig i folkeskolen, indtil en pige i gymnastik pegede på mig og sagde at jeg var ulækker.. Én lille bemærkning, og alt ændre sig.. Nå.. Det var et sidespring.
Jeg elsker kvindenumser, især hvis der er fylde i dem. Derfor så blev jeg en smule trist af min lille popo. Der er intet galt med den, den er bare lille, og der er ikke så meget fylde i den. Derfor har jeg valgt at gøre noget ved det: fedtsugning fra maven ned til røven. På den måde får jeg en flad mave OG en større røv. Haha, som om.

Nej, jeg har “bare” tænkt mig at træne den større med en masse tunge vægte. Det bliver en helvedes kamp, fordi jeg bander og hader squat og lunges så langt væk at fanden råber “hvor skal i hen?“..
Det er et mål jeg har sat mig, og jeg vil prøve så godt jeg kan, at opfylde det. Jeg syntes det er så ærgerligt at jeg ikke føler mig tilpas i et par bukser og en kort top, fordi jeg ikke kan lide min røv. Det er ikke sådan det skal være. Jeg sigter selvfølgelig ikke efter en Kim K røv, jeg vil bare gerne have lidt mere fylde, så jeg en dag også kan fylde mine bukser ud.
Vi vil altid have det vi ikke har, sådan har det altid været. Jeg kunne aldrig drømme om at kritisere min røv, jeg syntes den er meget fin, blød og lille.. Men, jeg må være ærlig at indrømme at jeg ikke finder den så sexet, når den er så lille. Det er vigtigt for mig at føle mig sexet, der ligger så meget af kvindes seksualitet i hendes former. Jeg har forholdsvis store bryster, fra naturens side, dem er jeg meget glad for.
Jeg er rigtig godt tilfreds med næsten alt på min krop, og det er jeg stolt af.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

De lækreste soyaboller jeg har lavet. De smager skide godt, og skal helt sikkert snart lave dem igen.

Du skal bruge:
4 dl soyamælk. Brugte denne. ( almindelig ko mælk er også helt okay )
1 dl vand.
25 g gær.
1 æg.
1 håndfuld god hakket mørk chokolade.
2 spsk chiafrø.
2 spsk hørfrø. ( eller andre frø )
1 håndfuld hakkede hasselnødder.
2 dl fuldkorns hvedemel.
4-5 dl hvedemel.
1 tsk salt.
+ 1 æg til pensling.

Sådan:
opløs gæren i vandet og mælken.
Bland hele ballanden sammen i en skål, juster melet efter behov.
Ælt dejen godt på bordet.
Sæt dejen til hævning et lunt sted med et klæde over i 40 min.
Tænd ovnen på 185 grader.
Form 6-7 boller, og pensl dem med æg.
Lad dem hæve i ca 30 min.
Bag dem i ovnen i 20-30 min.
Lad dem hvile i 10 min inden du spiser dem.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Prøver du at tabe dig? Er du på slankekur? Er du gået gang i den helt store fitness dille igen? .. Øhm.. Nej, nej og nej..

Jeg har altid ment at sundhed ikke skal være svært. Det skal ikke kræve meget arbejde, og det skal ikke være et kedeligt job man påtager sig. Sundhed for mig er bestemt ikke svært, fordi jeg igennem mange år, har lært min krop at kende. Jeg har altid været aktiv, lige fra barndommen af. Det ligger naturligt til mig at brænde noget krudt af, på den ene eller anden måde.

Da jeg blev ramt af stress og angst, der rørte jeg ikke mit fitness kort i rigtig lang tid. Jeg levede af chokolade i flere måneder.. Hvilket jeg er meget stolt af. Jeg pressede på ingen måde min krop, til noget den ikke var klar til.
Jeg er ovenpå igen, men det har taget tid. Selvom jeg blev “rask” i det nye år, så var jeg alligevel ikke klar til at træne. Jeg brugte så meget energi på mit nye job, min nye lejlighed og mine venner. På intet tidspunkt strejfede tanken “Du skal da snart op og træne Caroline” min hjerne, jeg gjorde hvad jeg havde lyst til og sagde “Det vil jeg skide på“, hvis nogle spurgte om jeg ikke have taget lidt på.

Der gik 3 måneder, inden jeg vågnede op og tænkte “Jeg har da egentlig lyst til at træne idag”, så det gjorde jeg. Det var ikke påtaget, det var ikke fordi jeg havde dårlig samvittighed.. NEJ, det var fordi jeg faktisk havde lyst til at træne. Træning er en del af mig. Jeg har det godt når jeg har svedt lungerne ud af røven, når jeg er ildrød i hovedet og jeg har givet min krop en udfordring.. Det er noget jeg rigtig godt kan lide. Derfor vidste jeg også at min træningslyst nok skulle komme tilbage, når jeg var klar. De sidste par uger har jeg trænet 2-3 gange om ugen, jeg startede stille og roligt op med mindre kilo på vægtstangen end jeg plejede at bruge. Jeg trænede måske ikke i så lang tid, men jeg var glad. Glad fordi jeg har lyttet til min krop, glad fordi jeg igen har kræfter til at træne, glad fordi min krop er så skide klog.

Så nej.. Jeg er ikke på skrump.. Jeg aner ikke hvad jeg vejer, og det vil jeg også skide på.. Jeg er glad, jeg er mega awesome.. Fordi jeg lytter til min krop..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

For mange er det svært at leve sundt, fordi de mener det er for dyrt. Det er i hvert fald noget jeg har hørt rigtig mange gange, fra venner og læsere.
At leve sundt har aldrig været dyrt for mig. Sundhed skal ikke være svært og dyrt, det skal være nemt og billigt. Det kan det også være, hvis man bare tænker over hvad man putter i kurven en ekstra gang.
Det er ikke nogle livsændrende tips jeg har fundet på en hemmelig side, det er mere nogle nemme små råd, der måske kan hjælpe dig.. Måske kender du dem allerede.

1. Bag og frys. Det er nok mit yndlings tip. Jeg er kæmpe fan af at bage en helvedes masse boller, også fryse dem ned til min frokost. Det kan være en opskrift du laver fra bunden, eller måske en nem færdiglavet bollepakke, hvor du kun skal tilsætte vand eller gær. Dem her, kan jeg varmt anbefale. Bloggen er også fyldt med brød opskrifter, fx Rufler , Sandwich brød og mine yndlings gulerods grovboller.

2. Køb nedsatte vare og frys det ned. Generelt er det bare skide smart at fryse madvarer ned. Se efter i din lokale købmand efter nedsatte vare der er gået på dato, frys det ned.. Det er en skide nem måde at spare penge på. Lav en røvfuld masse kødsovs og frys det ned, eller minipizzaer, eller lasagne..

3. Lav en madplan. Det er ikke noget jeg selv bruger. Jeg er et menneske der kan æde det samme mad, uge efter uge. Min madpakke er altid den samme, og jeg spiser som regel altid rugbrød til aftensmad. Jeg skal slet ikke have varm mad hver dag, jeg skal bare have det jeg har i skabene.. Men hvis du ikke er sådan et menneske, så kan det være en god ide at lave en madplan. På den måde køber du ind til en hel uge, også undgår du alle de der dumme køb man laver, når man er sulten og træt, nede i Netto.

4. Ha’ altid gulerødder, bananer, nødder, æbler i dit køkken og i din taske. Jeg spiser en pakke øko-gulerødder på 2-3 dage. Jeg har altid gulerødder på mig, på job, til træning, på strøget.. Ja, næsten også på diskotek… Jeg er kæmpe fan af at snacke, og jeg skal gerne have noget mad ved hånden hver 2. time. For at undgå at jeg æder hele min madpakke på én gang, så har jeg altid frugt eller grønsager med..

5. Den sidste, og sikkert også den sværeste.. KØB KUN DET DU HAR BEHOV FOR. Ej hvor falder vi tit for “Køb 3 betal for 2”, og det skal vi da have, selvom vi egentlig ikke har behov for de 3 dåser forloren skildpadde.. Undgå de der dumme impuls køb. Det var så svært for mig at lade være med på et tidspunkt, at jeg hævede penge inden jeg handlede ind, også vidste jeg at jeg kun måtte bruge 200 kr til mad. Så undgik jeg at komme hjem med alt for meget lort, og minus på kontoen.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Mit største problem med at skrive om accept på egen krop, det er at jeg selv er en slank pige! Hvis jeg lægger et billedet op af mig selv og skriver “jeg kan ikke lide min krop”, så vil det få nogles pis i kog, fordi jeg er jo en slank pige, derfor burde jeg kunne lide min krop.

Det har været en utrolig udmattende diskussion at skrive og snakke om, igen og igen og igen! Tallet på vægten skal da ikke bestemme om jeg er tilfreds i min krop eller ej. Det kan da ikke være rigtigt at man skal være lettere buttet, for at kunne skrive om sådan noget! Igennem de 3 år bloggen har eksisteret så kommer der ofte kommentare fra folk der skriver: “det er også nemmere for dig, du er tynd” eller “hvorfor skulle du ikke elske din egen krop, du er jo slank” og den bedste “du gør det jo kun for at få opmærksomhed” .. Med mit tidligere indlæg om fællesbade, der fik jeg også en del mails fra piger der skrev, at det var nemt nok for mig at sige, fordi jeg er jo tynd! Og hvad så? Selvom jeg var tynd som barn, så har jeg da også oplevet mobning i omklædningsrummet. Jeg fik sent bryster, men hurtigt hår diverse steder på kroppen, jeg har oplevet at skamme mig over min krop, men derfor står jeg fast ved min holdning om fællesbadet!

Jeg bliver bare forundret. Jeg kan ikke forstå hvorfor man tænker: “hun er slank og normal, ergo - hun er helt sikkert glad i sin krop” ..

Jeg kan huske jeg engang skrev om at jeg havde det lidt svært med et eller andet på min krop, fik en kommentar der lød: “hvis DU har det svært, så tænkt da lige på hvor meget JEG skal tabe?” .. Min underlæbe ramte gulvet! Hvorfor fanden skal vægten være så dominerende? Hvorfor tror man at den skal styre hvor vidt man er glad eller ej.

Ja, jeg har ALTID været tynd og slank, men jeg har da haft svært ved at accepterer min krop, jeg har været i krig med den, jeg har gået igennem en lang proces, for at elske mig selv. Det handler ikke om tallet på vægten, det handler om at accepterer den man er! Hvis man aldrig accepterer at det her, det er DIN krop.. Jamen så løber man et kapløb mod vinden.

Jeg har lært at accepterer min krop, fordi jeg har lært at accepter MIG! Jeg behøver ikke være fejlfri, være to skridt foran altid! Jeg må godt lave fejl og råbe “lort” engang i mellem! Jeg er kun et menneske. Da jeg gav mig selv lov til bare at være “Caroline Thorsfelt”, så gav jeg også mig selv lov til at slappe af i den krop jeg lever i! din krop, dine regler! Min krop, mine regler.. Lyt til dem!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

1. Min bedsteveninde Anna, skal være gudmor til mine børn, og omvendt. Det var en noget skuffet søster jeg fik mig, da jeg fortalte hende det.. Anna og jeg har været veninder 20 år i år ( vi holder en kæmpe venne fest senere på året ), og da vi var helt små, besøgte vi altid hendes gudmors gård i Hillerød. Det var altid en oplevelse at være deroppe, og jeg husker det, som noget af det bedste i min barndom. Da Annas gudmor desværre døde alt for tidligt, blev vores aftalte låst endnu mere fast. Det betyder utrolig meget for os, og ligger naturligt for mig. Efter 20 år, som bedsteveninder, så ser jeg Anna, som en søster for mig.

2. Jeg skal arbejde med mennesker. Jeg arbejder lige nu, som støttepædagog på en autist dreng, og jeg har aldrig følt mig mere tilpas i mit arbejde, som nu. Jeg har søgt ind som pædagog, og lige nu, virker det også som det rigtige valgt for mig. Dog ved jeg, at jeg skal være special pædagog, da det er der mit hjerte banker. Om det er special børn, eller unge, eller voksne, det må tiden vise. Men jeg er meget sikker på, at jeg skal bruge mit liv på at sætte mig ind i deres verden, prøve at forstå dem og hjælpe så godt jeg kan. Sikkert kommer jeg også til at adopterer dem alle sammen, fordi jeg ikke kan lade være.

3. Jeg bliver aldrig færdig med at videreudvikle mig selv. Jeg har gået til psykolog i mange år, jeg har dyrket mine særlig sensitive sider til skamme, jeg har mediteret utrolig meget. Jeg lærer altid nye sider af mig selv, som jeg enten et stolt af, eller måske en lille smule flov over. Jeg tror på en ny chance, og hvis du har haft et dårligt år, så gør en indsats for at næste så bliver hammer lækkert. Det er aldrig for sent at lærer noget nyt. Jeg lærte at smile mere, efter mit stress forløb. Jeg troede aldrig jeg skulle have det så godt som nu, men jeg vidste at jeg fortjente det, og derfor gav jeg mig selv den mulighed for at få det godt igen.. Hvem ved hvad der sker næste år?

4. Jeg har ikke lyst til at begrænse mig. Jeg har prøvet begrænsninger i mit liv, nogle alt for store nogle, der næsten fik mig kvalt i det jeg lavede. Jeg vil alt, på én gang. Jeg ved godt det teknisk set, ikke er muligt, men jeg vil ikke begrænse mig for det. Jeg tillader mig selv, ikke at planlægge fremtiden, jeg ser det som en gave, og alt kan ske.. Hvis jeg har lyst til noget den ene dag, så gør jeg det, har jeg ikke lyst til det den anden dag, så lader jeg være. Jeg er sørme hovedrollen i mit eget liv, og det er min opgave at leve den rolle ud..

5. At jeg under ingen omstændigheder, kan undvære min familie. Har næsten dagligt kontakt med mine søskende, som jeg fortæller alt til. Vores familie er lille nok i forvejen, pga. for meget splid… Så jeg har lært at jeg skaber min egen familie, og de betyder mere for mig, end noget andet.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvad er dit anker, hvad får dig til jorden, hvis du ikke kan finde fodfæste.
Hvad er det der gør dig glad i hverdagen, i weekenden, i ferien ..
Hvis du er stresset, træt, ked af det. Hvad forkæler du så dig selv med?

Ikke tænkt “hvad gør andre glade”, nej. Hvad gør DIG glad? .. Hvad får dig til at smile, til at grine, til at falde til jorden igen, hvis man lige har for meget om ørene.

Da jeg fik spørgsmålet på et kursus om indre ro, så vidste jeg dårligt nok hvad jeg skulle svare. I så lang tid havde jeg tænkt på andres behov, før mine egne, så jeg havde glemt, hvad der gjorde mig glad. Er det ikke langt ude?

Hvad har JEG lyst til? Gå en lang tur, læse en bog, snakke med min veninde i timevis, se en plat b-film, tegne, danse i mit undertøj, lave min livret?

Hvad gør dig glad?

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Læs mit tidligere indlæg HER.

11. Jeg forstår ikke mænd. Dét har jeg lært. De er svære, underlige og mærkelige. Skal man tage den der film “he’s just not that into you” for gode vare? Hvis de ikke svare, er det så fordi de faktisk ikke gider en, eller spiller de bare “hard to get” .. Men har også fundet ud af, at kvinder er lige så mærkelige som mænd.. Mon det bare ligger i vores natur.

12. Lad være med at handle ind mellem 16-18 i hverdagene.. Det er ikke alle de mennesker værd. Lad være med at tro at folk tænker på “kø-kultur”. Jeg har været tæt på at kaste mine økoris i hovedet på hr. Larsen masser af gange, fordi kan løber bagerst fra køen, over til den nye kasse, mens jeg har stået og ventet i 10 minutter.. Så travlt kan du fandme heller ikke have.

14. Lad være med at blande mere end 3 forskellige ting i byen.. Bare lad vær.. Lad især hver, når du dagen efter skal i bio med din familie, det resulterede i at jeg kastede op hele vejen ind til byen i bussen, i en pose der var hul i, så mine bukser stank af bræk. Jeg så intet af filmen, fordi jeg lå ude på dagmars toilet med hoved i kummen.. Stolt øjeblik for min mor ( jeg var 18, det skal lige understreges ).

15. En badevægt er spild af penge.. Smid lortet ud, eller lad være med at købe en. Du er skide lækker som du er.

16. Ikke alle mennesker kan lide dig, og det skal de heller ikke kunne, man kan ikke elske alle. Men det der er vigtigt, er at du kan lide dig selv. Selvhad, er noget af det værste i verden. Livet er simpelthen for kort, til at være i krig med dig selv, nu hurtigere du lærer det, og nu hurtigere du lærer at accepterer dig selv som du er, nu hurtigere bliver du gladere.

17. Det der med at man ikke må vaske farvet tøj sammen med hvidt, det er en skrøne.. Eller også er jeg super heldig med mine vaske. Jeg vasker altid det hele sammen; hvidt, sort, rødt, gult, undertøj, bukser.. Der er aldrig sket en “rød sok” episode..

18. Jeg kan altså ikke gå i stilletter.. Mest fordi jeg har en balance som en elefant, men også fordi jeg har en dum knyst på højre fod.. Jeg bliver den dag i dag, stadig ved med at købe stilletter, som jeg så aldrig får brugt.

19. Du vælger ikke selv din familie. Fordi du deler blod med nogle, så betyder det ikke de er familie.. Familie for mig, betyder mennesker man holder af, mennesker man elsker, mennesker man ser, mennesker der er der for en.. Mennesker der skal accepterer forskelligheder. Det betyder ikke mennesker der cutter dig fra deres liv, uden grund.. Det er ikke familie. Du skaber din egen familie.

20. Lad være med at tro at du kan kører 3 kastrup ( 2770 4-liiiiiife ) tøser gennem byen, på en knallert, uden politiet kommer ind over.. Eller at i ikke falder, eller smadre knallerten.. Og lad endelig også være med at kører fuld..

21. Naivt at tro at man som 18 årig kan gå på HF inde på Frederiksberg, UDEN folk har fordomme om en. Jeg klarede det et halvt år, inden jeg ikke kunne mere, fordi folk troede jeg var én bestemt person fra Amager, og hende brød de sig absolut ikke om.

22. Du er kun så gammel som du føler dig. Jeg er tit blevet kaldt barnlig og umoden, hvilket jeg ikke tager så tungt. Hvis du har lyst til at klatre i træer, hoppe i vandpytter og lege med lego som 25 årig, så gør det. Vi er alle forskellige, vi kan lide noget forskelligt, og vi ligner ikke hinanden ( heldigvis ), der skal være plads til os alle sammen. Jeg holder med modhager, fast i mine barnlige sider, fordi de er med til at gøre Caroline til Caroline.

23. Du kan ikke ændre på fortiden. Det kan lyde logisk, men det har været svært for mig længe, ikke at hænge i de ting, der allerede er sket. Jeg analyserer hvordan jeg kunne have gjort det anderledes, selvom det aldrig kommer til at ske. Jeg har vågnet op efter en bytur, og det første jeg har gjort, er at kaste hænderne op foran øjenene, fordi jeg fortryder et eller andet jeg har gjort. Det har kunne påvirke mig en hel dag, måske flere. Du kan lærer af fortiden, men du vil aldrig kunne ændre den.

24. At jeg faktisk er en sød person, jeg rigtig godt selv kan lide. Jamen er det ikke fantastisk, at jeg kan sidde her, 24 år gammel, og faktisk kunne lide mig selv. Det må da være det største jeg har lært, i mit “lange” liv. Jeg bryder mig om mig selv, jeg syntes jeg er sød, sjov ( lidt sort humor til tider ), jeg er hjælpsom, kærlig, omsorgsfuld, og helvedes underlig.. Men jeg kan i bund og grund, godt lide den kvinde jeg er blevet. Selvom jeg ikke har uddannelse, mand og børn.. Det er heller ikke det vigtigste for mig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

“livet er for kort til at være sur”.. Delvis enig, og så alligevel ikke.
Hvis du render rundt som Gnavpot dagen ind og ud, så vil jeg nok mene du har behov for lidt lystråler i dit liv. Men at være sur og tvær er en del af livet, noget som hos mange er“tabu”.
“hvorfor er du sur?” , “Hvornår bliver du glad igen?” ..
Alle mennesker har øv-dage, det er en del af livet. Dage hvor man måske har fået det forkerte ben ud af sengen, hvor man bare spilder kaffe, skyr og tandpasta på trøjen, hvor cyklen er flad, det regner, det sner, bussen er forsinket .. Ja, i kender dem selv.

Jeg tror det er vigtigt at lade sådan nogle dage være. Lade dem komme, og forkæle dig selv ekstra meget den dag. Lad det være en reminder om, at du lige skal huske på dig. Skru ned for tempoet, køb en kakao til frokost, kram manden lidt længere, dyrk noget sex, tag et fodbad.. Ja, det der gør dig glad.

Jeg havde sådan en dag, på min fridag. Det var på ingen måder fair, men den kom. Fik en dum nyhed, som der sårede mig, og jeg mistede lige jordforbindelsen i nogle timer. Efter jeg havde råbt og bandet godt og grundigt igennem, tog jeg mig et langt bad. Det virkede ikke. Jeg satte musik på, det hjalp lidt men ikke nok. Jeg hoppede i noget varmt tøj, og cyklede ind til byen. Uden nogle planer om hvad jeg skulle, stillede jeg min cykel på Kongens Nytorv, og gik ned af Strøget. Klokken var kun 11.30, så jeg var i sikker zone for ikke at få en albue i hovedet. Jeg drejede ned af Pilestrædet, fandt en lille butik med 50% på lækkert tøj, fik brugt lidt for mange penge derinde, og det hjalp også lidt. Jeg købte mig en kop kaffe, jeg købte min første kniv til min køkken ( godt nok en urtekniv i Søstrene Grene til 5.75 kr men stadig ), det hjalp lidt mere. Jeg ringede til min søster, min bror, min mor og snakkede om gråvejr, familie og kærlighed..

Jeg travede rundt i byen i mange timer. Jeg kiggede på folk der småluntede ind og ud af butikkerne, jeg kiggede på kærstepar der kyssede, på venner der grinte.. Da jeg havde samlet mig selv nok mod, hoppede jeg på cyklen igen, med retning mod Amager. Jeg gik i Netto, og fandt ud af at jeg nok skulle leve lidt skrabet denne måned, med ny husleje, og lidt for dyrt køb i tøjbutik tidligere. Derfor slog jeg to fluer med ét smæk, jeg lavede min livret: pasta med pølser, og betalte 25 kr for det. Billigt og godt for mit humør.

Selvom det var en øv-dag, så lod jeg mig selv reagerer som jeg ville. Jeg lagde ikke låg på, fordi jeg ikke “måtte” være sur, jeg er jo bare et menneske, med op og ned ture. Jeg gik i seng glad, mæt og rolig. Jeg vågnede op næste morgen glad og udhvilet. Jeg gav mig selv en krammer, fordi det havde jeg brug for den dag. Livet er ikke for kort til at være sur, men livet er for kort til ikke at passe på dig selv, hvis du er sur og tvær..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Eller “jeg har aldrig“, på godt gammeldags dansk. Som regel er denne sætning sammensat i et drukspil, hvor pinligheder, sexhistorier og andet er hovedemnerne. Simpelt, hvis du har gjort det, drik. Hvis du ikke har gjort det, lad være med at drikke.

Det er altid sjovt, derfor tænkte jeg vi idag på bloggen kunne lege det. Udover at idag fortæller jeg om ting jeg faktisk aldrig har gjort, så kan næste indlæg være “Jeg har gjort/jeg har prøvet”.. Så slipper jeg for at sidde og drikke alene.

JEG HAR/ER ALDRIG:

- Planer om at tage i Zoologisk have, Cirkus, Den Blå Planet, Randers Regnskov eller andet sted hvor dyrene er i fangenskab. Det kan blive noget af en udfordring når jeg selv får børn, eller når jeg er uddannet pædagog, den har jeg studset lidt over. Det piner mig ind i hjertet at vi behandler dyr sådan. Der er intet man kan sige, eller gøre overfor mig, der får mig til at ændre min mening. Jeg vil meget gerne opgive mit minde om at have set en isbjørn i Zoo, hvis det betød at den kunne komme tilbage til sit land og leve frit.

- Planer om at flytte fra Amager igen. Jo, måske. Ikke Sjælland så.

- Blevet slået op af en fyr. Det er kun mig der har gjort det. Shit.. Måske er det mig der er noget galt med..

- Haft to ens kærester. Min smag er i nord, syd øst og vest. Mørkhåret, lyshåret, høje, lave, sjove, alvorlige. Jeg forelsker mig i personligheden, tror jeg. Jeg har aldrig gået op i om de havde en trænet krop, tatoveringer, bestemt tøj eller andet.. Så længe personen bag, har været interessant og sød, så er alt det andet ligegyldigt. Selvfølgelig et plus til tider, men ikke noget jeg går voldsomt op i.

- Planer om at blive voksen og alvorlig. En fyr fortalte mig for lidt siden at jeg var vildt underlig ( sagt med et smil dog ). Måske fordi jeg fortalte at mit drømmejob var at blive “trolde og alfe opdrætter, eller Pokemon træner”. Jeg har utrolig mange barnlige sider, som jeg i den grad dyrker, fordi de beskriver så godt hvem jeg er, den holder jeg fast i, selvom jeg er 24 år.

- I tankerne at flyve til USA. Jeg kunne mig bestemt godt tænke mig at se landet, men jeg tør simpelthen ikke flyve over så meget vand. Alt for mange muligheder for at blive ædt af en haj.

- Færdig med at viderudvikle mig selv. Kan nogle gange gå og kigge tilbage på mig selv, og tænke “godt jeg ikke er sådan længere, jeg er virkelig blevet klogere nu”, så går der måske ikke mere end nogle måneder, også tænker jeg det samme igen, og igen. Jeg vil altid være mig, men min måde at håndterer tingene på ændre sig, min humor ændre sig, mine grænser rykker sig.

- Været god til at holde fast i noget. Jeg skiftede sportsgren mange gange som barn. Når det blev seriøst, så var jeg den der var skredet. Jeg dykker som regel 130 procent ned i noget, interesserer mig for det i et stykke tid, også mister jeg min interesse, og går hen til noget nyt. Jeg er altid igang med at læse 5-6 forskellige bøger, jeg bliver ofte træt af at træne det samme, jeg rykker rundt i min lejlighed, jeg skifter tøjstil ofte, jeg skifter karrierevalg tit ..

- Fået taget et kørerkort.. Har tit tænkt på det, men har aldrig fået det gjort. Måske er der derfor jeg finder det utrolig charmerende, når en fyr kan kører bil, fordi jeg ikke selv kan.

- Forstået alt det med SKAT, og sådan nogle ting. Hvad der hedder renter, regninger, PPS, og sådan noget med tal, der står jeg af. Bruger gerne én dag på året, på at få styr på det, også tænker jeg ikke over det resten af tiden.. Jeg bliver faktisk utrolig utilpas, når jeg skal tage mig af det.. Det må de andre voksne gøre, min mor og far..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er nu nogle uger siden jeg afsluttede mit forløb i Indre Ro hos Pernille. Sjældent har jeg deltaget i et kursus, som jeg efterfølgende ville savne så meget som dette. Om det er selve kurset jeg savner, eller påmindelsen om at holde fast i det rolige, det ved jeg ikke. Begge dele tror jeg.
5 uger med fokus på meditation, afspænding og indre ro, er jo ikke meget. 5 uger, er lang tid at være i så dyb kontakt med dig selv, men kunsten er, at holde det ved lige, når tiden er forbi.
Det var en afhængighed for mig, at komme der, tirsdag efter tirsdag. små 2 timer, hvor det var mig, der var i fokus. Det var skræmmende, langt væk fra virkeligheden, og virkelig vigtigt.

Jeg tilmeldte mig, fordi jeg var langt nede med stress. jeg overvejede psykolog, det har jeg gået til før, i mange år, men det virkede ikke rigtigt. Jeg vidste alt hvad der forgik inden i mig, jeg kendte til alle mine tanker og følelser, jeg havde bare ikke noget jeg kunne trække dem ned med. Mine tanker fik mig til at flyve, og ikke på den gode måde altid. De fik mig til at svæve langt ud i fremtiden, bekymringer om dagen i morgen, og hvor jeg skal hen i livet. Jeg havde behov for noget tungt, der kunne give mig fodfæste og styrke, til at kunne håndterer mine tanker; arbejde med dem, og vide det er ok, at de er der.
Jeg lærte meget om mig selv, lærte meget fra Pernille og fra menneskerne på kurset. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde utrolig nemt ved at mediterer, ved at begive mig hen i mit indre. Det svære for mig, var at give mig selv den tid om dagen, til at gøre det. Er det egentlig ikke utroligt? Jeg leder efter 10 minutter, hvor jeg har tid til at sætte mig ned, med mig selv og slappe af. Hvis jeg ikke engang kan finde 10 minutter til mig selv, så har jeg brug for en time.
Meditation, afspænding og indre ro er vaner. Ligesom jeg gjorde det til en vane, for mange år siden, at spise sundt og varieret, så kan man også gøre meditation til en vane. Du behøver ikke sidde i skrædder stilling og sige buddhistiske fraser, der er heldigvis mange måder at mediterer på, en til os alle sammen.

Det sværeste for mig, var mine tanker. Få dem ud af mit hovedet, prøve at stoppe dem, før de kom ind i mit hoved, blokerer dem ude. Det kunne jeg ikke, de var der. Jeg kunne med tiden få dem til at blive mindre, lavere, og roligere, men jeg kunne ikke stoppe dem. Hvilket irriterede mig, fordi så følte jeg ikke at jeg gjorde det ordentligt. Pernille sagde:
” Tanker opstår, om man vil det eller ej. Tænk på det ligesom at trække vejret. Du undre dig jo aldrig over hvorfor du trækker luft ned i lungererne, det sker helt automatisk. Det samme gælder for dine tanker, de farer ind og ud af dit hovedet helt automatisk, uden du har kontrol over det. Lad dem være, der hvor de er”

Vi kan ikke styre alting, selvom vi prøver mange af os. Nogle ting sker, om vi vil det eller ej. Vi har så travlt, vi vil så gerne nå alting, på den halve tid. Flere og flere af os bliver syge, langtidssyge.. Fordi kroppen simpelthen ikke kan mere.
Jeg fandt mit anker, min tunge genstand, der kan få mig ned, når mine tanker får mig derud, hvor jeg kun bliver ked af det. Jeg fandt noget af min indre ro, det er en start, men det er en vej, som jeg selv er nødt til at fortsætte ned af, for at komme til mål.

Jeg vil bare håbe at i husker på hinanden, på jer selv. Hvornår har du sidst taget 5 dybe vejrtræninger, givet dig selv 15 minutters ro og afslapning? …

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Så gik der tid med det. Helle dusse da en omgang snot jeg har været ude i. Har ligget på langs i en uge, med feber, snot, hoste, hovedpine aka. døden nær. Jeg har ikke haft overskud til at spise, tænke, snakke, lytte, eller leve. Det har været den der grumme influenza der figurerer rundt omkring os, som lige har bidt mig i røven.
Jeg havde lige flyttet alle mine ting ind i min nye lejlighed, da jeg dejsede om, og måtte kaste det hvide håndklæde i ringen. Jeg har fundet ud af, at jeg hader at være syg, det er sgu kedeligt.
Jeg er aldrig syg, har aldrig rigtig været det, og har ingen planer om ar blive det oftere i fremtiden. Det er over 6 år siden, jeg sidst har haft feber. Forventer bestemt at der går 6 år, før den viser sig igen. Tror måske det er meget almindeligt, når man lige starter på nyt arbejde, med børn, så flyver der en masse bakterier rundt, som min krop ikke lige er vant til.
Nu ligger jeg forhåbentlig på sidste dagen med sygdom i kroppen. Appetitten er begyndt at komme langsomt tilbage, jeg har haft overskud til at tygge i rugbrød, hvilket nærmest gav mig sved på panden for nogle dage siden. Har hængt min bakterie befængte dyne langt ud af vinduet, rullet mig sammen som en madpandekage med et tæppe, med en kop te i min nye stue.
Den har jeg ikke fået lov til at nyde ordentligt, jeg har set på den i rigtig mange timer, gennem mine små trætte øjne. Men jeg har ikke rigtig fået lov til at kigge på den, mærke ved den, finpudse den, og være glad for den.
Veninde Lui og jeg brugte tirsdag og onsdag i sidste uge, på at flytte. I hendes søde lille bil, kørte vi fra A til B 5 gange, for at hente mine ting. Vi kom i Ikea, hvor jeg fik fingrene i en lækker rød bogreol. Vi fik hentet en seng ( med hjælp fra Mini-Trans manden ), vi fik hængt billeder op, støvsuget, vasket gulv og luftet ud. Og 1-2-3, så stod alle mine ting, i mit nye hjem, på Amagerbrogade. Da Lui gik, efter 2 hårde dage, faldt jeg om på sengen, og græd, af glæde. Jeg har en forstilling om hvordan jeg skal bo, og jeg er ikke færdig endnu, men jeg er tilfreds og glad. Theis fik en del ting, i flytningen, det gjorde jeg også, men jeg manglede meget. Det må komme lidt hen af vejen, Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg kan bestemt godt leve uden en osteskære lidt endnu.
Der kører en dejlig rød tråd gennem hele lejligheden, retro, hygge, farver, og lige Caroline agtigt. Det er et hjem som jeg allerede føler mig hjemme i.. Mere om det snart.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Bananbrød er noget af de lækreste jeg har sat tænderne i, det findes i et hav af forskellige variationer, denne opskrift er helt enkelt ( og røvhamrende lækker ), brødet holdt sig ikke engang 2 dage i vores hjem, da jeg lavede det.

Du skal bruge:
• 3 modne bananer
• 150-200 g groft speltmel ( eller det mel du nu har )
• 3 æg
• 1 tsk bagepulver
• lidt salt
• 100 g valnødder ( mandler og andre nødder kan også bruges )
• 60 g mørk chokolade 80%
• 50 g honning
• 1 spsk olie

Sådan:
• Tænd ovnen på 180 grader
• hak chokoladen og valnødderne groft.
• Mos bananerne ( kom dem evt. i foodprocessoren )
• Bland alle ingredienserne sammen, og kom dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.
• Bag brødet i 40 min.
• Lad det køle af og server.

Det er et stort løfte at love, hvis dette bette indlæg, skulle gøre sådan så du aldrig fik stress igen. Den tør jeg altså ikke have hængene på mig, men jeg vil gøre mit bedste, for at hjælpe.
Med mit første indlæg, symptomer på stress, og andet indlæg, “hvornår bliver du glad igen”, så er det tid til at slutte denne potpourri, om du nu vil, af.
Jeg er en ret åben sjæl, på bloggen. Det gør mig ikke noget at dele ud af private ting, så længe jeg mener der kan have en relevants til bloggen, og til jer læserer.

Jeg kunne så småt mærke at min krop ville grine. Min krop ville krammes, og min krop ville ud og mærke den kolde vind mod sine chokoladefyldte kinder.
Jeg læste meget, da mine øjne ikke kunne lide at glo ind i skærmen så mange timer af gangen. Platte kærligheds bøger, der var nemme at gå til, og alle bøger af Ilse Sand og Susanne Møberg er bare geniale.
Jeg skrev på et stort stykke papir “HVAD VIL DU CAROLINE?“, hang det op på spejlet, så jeg hele tiden blev mindet om, at det er mig, der er i centrum. Nogle dage, var jeg igang med noget, så fandt jeg ud af, at det gad jeg egentlig ikke alligevel. Som eller eller anden Simmer i Sims, lagde jeg det fra mig på gulvet, og gik videre.

Dette er ikke en måneds ego tid du har fået forærende. Dette er et krav om at du skal huske på dig selv, altid. Det er ikke nok at du passer på dig selv, mens du er sygemeldt, også hopper du ud i verden, med 200 km i timen igen, fordi så ender du i vejkanten og er nødt til at blive hentet af Falck.
Efter utallige gentagelser inde i mit hovedet “du er vigtigst, husk dig selv, pas på dig selv“, så følte jeg mig sikker nok, til at sige JA, til et job som Støttepædagog. Folk kiggede: Er du sikker på at du er klar? .. Med en dyb indånding, kunne jeg mærke at det var lige præcis dét jeg var. Jeg var klar, jeg kunne mærke det helt nede i mine små fødder.

Men jeg er mange ting, men dum er ikke én af dem. Jeg vidste at jeg var nødt til at finde noget der kunne holde mig til jorden. Et anker der kunne trække mig ned, når jeg fløj med fuglene. Jeg ringede rundt til diverse kurser om “fri for stress” “indre ro” “slap mere af i hverdagen” og jeg skal komme efter dig. Da jeg snakkede med Pernille, vidste jeg meget hurtigt, at det var hos hende jeg skulle hen, sjældent har en persons stemme, fået mig til at føle mig så tryg i telefonen. Et kursus i indre ro, fordelt over 5 uger, som jeg fik i julegave af min mor og bonus mor. Det skulle vise sig at dette kursus, er hovedgrunden til at jeg har det så godt som jeg har det nu, men det vidste jeg ikke dengang. Et kursus behøver ikke være dit anker, det kan være alt. Det kan være daglige gåture, samtaler med dine kære, chokolade, at skrive i en bog, at tegne, male.. Det der gør dig sikker, og det der får dig ned på jorden, og mærker trygheden.

Lad være med at skynde på tingene. Det hele skal nok komme din vej, når tiden er til det. Du kan ikke sætte en timer på, hvornår du er klar til at have en masse aftaler. Hvis der sker noget, som du ikke kan håndterer så vær modig nok til at sige det, det er der ingen der vil kigge skævt på.

Det vigtigste ( for mit vedkommende ), sæt grænser, og hold fast i dem, til du kan udvide dem. Det kan være den grænse du har trukket, kun bliver rykket med en cm om ugen, men det er også ok. Så længe du respektere dine valg og står ved dem. Informer de mennesker omkring dig, der måske skal vide det, ingen er tankelæser, selvom mange prøver. De aller fleste vil forstå og hjælpe så godt de kan, men du er selv nødt til at åbne munden og fortælle dem det.

Det er svært at lave et indlæg omkring det, kan jeg da godt mærke. Det er meget “mig mig mig” agtigt, men nu har jeg jo også kun mine egne erfaringer, så selvom det måske blev lidt for meget Caroline i fokus, så håber jeg, at det kan være en lille hjælp til jer derude, der kæmper.. I fortjener alt den kærlighed og kage jeg kan give.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Velkommen ind i mors køkken.

De her pandekager, er über lækre, og er perfekte til aftensmaden. De er nemme at vende på panden, og kræver ikke meget fedtstof at stege i. Alt i alt, guf!

Du skal bruge:
8-10 stk.
200 g majsmel.
100 g kikærte mel ( Du kan sagtens bare bruge 300 g majsmel i stedet for kikærtemelet )
4 æg.
4 dl soyamælk ( eller almindelig ko mælk, er også ok )
Lidt salt.

Sådan:
Bland hele balladen sammen i en skål og steg dem på panden i lidt fedtstof.

Fyld:
Kun fantasien sætter grænser.
Vi tog 500 g hakket oksekød og kom det i en gryde med løg, hvidløg, peberfrugt, champignoner. Også bare kom et hav af lækre krydderier i, bare giv den gas. Kom evt revet ost over, det smager som en lækre mexikansk pandekage, bare sundere og ligger bedre i maven.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Januar er fløjet afsted, som en Taxa der lige skal nå det gule lys. Jeg har dagligt smilt mere end normalt, og jeg har grint en ekstra tand mere. Jeg er blæst bagover hver dag, af glæde vel at mærke. Selvom det har været tisse koldt udenfor, så er der intet, der har kunne bremse mit humør, der kommer flyvende med 260 km i timen.
Selvom jeg har haft energi nok til at løbe på væggene, så har jeg passet på mig selv. Jeg har bevidst holdt fridage i kalenderen, så jeg kan holde mit fodfæste. Jeg kender mig selv, jeg ved at jeg er helt høj, fordi der sker så mange ting i mit liv, derfor kan jeg finde på at bruge denne nyfundene energi, på at lave noget alle dage. Det kan min krop bare ikke tåle i længden. Derfor har jeg holdt igen med aftaler, tænkt at tingende ikke løber nogle steder hen, og jeg godt kan nå det hele i mit eget tempo. min plan fra januar var faktisk bare at blive glad, og grine lidt mere. Den må man sige jeg har præsteret til UG, jeg aner egentlig ikke hvad UG er, det er bare noget folk siger.. Jeg ved godt det er den gamle karakter, men hvad det står for.. Don’t know.

Februar er en af mine yndlings måneder, fordi der sker så meget. Med vejret, med lyset, med mennesker. Jeg har faktisk allerede nogle rigtig spændende ting på terpetet.

- Jeg skal til fastelavns fest med vennerne. Jeg skal bruge denne uge på at finde ud af hvad jeg skal have på. Jeg overvejer kraftigt Spiderman, eller Superwoman.

- Jeg skal ind og se Deadpool på valentinsdag. Jeg har ikke nogle date endnu, men tænker jeg kan spørge en af mine single gutter, det vil de sikkert elske.

- Jeg skal til bloggerfest. Eller tøse, single fest kan vi også kalde det. Det er med hende her, hende her, og hende her. Vi skal spise noget lækker mad sammen med vin, bagefter skal vi ud og gøre Københavns byliv usikkert.. Det bliver så sjovt.

- Jeg skal flytte!! Jeg har simpelthen været så heldig at finde en lejlighed, som jeg kan betale for, og det er lige ved siden af min mor. Bogstavlig talt 60 meter fra hende, så det kunne ikke være bedre. Hvis alt flasker sig, så flytter jeg ind den 20. februar. Har hverken seng eller tallerkener, men så må jeg sgu æde den pizza fra bakken. Jeg har nydt at bo hos min mor i de her måneder, jeg har elsket at få kærlighed ind i drop, dagligt, men jeg er 24 år og single.. Jeg vil gerne have mit eget sted.

- Jeg skal se Oscar. Det er en fast traditon i min familie. Med mor, bonusmor, bror, svigerinde, søster, svoger og fætter. Vi skal sidde op hele natten, med slik så langt øjet rækker, og kaffe i spandevis. Jeg er igang med at se de film der er nomineret, og jeg er sgu på team Leo.

- Jeg skal bage fastelavnsboller, og der skal bare være mange af dem.

- Jeg skal afslutte mit Indre ro forløb hos Pernille. Det har indtil videre, været den bedste gave jeg nogensinde har fået. Har simpelthen lært så meget af det.

- Jeg skal i Spa, og få massage. Det var en fødselsdagsgave jeg fik af Theis. Det havde han arrangeret, inden vi gik fra hinanden, og han ville gerne give mig det alligevel. Så jeg skal ud og blive forkælet på Hilton.

Så alt i alt, ligner det februar bliver en luksus måned, som bare kan komme an. Jeg er klar med kram og kærlighed, chokolade og kaffe.. Intet kan stoppe mig.

Jeg starter med at understege, jeg er ikke læge, eller andet fint, derfor er det her indlæg, lavet på baggrund af mine personlige erfaringer. Så fik vi lige det på det rene.

Efter jeg blev sygemeldt med stress, fik jeg en del henvendelser fra folk. De fortalte mig om deres “symptomer” og spurgte mig, og om de mugligevis også havde stress. Jeg fortalte alle sammen, at jeg syntes de skulle tage kontakt til egen læge, fordi det ville jeg da ikke være tryg ved at skulle diagnosticerer. Stress er individuelt, og det rammer folk meget forskelligt. Det rammer i større eller mindre grad, men uanset hvad, hvordan det rammer, så er det ikke spor fedt, eller sjovt. Jeg er “rask” igen, jeg har ikke stress mere. Men stress vil altid sidde i kroppen, og det er selvfølgelig vigtigt at du passer på dig selv.
De her ting ramte mig:

Voldsom hjertebanken:
Jeg havde slemme hjertesmerter. Det trykkede så meget for mit bryst, at jeg ikke kunne trække vejret, når jeg var i en stresset situation. Da jeg skulle sove, hamrede mit hjerte så voldsomt, at jeg ikke kunne falde i søvn. Det var utrolig ubehageligt, og det var det første tegn på, at der var noget galt med mig. Jeg troede jeg havde en hjertefejl, og jeg muligvis ville dø af det ( da jeg var aller længst nede, håbede jeg som regel at jeg ville )

Manglede energi og humør:
Da jeg blev sygemeldt, og lå hjemme i sengen, føltes det som om dagene flød sammen. Jeg vågnede og håbede på det var nat, så jeg kunne sove igen. Jeg lavede ikke andet i flere uger end at sove, og se serier. Jeg kan huske en episode, hvor jeg blev spurgt om jeg ville gå ned og hente en liter mælk, totalt uhæmmet brød jeg sammen, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue det. Det var som om jeg skulle løbe et marathon, det var i hvert fald sådan det føltes. Ting jeg førhen havde grint af, kunne jeg ikke se det sjove i mere, jeg var så bange for jeg havde mistet min latter, og jeg i al evighed skulle være gnavpot.
Jeg kunne tro mine arme eller ben var lammet, fordi jeg ikke havde kræfter til at løfte dem op, derfor var det forfærdeligt når Netflix spørger: “er du stadig igang med at se denne serie?“, selvfølgelig er jeg det! Lad være med at minde mig om at jeg har siddet i to uger og set en lorteserie, fordi jeg ikke har overskud til andet!!

Manglende følelser til andre mennesker:
Den var svær. Jeg følte at min krop var blevet tappet for alle følelser. Jeg havde intet kærlighed at give af, jeg havde ingen forståelser, medfølelse eller bare tanker, til andre mennesker. Jeg tror at min krop valgte at fokuserer alt hvad jeg havde tilbage i mig, hen til mig selv. Jeg skulle virkelig sætte mig selv under en loop, og fokuserer på MIG, også måtte andre komme i anden række. Jeg var utrolig bange for at de følelser aldrig kom tilbage, at jeg aldrig ville være i stand til at elske, forstå og mærke glæde. Det var på alle måder utrolig ubehageligt.

Manglende appetit:
Hvis man kender mig personligt, ved man også at jeg æder som en sulten bjørn. Jeg har som regel ingen stopklods, jeg kan bare blive ved. Under mit stress forløb, forsvandt min appetit, voldsomt. Det var især om morgenen jeg ikke kunne få en bid ned, somme tider kunne jeg holde den kørende helt hen til aftenen, hvor jeg spiste et stykke rugbrød, eller andet. Jeg spiste for at “holde mig i live”, ikke fordi jeg på nogen måde havde lyst.

Følelsen af at være placeret i en andens krop:
Jeg kendte ikke mig selv, jeg forstod overhovedet ikke noget omkring mig selv. Jeg var en anden Caroline, end jeg plejer at være. Jeg følte at min krop konstant bar rundt på to tykke elefanter, som ikke lavede andet end at hoppe på mit bryst, så jeg faldt længere og længere ned mod jorden. Når jeg åbnede munden, kom der en stemme ud, jeg ikke kunne genkende. Mine tanker var ikke mine tanker, det var mørke tanker, som jeg ikke brød mig om at have inden i mig. Når jeg rørte ved ting, kunne jeg ikke få den samme følelse, som jeg plejede. Mine drømme var ikke fyldt med alfer og trolde som de plejede, oftest var de sorte og fyldt med mareridt.

Det er ikke sikkert alle rammes, af disse symptomer, det er meget forskelligt. Det var de ting, der var voldsomst for mig, det gjorde utrolig ondt, men det har styrket mig i sådan en grad, at jeg er sikker på, at jeg nok skal blive helt fin igen.
I næste indlæg, skriver jeg om hvordan jeg bevægede mig ud af min stress.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

I julegave fik jeg et kursus til indre ro, af min mor. Jeg valgte selv gaven, fordi jeg vidste jeg gik igennem nogle ting, som kunne give mig uro.
Med nyt job, ny gammel by, ny-single titel, ny hverdag, nyt nyt nyt. Så tænkte jeg at min skrøbelige, sensitive sind, godt kunne komme på en prøve, og derfor var det vigtigt at holde fodfæste. Jeg har trods alt, “lige” været sygemeldt med stress.

I 5 uger, lærer jeg (forhåbentlig ) at mediterer ordenligt, og finde min indre ro. Det er svære end man tror, og det kræver en stor koncentration og ærlighed. Hovedgrunden til at jeg tilmeldte mig, var at lærer at leve i nuet. Det kan lyde så basalt og kedeligt, men det er en ting, jeg har umådelig svært ved. Mine tanker er 8 timer fremme, og før en sætning kommer ud af min mund, har jeg allerede analyseret den fremtusinde gange. Jeg bekymre mig alt for meget: hvad tænker folk om mig? Er jeg god nok? Kan jeg overhoved finde ud af det? Hvad nu hvis folk kigger? .. Det er enormt anstrengende og tidskrævende, jeg har fået nok!

Jeg ønsker faktisk bare at kunne slappe mere af, og finde lidt ro i mit sind. Jeg ønsker mig et “sikkert sted” inden i min krop, som jeg kan søge hen til, og hænge fast i, når dagen er lidt mørk. Jeg kan godt finde ud af at mediterer, jeg er faktisk rigtig god til det, problemet er bare, at jeg ikke gør det. Meditation skal gerne gøres hver dag, og det er dér det kniber for mig. Med det her kursus, får jeg hjemmearbejde for, og jeg bliver tvunget til at sparke mig selv i røven, når jeg er lidt for doven. Jeg glæder mig utrolig meget, og er meget spændt på, om jeg kan mærke nogle forskel. Jeg vil meget gerne dele tips med jer, men er nødt til at spørge min lærer, hvad hun siger til det. Hun er simpelthen skide dygtig, og hendes stemme føles som chokolade i din mund, rolig, ægte og lige til.

Nu skal jeg begynde at mediterer 10 min, hver dag, hver morgen. 10 minutter om morgenen, er lang tid, men det er ligesom med træning, og med sundhed, det skal bare ind på rygraden og blive en vane, en rigtig god vane..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er sundt at drømme, så længe man bare ikke drømmer sig for langt væk fra virkeligheden. Det kan jeg til tider have en tildens til.
Kender du det, når det føles som om du er blevet snurret rundt 860 gange, og når du endelig står stille igen, så aner du ikke hvor du er, og du ved ikke hvor du skal gå hen? Måske bare følelsen af ikke at vide hvor ens næste skridt skal gå hen. Dén følelse har jeg lige nu. Og jeg vælger at se den som noget positivt.

Jeg er blevet single, som er hårdt, men lærerigt. Jeg har fået ringet til Odense pædagogseminarie og sagt jeg ikke vil have min plads der alligevel. Forhåbentlig finder pladsen frem til en der ønsker den mere end jeg. Jeg ved ikke om jeg søger ind som pædagog her i København, måske. Jeg leder med lys og lygte efter et sted at bo. Jeg er stadig ny på mit arbejde, og det er spændende, udfordrende og sjovt.

At være single er nok den største udfordring, jeg har ikke været single siden jeg var 15 år. Jeg har haft kærester, med meget få måneders pusterum imellem. Nu skal jeg slet ikke lyde som en runde trunte pige, jeg har bare mødt den rigtige fyr, på det rigtige tidspunkt et par gange. Jeg har haft søde kærester, dumme kærester og så Theis. Han er i en kasse for sig. Han er den bedste (x)kæreste, og jeg savner at have ham i min hverdag.

Jeg glæder mig til at være alene, alene i en lejlighed, alene med mig selv. Kan kun forestille mig det er sundt at prøve at være single i længere tid, og lærer sig selv at kende. Jeg kender mig selv, mest i et forhold, jeg kender ikke single Caroline specielt godt.. Hun er sikkert meget sjov.

Jeg har det faktisk godt. Jeg er ved godt mod, og jeg smiler meget. Selvom der er nogle forvirrende ting der sker, så er jeg glad, positiv og spændt. Spændt på nye tider, nye mennesker og nye udfordringer jeg skal møde.. Jeg skal bare lige stoppe med at snurre rundt og finde fodfæste, imens det sker, nyder jeg turen..

Nyt år, nyt job, nye vaner. Jeg er ikke vant til at smøre madpakke, det er virkelig lang tid siden jeg sidst gjorde det.
Hvad skal man spise, for at holde sig mæt længst tid, som er sundt og lækkert?

Søndag aften handler jeg ind:
Gulerødder og masser af dem.
Tomater.
Peberfrugt.
Rugbrød.
Okse/kalkun spejepølse.
Æg.
Tun/markrel/laks
Pesto.

Det er rigeligt mad til mig, til en uge. Jeg tænker først over hvad jeg ikke for kvalme af i længden, også hvad der mætter mest.
Nu når jeg lige tænker over det, så lyder det en anelse kedeligt. Jeg kan også give jer opskrifter på Madpandekager, Blomkåls pizzasnegle, eller mine populære tundeller. Jeg er bare lige inde i en fase, hvor jeg ikke gider bruge mere end 5-10 min, på at smøre min madpakke. Jeg bliver aldrig træt af rugbrød. Ellers så fungere aftensmaden som regel rigtig godt som rester. Jeg tænker ikke over hvor mange proteiner der er i min mad, jeg tænker ikke over om jeg får for mange kulhydrater, eller for lidt grønsager. Jeg tænker over hvad min mave har lyst og behov for, også køber jeg det. Hvis det er lækkert og billigt, så er det at fortrække.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvis nogle af jer så Go’ Morgen Danmark igår, så så i sikkert også det rørende indslag omkring ensomme mennesker. Det gjorde jeg i hvert fald, og det ramte mig, lige der hvor det gjorde ondt.
Der er over 200.000 ensomme mennesker i Danmark, folk der enten er syge, har mistet deres familie, er for indelukkede til at kontakte folk, eller folk der sidder i fængsel. Det kan være mennesker i alle aldre, det kan være unge og gamle. Ensomhed har ingen alder.
Røde Kors har etableret en meget vigtig besøgsven tjeneste, der hvert år rykker ud til 7.450 ensomme. Der findes i dag 5.100 besøgsvenner i Danmark – og flere af dem besøger mere end én besøgsven.

Røde kors har slået sig sammen med Intraflora, for at få flere mennesker, til at blive besøgsvenner. Fra den 11-17. januar vil der blive placeret 1000 buketter blomster rundt omkring i landet, vedlagt et lille kort, måske du allerede har set nogle.. Du kan vælge at tage buketten med hjem til en du elsker, eller give den til en der har behov for lidt omsorg. I Interfloras butikker er der frem til årsskiftet mulighed for at give en donation til Røde Kors’ arbejde med ensomhed. At give en blomst, er selvfølgelig ikke det samme som at hjælpe en ud af ensomhed, men det er en start, og det er en rar tanke, som man kun kan blive glad for.

Da jeg så indslaget i fjernsynet, fik jeg våde øjne, det må jeg indrømme. Jeg kunne til tider, godt have tænkt mig en besøgsven i Odense, da jeg var alene. Følelsen af at være ensom, er ikke rar. Det tog mig derfor også under 2 minutter at klikke ind på Rød Kors hjemmeside, og tilmelde mig som besøgsven i København og Amager. Jeg har skrevet jeg kan lide at male, tegne, svømme, gå ture, danse, synge, klaverspil, grine, se film og have lange samtaler. Så “matcher” Rød Kors mig sammen med 1 eller flere ensomme, som jeg kan besøge et par timer af gangen.
Jeg ville faktisk rigtig gerne være besøgsven i fængslet, det kræver at du selvfølgelig aldrig dømmer den indsatte, eller behandler ham/hende som en kriminel. Det ville være en test, om man kunne det, men det måtte jeg desværre ikke, da man skal være mindst 25 år, så det må jeg prøve til næste år. Hvis du er interesseret i at blive besøgsven, så kan du tilmelde dig HER.

Interflora delen i indlægget er sponsoreret, men jeg tilmeldte mig som besøgsven, før jeg blev tilbudt at lave dette indlæg, derfor syntes jeg det passede sammen. Håber det er noget i vil tage op til eftertanke. Ensomhed er der ingen der fortjener.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Der sker ting i mit liv, spændende ting. Jeg er fuld af idéer, jeg mangler som regel bare lige evnen til at få det ud i verden. Alting til sin tid. Jeg har i lang tid gået og tænkt over hvad næste skidt med bloggen er. Den er i princippet helt fin som den er, men nogle gange kan man godt bruge lidt ekstra krydderi. For lang tid siden gik jeg og legede med idéen om at starte min egen podcast, en lille “radio” station med mine lyd-optagelser om en masse forskelligt. Jeg legede med idéen, men hoppede fra igen, da jeg fandt ud af at jeg er teknik handicappet. Nu er idéen så kommet igen, men den er blevet bedre og sejere.
Jeg er i fuld gang med at finde ud af en masse teknisk, og få hjælp til en masse halløj jeg ikke har forstand på.
Jeg ville i princippet godt kunne sidde og snakke i timer, og udgive det på min podcast, men for jeres skyld, har jeg lige finpudset idéen en smule. Der er en masse ting på tegnebrættet, og tror det bliver helt vildt godt. Jeg har fået bestilt en dyr mikrofon hjem, og har skrevet sider op og ned med tanker og idéer.
Tanken med den, er at det skal være sjovt og lærerigt. Det skal være nogle hyggelige optagelser man kan høre på vej til arbejde, når man drikker morgenkaffen, inden man skal i seng eller i badet. Jeg kommer til at snakke om sundhed, træning, accept på egen krop og om regnbuer og alfer. Alt mellem himmel og jord.
Jeg lytter ofte selv til podcasts, bl.a. Mads og Monopolet, nyhederne og forskellige andre, det er super hyggeligt og dejlig afslappende.

Når jeg får en god “blogger” idé, så skriver jeg med det samme til Nadja. Vi har været veninder i snart 2 år, og vi mødtes via blogging. Hun er en af mine tætteste veninder, holder umådelig meget af hende, hun giver verdens bedste kram. Det fede ved Nadja, det er at uanset hvilken tosset idé jeg skriver eller ringer til hende om, så er hun altid frisk. Hun hopper altid med på mine ting, og det gjorde hun også denne gang.
Nadja kommer til at blive en stor del af denne podcast, dels fordi vi har en fest når vi er sammen, og kan kun forestille mig at det kommer til at blive underholdende at lytte til, og dels fordi hun lige om lidt er færdig uddannet klinisk diætist, så hun ved sit shit om sundhed. Vi vil tage alverdens emner op, om sundhed, træning, elsk dig selv, accepter dig selv..
Både Nadja og jeg, tror ikke på dumme slankekure, BMI, og eksperternes mening om sundhed. Vi tror på den naturlige krop og det glade sind, så det kommer også til at skinne igennem når vi snakker.

Vi glæder os helt vildt til at komme igang, selvom vi allerede har nogle idéer, til emner, så skriv endelig nogle gode ting vi kan tage op og snakke om. Så bliver det også lidt sjovere for jer.

Håber i vil elske idéen lige så meget som os..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg har savnet min træning.
Jeg har “forsømt” min træning, fordi min krop og mit sind ville andet, men jeg har savnet at bevæge min krop.
Jeg har ikke været aktiv i omkring 4-5 måneder, det er max blevet til et par træningstimer om måneden. Jeg har proppet det mad i munden, der lå tættest på min sofa, og jeg tænkte ikke over om det nu var sundt eller ej.
Den dårlige samvittighed, har ikke eksisteret, fordi min krop er klogere end det, og det takker jeg den for. Nu er jeg på vej tilbage i mine gamle rutiner igen, med langsomt fart, for at passe på mig selv.
Det et et nyt år, nyt arbejde, ny gammel by, nyt træningscenter, nye oplevelser. Det har givet mig motivation, til at tænke over sundhed og træning igen. Jeg har jo aldrig været fantatisk, og det handler ikke om at jeg vil igang igen for at tabe mig. Nej, jeg vil igang igen, fordi jeg elsker den energi jeg får fra træningen. Jeg elsker mit energiske jeg, når jeg ved at min krop får de proteiner og grønsager som den fortjener. Jeg elsker at bevæge mig, få min puls op og mærke mit åndedrag, det er bare noget der har været mig fjern i mange måneder.
Jeg vil da indrømme at jeg har kunne se, min krop har mistet muskelmasse i disse måneder, og det er jeg ærgerlig over. Jeg var glad for min lækre stærke krop. Nu har jeg en semistærk og lækker krop, og jeg er stadig tilfreds.
Det er dejligt at være igang igen, min krop har haft behov for en pause, det har den fået, og nu er den fyldt med energi, der skal bruges på at straffe en masse jern ( eller noget der lyder lidt mere fedt ) ..
Jeg er begyndt at træne 3 gange om ugen, mere eller mindre hvis jeg har behov for det.
Jeg spiser stadig chokolade en tirsdag eftermiddag hvis jeg har behov for det, jeg lever ikke efter nogle kostplan. Jeg spiser hvad min krop har behov for, og jeg kunne ikke drømme om at tælle kalorier.
Men jeg håber at sundheden kommer til at bevæge sig mere ind på bloggen igen, det har jeg savnet!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

24 år gammel.. jesus.
Da min mor var 24 havde hun 3 børn. Da min søster var 24 år gammel, var hun igang med sin uddannelse.
Jeg bor hos min mor, fordi jeg er flyttet fra kæresten, droppet mit studie, og tuller lidt rundt.
Jeg føler mig ikke som 24, fordi det ville betyde jeg skulle føle mig som en voksen kvinde, og det gør jeg bestemt ikke.
Vi skal stoppe med at sammenligne os med andre, det er der aldrig kommet noget godt ud af. Jeg plapre løs om at vi skal elske den krop vi har, og hver krop er forskellig. Men når det kommer til at sammenligne sig selv, med andres præsentationer, så er jeg en sikker vinder.
Den der følelse “jamen forhelvede, kunne det ikke bare have fungeret DENNE gang?“, har jeg tit. Jeg havde den da jeg var mindre, og jeg trøstede mig selv med, at den forsvandt når jeg blev voksen og moden. Jeg venter stadig spændt. Følelsen af, at du tror noget er rigtigt for dig, du er faktisk helt sikker på det er godt for dig, og pludselig, bliver tæppet hevet væk under dig, du slår hovede i gulvet, og skal kæmpe for at rejse dig op endnu engang.
Jeg beklager mig ikke, jeg kan faktisk godt lide mit liv, selvom det ofte er en smule kaotisk og rodet. Jeg er god til at mærke efter hvad jeg har lyst til, men problemet er at min lyst til tingene ofte ændre sig dagligt næsten. Det er også derfor jeg aldrig har været under uddannelse, fordi min lyst ændre sig. Så vil jeg det ene, så det andet, så det femogtyvende..

Alting sker for et årsag. Det vælger jeg at tro på. Den lille magiske alf, der så sidder på sin trone og styre mine ting, burde få et spark i røven engang i mellem.

Jeg er et positivt menneske, der rummer følelser og tanker nok for 8. Jeg har ikke travlt med at få mig en uddannelse, og et “voksent liv”. En lejlighed ville være at fortrække, men Rom blev ikke bygget på én dag, og København rummer ikke nok lejligheder, selvom man har været skrevet op til en i over 8 år.. Lort.

Men idag, vil jeg tillade mig at blive overøset med gaver og chokolade. Fordi det må jeg, fordi jeg har fødselsdag. Jeg vil gå i bio, eller spise en is, eller gå i tivoli, eller tage ud og spise, eller lave ingenting. Vigtigst af alt, vil jeg tilbringe dagen med min søster, som fylder 28 år, og resten af vores skøre familie..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Igår skrev jeg om ligegylde dårlige ting, der er sket i år. Det blev en god blandet landhandel af en masse bras. Men alt der går ned, må komme op, eller omvendt. Derfor er det kun på sin plads, at jeg også skriver alt det gode bras der er sket i år.

GODE TING DER ER SKET I ÅR 2015:
- Året er fløjet af sted. Hvilket er en lettelse, så kan jeg hurtigere komme ind i år 2016, og forhåbentlig få mere styr på mit liv.
- Jeg lærte alle sange fra Frost og Bølle bob, mens jeg arbejde i børnehaven. Jeg var især kendt for min præsentation af “Bob Bob Bølle Bob, Bølle Bob Bob” .. Jeg var en legende..
- Jeg har lært så mange forskellige mennesker at kende, som så efterfølgende er ude af mit liv. Det er nødvendigvis ikke en god ting. Men har haft 3 jobs, med meget forskellige mennesker, og det har været rart og anderledes at være så social.
- Rasmus Seebachs nye album. Har alle hans album, og dette er en farvorit.
- De über billige priser, på genbrug i Odense. Har simpelthen fået de flotteste antik vaser, gamle kasser og nips, for ingen penge. Det ville jeg ikke kunne i Kbh.
- De über billige priser, på genbrugstøj i Odense. 80% af min gaderobe er fundet i genbrug, og Odense havde de flotteste ting, som ikke kostede en skid. Et par lækre bukser til 20 kr, en kjole til 30 kr. Fantastisk.
- De 4 veninder jeg har fået i Odense. Dem er jeg dybt taknemmelig for.
- Jeg fik DBS wildcard, 50% pris på rejser. Wehuu..
- Beslutningen om at flytte retur til Kbh.
- Alle de mange gode serier. Jeg er en serienakoman, og jeg elsker det.
- De to solskinsdage, hvor man kunne have shorts på. De var lækre..
- Tiden da jeg arbejde i Sushi biksen, og fik gratis sushi.. Det er fandme ikke fedt at skulle begynde at betale for det, når jeg er flyttet..
- En meget overbærende kæreste.. En sjældenhed..
- JEG FIK DRUKKET EN DATO PÅ VIGGOS. Jeg er stolt af det. Det er jeg glad for jeg kunne nå at tjekke af på listen. Hvis du ikke ved hvad “drik en dato” er, så er du ikke klar til det endnu.. Din tid vil komme.
- Jeg fandt et antikt metal billed, på Amagerstrand Metro. Kl. 06.00 om morgenen. Et billede jeg altid har ledt efter, lå midt på jorden, uden ejer. Det tog jeg med hjem..
- Være glad for at selvom året ikke har været fuld af glæde, så stadig se lyst til tingene, og vide at det bare er en dum periode..

Rigtig godt nytår folksens. Vil se 10 fingre fra jer alle i morgen!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Når jeg sidder i min lejlighed i Odense, føler jeg mig hjemme.
Når jeg sidder på mit værelse hos min mor i København, føler jeg mig hjemme.
Min underbo, mine veninder, mine kollegaer i Odense spørger alle om det samme: “Hvorfor flytter du retur til København?“. Det er svært at give et svar, der giver mening. Når jeg fortæller at jeg bare ikke er glad herover, får jeg nogle meget bekymrende øjne. Når jeg siger at jeg savner min familie, føler jeg mig som et barn. Når jeg siger at jeg gik ned med stress, fordi Odense var for hård for mig, føler jeg mig som en opgiver.
Hvornår ved man om en beslutning er rigtig eller forkert? Min mave slår knuder, mit hovedet føles som en bombe, der kan gå af når som helst. Jeg er bange for at min beslutning vil komme og bide mig i røven, at jeg har tabt mit arbejde, studie, kæreste og lejlighed på gulvet, og aldrig kan få det tilbage igen.

Det er en tid hvor man finder ud af, hvad der virkelig er det aller vigtigste for en. Det som du for alt i verden, aldrig vil undvære, aldrig vil leve uden. For mig, er det min familie.

Inden jeg flyttede til Odense, sagde jeg at jeg aldrig ville bo på Amager, og have børn dér. Jeg ville til Nordsjælland, tæt på naturen. Tanken om at være væk fra Amager nu, skræmmer mig. Bliver man nogensinde voksen nok til at være væk fra sin familie?
Naive mig vil gerne ud og rejse, i flere år. Jeg vil gerne studerer i udlandet, jeg vil gerne rejse ud og rede pandaen. Hvordan skulle jeg kunne det, når jeg ikke kan klare at være på en anden Ø, end mine søskende og forældre.

Bliver jeg nogeninde voksen? .. Føler mig som en 23 årig baby, uden opsparing og med kassekredit, som er flyttet tilbage til din mama… Halløj og velkommen til kuk-kuk town..

Når man har boet sammen i et år, og været kærester i over 3, så er det ikke nemt at bo 168 km væk fra hinanden. Hvad gør man i sådan en situation? Brokker sig over hvor svært det er, og hvor meget man savner hinanden? Eller prøve at få det bedste ud af det, og leve sin hverdag seperat? Kan afslører at vi har valgt mulighed nr. 2. Da vi ikke kunne se andre logiske muligheder.
Alt mit habengut er i Odense i vores lejlighed, alle mine ting og møbler står derover. Men jeg har jo ikke behov for min sofa, min tallerkener og mit tv, når jeg alligevel bor hos min mor. Idag har jeg lånt min fars bil, også kører Theis og jeg derhen og pakker mange af mine ting ned.
Det giver mig også mulighed for at se mine veninder derover, som jeg savner helt forfærdeligt.
Vil være ærlig at indrømme, at det ikke er en skide fed situation vi står i. Vi har ikke mange dage sammen, og det tære på ens forhold, alt andet ville være unaturligt.

Dette er ikke en beslutning jeg har taget, uden Theis har været med inden over. Theis støtter mig fuldt ud, og han har fortjent prisen som “verdens bedste kæreste”. Jeg kan ikke sætte en finger på noget han har gjort galt, han har været støttende, kærlig, rosende, forstående og bare dejlig.
Vi ved begge det her er svært, og det er noget lort. Der er da ikke noget kærestepar, der ønsker at flytte fra hinanden, når man lige har vænnet sig til at bo sammen.
Min dårlige samvittighed har fyldt som bly inde i min mave. Jeg har følt mig som en elendig kæreste, og et elendigt menneske. Theis har begge gange slået mig ( blidt og kærligt ) oven i hovedet, og rost mig for at mærke efter, hvad jeg har behov for.

Det hele er en smule kaotisk og dumt lige for tiden, og det er okay. Det er noget vi ikke har kontrol over, og vi må prøve så godt vi kan, alt andet er umuligt..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Man ( jeg ) skal passe på med at associere Odense med noget dårligt. Det kan være en nem ting at gøre, da jeg i bund og grund ikke var glad derover. De følelser jeg skrev ned i min dagbog, da vi kun havde boet der i nogle måneder, det er de samme følelser jeg har nu. Ikke destro mindre, så er Odense ikke nogle dum by, det er verdens hyggeligste by, med de sødeste mennesker, og lækreste butikker. Jeg blev klogere i Odense, klogere på mig selv.

[1]: Jeg har nemmere ved at lærer nye mennesker at kende. Jeg havde ingen venner, da jeg flyttede til Odense, det skulle jeg ud og finde, og hvordan gør man lige det? Nye jobs er nok den bedste mulighed, med mindre man var så heldig som jeg, at en gruppe piger kontaktede dig, og fik dig med i deres fantastiske madklub.
[2]: Rom SKAL ikke bygges på én dag. Folk i Odense, er roligere, og har ikke så travlt som os københavnere. Jeg oplevede aldrig nogle, råbe: “KAN VI IKKE LIGE FÅ ÅBNET EN KASSE MERE?!”, jeg blev ikke skubbet til, hvis en mand skulle forbi mig, det var egentlig en rar følelse. Jeg håber den rolighed Odense har givet mig, hænger fast.
[3]: Offentlig transport sutter *BIIIIB* i Odense. Det er jeg ked af at sige, men det gør den altså.
[4]: En cykel er et MUST i Odense. Når transporten er så elendig, så cyklede jeg rundt overalt. Heldigvis er det meste også inden for en rimelig afstand.
[5]: Jeg var allerede stemplet som PIGEN FRA AMAGER, inden jeg næsten åbnede munden. “Ej har du en Amagernummerplade?“, “kender du Linse?“, “Ryger du mange joints?“, “Kender du nogle kendte?“, “Har du knaldet en kendt?“, “Du ligner ellers ikke en Amager bimbo?” .. Bare nogle få bemærkninger jeg har fået i løbet af året.
[6]: Brunsviger er helligt. Jeg forstod det aldrig, men jeg spurgte heller ikke. De går meget op i den kage, og den skal bare have masser af det der brune stads. Jeg måtte give efter, og sige den faktisk smagte helt okay, men jeg er nok mere til en træstammme.
[7]: Odense øl, får Københavner øl til at ligne tis, eller, du ved. Da jeg kom retur til Kbh og fik en fadøl, sagde jeg “Ad, hvad er det?” .. “Caro, det er en Classic!” ..”Odense Classic?” .. “Nej, Tuborg?” .. Odense øl, smager helt vildt godt. Deres juleøl, er fantastisk, og det ærger mig jeg ikke nåede at få en i år. Kan man ikke få Odense classic i København?
[8]: Jeg lærte min krop at kendte. Jeg lærte hvad min krop kunne klare og hvad den ikke kunne klare. Jeg blev klogere på de signaler jeg mærker, og jeg lærte at lytte til dem. Jeg lærte mine grænser, hvad angår mennesker og arbejde. Jeg lærte at sige “nej det har jeg ikke lyst til”, uden at få dårlig samvittighed.
[9]: Jeg lærte at elske stilhed, på en helt ny måde. Når det er stille i København, mener man stilhed ( udover billarmen, og summen fra byen ). Når det er stille i Odense, mener man bumstille. Ikke en lyd. Det var en skræmmende ny ting for mig. Jeg har soveværelse ud til Amagerbro i København, men i Odense, havde jeg soveværelse ud til den rene stilhed. Stilhed er en luksus ting, og jeg lærte at elske den, nu skal jeg lære at finde den i København igen..
[10]: Vigtigst af alt, så lærte jeg, at der er kræfter som selv jeg ikke kan styre. Det er ting der sker, uden jeg har kontrol over dem. Jeg kan ikke styrer alt, jeg kan ikke have indflydelse på alt i mit liv. Jeg kan ikke gøre for, at jeg gik ned med stress i Odense. Jeg gjorde ellers så meget for at passe ind, det var ikke min skyld.. Det var vel ikke nogens skyld.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvor meget betyder en gave?
Juleaften er fuld af lækker mad, og ( forhåbentlige ) lækre gaver.
Der findes 2 typer mennesker. Dem som elsker at give gaver, for at gøre andre glade, og se personens reaktion når de åbner dem. Og de mennesker som bare gerne vil være dem der åbner gaven. Jeg er type nr. 1. En gave, er ikke bare en gave. Der lægges tanker og overvejelser bag.
Hvor meget må man tillade sig at blive skuffet, og hvornår skal man tænke “Det er jo tanken der tæller?” .. Mit pokerfjæs er elendigt. Hvis jeg er skuffet over en gave, kan det ses på Grønland.
Jeg elsker at give gaver, til folk jeg elsker og holder af. Jeg bruger lang tid på at finde den rigtige gave, og jeg anstrenger mig for at den anden person bliver glad og tilfreds.
Hvornår må man virkelig tænke: “altså, kender hun mig overhoved ikke?“, fordi skuffelsen står som skrevet over panden på en. Er det en egostisk og barnlig holdning? Er det ikke bare en gave?

Sidste år, fik min søster en popcorn maskine, af sin kæreste i fødselsdagsgave. Skønt det er en gave, vi kan grine af nu, så var skuffelsen alligevel relativ stor hos min svesse. Når det ikke stod på ønskelisten, og man selv havde været ude og købe de dyre sko, som manden ønskede sig, må man så tillade sig at blive skuffet, eller skal man holde sit pokerfjæs?

Hvornår er det blevet forkert at sige “Altså, den kan jeg altså ikke lide, må jeg bede om kvitteringen?” .. Man kan vel ikke forvente at den gave man giver er et sikkert hit, med mindre personen har delt link og butik til ønsket. Skal det gøres op i penge, eller er det egentlig ligegyldigt, så længe tanken bag er gjort i god mening? Skal man ikke bare være glad, for man får en gave, også være sød og sige “tusind tak faster” også gemme skuffelsen til senere?

Så er der typen der går imod ønskelisten, fordi det er “kedeligt” at personen ved hvad hun får. Men hvis jeg virkelig ønsker mig et krøllejern, er det så egentlig ikke det jeg skal have?
Og hvornår er gaver begyndt at fylde så meget. Hvorfor er et kram, ikke nok. Hvorfor skal det handle om hvor mange gaver man har under træet. Hvorfor ikke være tilfreds med den mængde kærlighed man har rundt om bordet?

Hvornår er jeg blevet så voksen, at julen ikke længere handler om risengrøden oppe på loftet, men om stressede juleindkøb og økologisk fritgående gris. Hvornår er det lige at jeg er blevet så voksen, at jeg har glemt hvad julen egentlig handler om..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er glad. Jeg er rigtig glad. Jeg er faktisk skide hamrende glad.
Jeg er faktisk skide stolt af mig selv, og den ros giver jeg også mit eget spejlbilledet, flere gange om dagen.
Jeg har valgt at tage en ego beslutning. Ego er et forkert ord, da det ofte bliver tolket negativt, men ikke i denne sammenhæng.
Jeg havde en lejlighed, arbejde, studie, kæreste, venner i Odense. I København er jeg flyttet ind hos min mor, jeg har et arbejde der venter på mig til januar, men intet studie. Min kæreste bor nu 168 km væk fra mig, og jeg sover på en sovesofa. Da jeg flyttede fra Odense, var det KUN for min skyld. Jeg mærkede efter, og kunne mærke at jeg slet ikke var glad, og det gad jeg ikke finde mig i, derfor flyttede jeg.
Der er en vis mængde luft du kan blæse ind i en ballon, uden at den springer. Lad mig bare sige, at jeg var træt af at lappe et hul, hvorefter et nyt kom. Jeg kunne ikke mere, jeg gik i stykker.

Jeg har taget mig tid, ikke bare et par dage, eller en uge. Jeg har taget mig den tid jeg havde behov for, og det hjalp. Det hjalp den dag, jeg var sammen med min far, og han kiggede på mig og sagde: “Du virker meget mere glad, meget mere som dig selv igen“. Det var den samme dag, jeg fik mit nye job, og han krammede mig med tåre i øjenene og sagde: “Jeg er så glad for du er glad igen” .. En forældre kan mærke det, kan se det i øjnene tror jeg. Det må være noget man lære, når man får en lille unge i armen.
Jeg vågner op og er faktisk glad, jeg har overskud, og energi. Ikke i uanede mænger, men lidt er også godt. Alt ting til sin tid.
Jeg har lært at sætte Caroline Thorsfelt i fokus. Jeg har lært at sige Nej tak, til ting jeg ikke har lyst til. Jeg har lært at en JA hat, ikke altid passer mig. Jeg skal ikke leve op til andres forventninger, jeg skal leve op til mine egne, så kan andres sgu komme bag køen. Jeg har i hvert fald lært, at være egoistisk er ikke en dårlig ting, tvært imod.

Jeg ved ikke meget, jeg har i princippet ikke styr på så meget i mit liv. Men det har jeg lært er en god ting. Jeg tager tingene i mit tempo, jeg balancerer med en tallerken af gangen. Jeg vil meget gerne have mit eget sted, men jeg har ikke råd til at købe, og selvom jeg har været skrevet op i KAB siden jeg var 15, så forventer jeg ikke at høre noget lige pt. Derfor er jeg lige fræk nok til at spørge ud på bloggen. Så hvis du kender en, der har en veninde, hvis kusine er stewardesse for SAS, hvis onkel arbejder for Toyota, som har et værelse/lejlighed, whatever de lejer ud i København eller omegn, så vil jeg sætte uendelig pris på en mail, fra dig. Jeg lover at bage så store mængder af kage, til dig, at de er nødt til at opfinde et nyt ord for uendelig. ( )
Men indtil videre er jeg hos min mor, som giver mig kærlighed og omsorg i drop, og det er rart.
Rom blev ikke bygget på en dag. Du er nødt til at tygge af munden, inden du tager den næste bid. Du kan ikke være en, du ikke er. Vær dig selv, alle andre er optaget.. og en masse andre “life quotes” …

Out..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er super skræmmende, hvor grimt vi kan tænke om os selv. Det er uhyggeligt at vi kan overtale os selv, til noget der egentlig ikke er sandt.
Det er nemmere at se det smukke i andre end i en selv, hvilket også er synd og skræmmende.
Jeg fik den ( geniale ) idé, at jeg ville indtale en lille stemmevideo, hvor jeg roser en krop. Nu har jeg så selv lagt krop, til det, men i princippet kunne det være hvilken som helst krop. Det gav mig følelsen af at få hørt højt, at jeg faktisk er ret okay, og lækker. Det er en super øvelse, til dig, der gerne vil tænke lidt bedre om din egen krop.
Vi skal stoppe med at hælde spande fyldt med grimme ord, udover os selv. Vi skal stoppe med at sammenligne os med andre, vi skal stoppe med at udsætte os selv og vores krop for selvhad. Du bliver ikke gladere, og det gør jeg egentlig heller ikke.

Det er svært at være tilfreds med det hele, det er svært kun at slynge positive tanker ud af munden, det er svært at ændre det syn man har. Men jeg vil lige sige, at det er det hele værd, hvis du bare kan prøve. Prøv at skyde de dumme tanker ud af hovedet. Prøv at tænk positivt om dig selv, næste gang du hopper i den kjole, du mener du har for store overarme til. Og jeg kender det godt, jeg kan selv have de tanker, og de kan gøre mig så ked af det, og det fortjener jeg sgu ikke. Jeg har haft mange forskellige elementer i mit liv, der har gjort mig trist, jeg gider ikke selv at være skyld i min tristhed også, det er livet sgu for kort til.

Jeg vil anbefale dig at prøve denne øvelse. Jeg optog bare min stemme på min telefon, også stod jeg foran spejlet og kiggede på mig selv imens jeg hørte min egen stemme.
PRØV DET…

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det har alle dage, været nemmere at se det smukke i andre, end i en selv. Din skønne veninde der brokker sig over hendes lår, arme, hår, numse. Mens du inde i dit hovede tænker “Hold kæft, og vær smuk!” Jeg er ret god til at give mig selv komplimenter, og jeg er også god til at tage imod dem.
Jeg er som alle andre kvinder også god til at se det smukke i andre kvinder, og blive en kende misundelig over at jeg ikke ser sådan ud. Jeg har valgt 7 kvinder, som jeg misunder, i større eller mindre grad. Misunder er måske et forkert ord, jeg syntes i hvert fald de er super smukke, og ville ikke græde, hvis jeg kunne få deres hår/øjne/tænder/bryster/numse mm. Den smukkeste kvinde, er den naturlige kvinde, ifølge mig.

DE SMUKKESTE ANSIGTER:

De her 3 piger, har ansigter jeg finder noget utrolig smukt over. Jeg har altid elsket Mila Kunis’ øjne, og hendes mørke stemme. Ligeså er det med Emma Stone, hun er så smuk, på hendes egen måde. Jeg elsker hendes røde hår, og de flotte grønne øjne, også tror jeg virkelig hun er skide sjov. Analeigh har er smil der smitter, og hun har også store flotte øjne. For mig er kvinderne meget naturlige, og rolige i deres ansigt, også har de bare et hår der altid sidder skide flot..

DE LÆKRESTE KROPPE:

Jeg tænker ikke det kræver nogle dybere forklaring på, hvorfor jeg syntes de her 3 kvinder har nogle fantastiske former. Jeg blev en anelse ked, da jeg ledte efter de her billeder. Jeg skrev “Beautiful women, body”, det eneste der kom frem, var tynde kvinder, med deres meget tynde krop. Jeg forstår fuldt ud af det kan blive defineret som “smuk krop”, men jeg er ærgerlig over at man skal skrive “plus size” før sådan nogle smukke kvinder, som de her, dukker op. Nå, men de her kvinder, misunder jeg i hvert fald pga af deres kroppe. Jeg elsker taljen på en kvinde, og er også glad for min egen. Det er noget jeg finder utrolig smukt. Det smukkeste, er når man kan mærke ( eller føler man kan mærke ) at en kvinde er rolig, og afslappet i hendes krop. Den kvinde der elsker sin krop som den er, er den smukkeste kvinde i verden!
( FYI, billede af J-LO er uden photoshop )

Jeg har siden jeg første gang så Scarlett pigen, syntes hun var utrolig smuk, og det syntes jeg stadig. Jeg syntes hun har et utrolig smukt ansigt, men også en krop der rummer former. Ikke så mange former igen, men hun har en stor barm, også har hun også en god bagdel. Hun er faktisk bare skide smuk, ville ikke have noget imod at have hendes læber, hår og perfekte tænder..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er i gang med at læse en bog, en meget fantastisk bog.
En bog der hedder “Hold kæft og vær smuk” af Vita Andersen.
Den er gammel, den er fra 1979, men den er unik. Det er en bog jeg fandt tilfældigt, til 10 kr, på et bog udsalg.
Det er en bog, med en masse små noveller, fortællelinger og skøre historier om kvinder, børn og voksne.
En af historierne har jeg læst omkring 5 gange, fordi den er så sjov, rigtig og vigtig.
Det er kort fortalt en lille historie, som en kvinde der hedder Lykke, der er 27 år og fraskilt. Lykke har en masse planer, men når kun halvdelen af dem. Hun har en masse halvfærdige projekter, også kæmper hun en kamp, for at tabe sig. Jeg har hoppet lidt i historien, ellers blev det for langt, jeg ville gerne havde skrevet hele novellen ned, den er simpelthen så unik, og fin.

“..Lykke beslutter at veje sig, og hun har allerede vejet sig om morgenen, og Lykke vejer sig altid om morgenen, undtagen naturligvis de dage, hvor hun har spist mere end 2000 kalorier. Hun henter vægten i badeværelset, for gulvet skråner lidt derude, og nu skal det være helt nøjagtigt. Hun vejer sig, og hun står helt stille, og hun trækker maven ind og ud, og underligt nok gør det en forskel. Der er en forskel på 200 g når hun trækker maven ind. Lykke vejer 58,3 kilo…
Hvad nu hvis vægten viser forkert, kommer Lykke pludselig i tanke om og det er jo en gammel vægt, og måske vejer hun ikke 58,3, men 57, eller måske endda 59… Lykke ser på uret, der er gået 5 minutter. Hun kan lige nå at købe noget tungt at veje.
I Irma køber lykke først 4 kilo vaskepulver til 19 kr. Men hun er ikke sikker på at 4 kilo er nok til at kontrollere vægten. Hun køber en liter pærejuive og en liter sveskejuice og det er to kilo. En spand med karrysild, det er 800 g, og så bliver hun selvfølgelig nødt til at købe noget til 200 g, for ellers er det svært at regne med. Hun køber 200 g blød nougat. Nu har hun 7 kilo… Et helt kilo kromølleost og to liter ymer, nu har hun 8 kilo. Hun må nok hellere købe noget brun sukker til at komme på. Så kan hun leve af ymeren i weekenden og starte rigtigt med at tabe sig fra på mandag… Hun køber hurtigt 2 liter is på tilbud. En liter vaniljeis og en liter nougatis. Is feder, men hun kan vel godt spise lidt is, selvom hun skal tabe sig. Det koster Lykke 258 kroner. Det tager lang tid at slæbe det hele med hjem, og desværre for hun øje på Othellolagkage i bagerens vindue. Lykke køber 3 stykker kage og føler sig meget syndig. Men hun kan vel godt fejre lidt, at hun har besluttet at tabe sig. For 117. gang tænker Lykke.
Hjemme vejer Lykke sine vare. Isen er næsten tøet, så hun skynder sig. Hvis det vejer 15 kilo, som hun regnede ud i Irma, vejer vægten 1/2 kilo for lidt. Det vil sige at hun ikke vejer 58,3 men 58,8. Det er ærgerligt, at det er den vej. Hun skal tabe sig til 51,8, men beslutter sig at tabe sig til 51. Hellere for tynd end for tyk. Lykke går i seng med lagkagen, og nyder den langsomt. Lykke Henter spanden med karrysild og den ene pose med italiensk salat. Hun spiser der direkte fra spanden.
Mandag morgen vejer lykke 61,2. Det er bare væske det meste, tænker Lykke optimistisk. Hun beslutter sig for ikke at spise noget hele mandagen. Resten af ugen vil hun leve udelukkende af gulerødder.
Hvis hun hver dag står en time tidligere op og går frem og tilbage på kontoret og hun hun kun spiser gulerødder for 300 kalorier om dagen, så kan hun tabe 300 g om dagen. Og 300 g op i 10 kilo, og det er nemmere at regne med 9 kilo og hun taber jo nok et helt kilo i dag med al den væske, og så er det kun 6 kilo. Lykke ved nu, at hun den 21. september kan passe den kjole, hun købte i 2 numre for små”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Vaniljekranse, er en traditon i min familie. Min far laver altid en million dåser, fyldt med kager, så plejer de at holde et godt stykke ind i december. Opskriften er helt almindelig, og fantastisk usund. Det vil ikke være jul, uden de her kager på bordet.
( Vi plejer at gange opskriften op med 6 )

Opskrift på gammeldags Vaniljekager:
Til ca 100 stk
• 60 g mandler
• 250 g mel
• 0,5 tsk hjortetakssalt
• 125 g sukker
• 1-2 vaniljestænger
• 200 g koldt smør
• 1 nip salt
• 1 æggeblomme

Fremgangsmåde:
• smut mandlerne og mal dem fint til mel i foodprocessoren.
• bland mel og hjortetakssalt sammen. Tilsæt sukker, mandler og vanilje
• skær smøret i tern og smuldre det med de tørre ingredienser.
• rør salten ud med æggeblommen og bland hele dejen sammen.
• pak dejen samme og stil den i køleskabet i 1-2 timer.
• tænd ovnen på 200 grader.
• tag lidt dej af gangen og form små flade kager.
• bag dem i ca 7-8 min. Lad dem afkøle på rist.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Dagens gode råd, træk vejret.
Det kan lyde utrolig banalt og almindeligt, ikke destro mindre er det uhyre sjældent vi mennesker trækker vejret, helt i bund.
Jeg havde en samtale med en veninde, der ligesom jeg, er en kende ved siden af sig selv. Hun har utrolig mange bolde i luften, og når ikke at gribe dem alle sammen, altid.

Jeg bad hende om at trække vejret, helt ned i maven. Med hendes “hvad fanden hjælper det” øjne, gloende på mig, gjorde hun dog som jeg sagde. Indånd alt den luft du kan rumme i dine lunger, få det helt ned i maven, og ned i storetåen. Hold det inde i et par sekunder, og pust ud, gerne med lyd.
Hun tog 3 helt dybe vejrtrækninger, og kiggede derefter på mig: “Tænk, jeg kan vitterlig ikke huske hvornår jeg sidst har gjort dét?” .. Det kom bag på hende, hvor rart det egentlig var. Hvor lettet kroppen bliver, af en lille dum dyb vejrtrækning.

Jeg stod i kø i Bilka, forleden, laaaang kø. Jeg havde 30 ting, jeg skulle nå inden jeg kunne tænke på at sove, eller det havde jeg egenligt ikke, men det var den fornemmelse jeg fik, da jeg stod og blev mast i en dum kø. Jeg satte filmen på pause, tog et skidt væk fra den stressede JEG, og så tog jeg 3 helt dybe vejrtrækninger, og det hjalp.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvad ønsker du dig Caroline? sådan en besked, får jeg tikkende ind på min telefon, ret tit lige nu.
Jeg har lyst til at svare: Et mere fredfyldt liv, mere ro, mindre bekymringer, en bunke psykolog timer, en grævlinge hule at grave mig ned i? ..

Da min familie nok ikke lige, kan finde det i Field’s, så må jeg jo finde på noget andet. Har ønsket mig strømpebukser, kuglepenne og hårnåle af dem alle, det kan man aldrig få for nok af.
Jeg prøvede at opfylde mine ønsker, med ting der kan hjælpe mig til et mere fredfyldt og roligt liv. Et liv uden så mange bekymringer.
Derfor har jeg ønsket mig et hav af bøger, bl.a. Kærlighedsbreve fra store mænd, og The Great Gatsby. Derudover har jeg ønsket mig bøger om at leve i nuet, bøger til særlig sensitive, bøger om at finde indre ro, bøger om mindfulness, bøger om at være ung og forvirret. Jeg har fandme næsten ønsket mig bøger, om at læse for mange selvhjælpnings bøger. Jesus..

Af min mor og mine søskende, har jeg ønsket mig et mindfulness kursus i København. Det vare fra januar til juni. Tror det vil være godt for mig. Jeg dyrker selv mindfulness herhjemme, og har efterhånden gjort det længe, men virkningen må være bedre, når man har en “instruktør” på, der kan guide en.
Derudover har jeg ønsket mig et klippekort til hot yoga. Jeg dyrkede det meget i Odense, men den eneste Fitness World der har det her i Kbh, ligger ret langt væk fra mig. Yoga er en fantastisk og afslappende måde at finde ro på, men jeg har efterhånden prøvet så mange dårlige instruktører i de diverse centre, at jeg hellere vil betale mere for at komme til en professionel.

Jeg prøvede at indføre kram som gave i år, i min familie. Dels fordi jeg ikke har specielt mange penge, og dels fordi det er rart at få et kram. Det var ikke alle der var lige vilde med den idé. Jeg tror jeg laver mine “til og fra” kort om til kram. Så når nogle får en gave fra mig, så giver jeg dem et kram…

Glædelig stressfri jul..
( jeg arbejder stadig på det.. )

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Når din krop er stresset, så har den behov for ro og hvile. Jeg har givet min krop hvile, udenpå. Ment på den måde at jeg ikke har rørt mit Fitness kort i 3 måneder, udover igår. Men selvom min krop har “slappet af”, så har jeg vendt alt mit fokus på mit indre i stedet. Det er sgu hårdere end den vildeste styrketræning, skulle jeg hilse og sige, fra mig selv.
Der har da været dage, hvor jeg troede jeg havde lyst til at træne, så jeg hoppede frisk i mit træningstøj, men så skete der et eller andet, og det resulterede i at jeg stirrede ud i luften i nogle timer, mens jeg havde en kamp med mit indre.

Igår skete det igen, jeg havde lyst til at træne, måske fordi jeg havde fået en ny træningstrøje med Hodor på ( fra Game Of Thrones ). Anyway, jeg hoppede i mit træningstøj og sad igen og kiggede ud i luften i timer, før jeg slugte en mundfuld mod, og lod mine tanker blive hjemme. Cyklen kørte sig selv, og med tankerne placeret hjemme på hovedpuden, så virkede det ikke skræmmende eller umuligt.
Udover jeg selvfølgelig var ved at hoste mine lunger op, og min krop var blevet svagere end for 3 måneder siden. Men fuck det, jeg trænede, og jeg smilte, grinede og dansede omkring ( inde i mit hoved ) ..

I løbet af de seneste måneder, har jeg fået mails, kommentarer og beskeder. Heldigvis ingen sure eller dumme, i har simpelthen været så søde. Men, jeg har fået 2 beskeder, som jeg har tygget på længe: “Har du ikke dårlig samvittighed når du ikke har trænet så længe?” og “Hvor meget har du taget på?” .. Begge er taget ud af en sammenhæng, og ingen af dem var ondt ment.
Begge piger fik et sødt svar retur, og syntes faktisk det skulle deles på bloggen.
“Har du ikke dårlig samvittighed når du ikke har trænet så længe?”
SVAR:
“Nej, det har jeg absolut ikke. Jeg får sjældent dårlig samvittighed over noget jeg gør, mod min krop altså. Jeg har ikke bare valgt at sige “fuck træning” bare fordi det kunne være sjovt. Jeg lever i en stresset krop, som for tiden er utrolig skrøbelig, og den kommer sørme før alt andet. Jeg har ikke valgt træning fra, jeg har valgt min krop til. Når mit hovede føles som en karrusel der aldrig står stille, og alle følelserne og tankerne kører rundt i hoved på mig, så er jeg nødt til at trække stikket ud. Jeg forstiller mig at jeg står foran karrusellen, med alle de der heste på, og hver hest er en følelse, en tanke og en fornemmelse jeg har.
Jeg er nødt til at tage én hest af ad gangen og reparerer den, føle på den og undersøge den. Mens jeg gør det, så lader jeg alle de andre heste stå og samle lidt støv indtil det er deres tur. Trænings hesten står langt væk fra mig lige nu. Jeg er igang med en masse heste der trænger til hvile, og dem sætter jeg højest. Undskyld for mit utrolig voldsomme billedsprog, men håber du kunne forstå det!”

“Hvor meget har du taget på?”
SVAR:
“Jeg har aboslut ingen idé. Når jeg igen er “rask” og ikke er sygemeldt med stress længere. Når jeg endelig kan mærke jeg er mig selv igen, og træder op på vægen og ser der står +10 kilo, så vil jeg give mig selv en high-five.
Jeg har absolut ikke brug for at tænke på hvordan min krop ser ud udenpå, jeg har kun brug for at vide hvordan den ser ud inden i. Jeg bekymre mig generelt ikke om min vægt, fordi jeg har accepteret min krop, præcis som den er. Derfor ville jeg nok blive utrolig skuffet over mig selv, hvis jeg lod min vægt påvirke mig, jeg har sgu vigtigere ting at tage mig af for tiden. Vægten går op og ned, lidt ligesom livet, der skal være plads til det hele.
Jeg har ikke vejet mig i et halvt år, og jeg er ikke dum nok til at hoppe op på vægten nu.
Jeg har skubbet sådan nogle tanker ud af mit liv, det gjorde jeg heldigvis længe før jeg blev sygemeldt. Det er jeg sgu stolt af, ved mig selv.”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har en bedste veninde der er laktoseintolerant, hvilket jeg virkelig syntes er synd. Jeg fik så ondt af hende, fordi hvis du er laktoseintolerant, kan du jo ikke tåle mælke produkter. Der er jo mælk i chokolade, derfor syntes jeg det er synd for hende.
Her er lidt fakta om laktose, hvis du slet ikke aner hvad jeg snakker om:

Fakta

• Laktose er det samme som mælkesukker
• Ved laktoseintolerans er målet er at komme frem til en individuelt tilpasset laktosereduceret kost
• Den ernæringsmæssige konsekvens af laktosefri kost afhænger af, om der bruges laktosefrie mælkeerstatninger, og hvordan kosten ellers er sammensat
• Husk at læse ingredienslisten, hver gang du køber en fødevare.
  ( fundet på www.sundhed.dk )

Tænk hvis jeg ikke måtte få mælk i min morgenkaffe, fordi jeg var laktoseintolerant, eller jeg ikke kunne få min morgen yoghurt, eller ostemad. Det er lidt ligesom ikke kan kunne tåle gluten, man skal lige pludselig begynde at tænke over hvad man putter i munden. Hvad man kan tåle, og hvad man ikke kan. Det er man selvfølgelig vant til hvis man har haft det længe, men for mig ville det virkelig være en omvæltning. Min veninde skal sikre sig at der ikke er fløde i maden, hvis vi er ude og spise, eller prutter hun sig selv til månen, og får virkelig ondt i maven. Det er jo irriterende at man skal begrænse sig sådan, men man lærer jo at leve med det, sådan er det med det meste.
5-10% af os danskere er faktisk laktoseintolerant, det er jo en sjat.

Man kan teste sig selv, hvis man har en fornemmelse om at man ikke kan tåle mælk. Lad være med at spise mælkeholdig føde - også yoghurt, tykmælk og så videre - i nogle dage. Drik herefter to-tre glas mælk. Får man mavekneb og/eller diaré umiddelbart herefter, det vil sige efter minutter til halve timer, har man muligvis laktose-intolerans.*

* Fundet på netdoktor.dk

Men, heldigvis lever vi et land, som bare er de sejeste til at lave fødevare, til de mennesker der har brug for begrænsninger. Soya yougurt, glutenfri mel og laktose fri mælk. Min mor drikker kun laktose fri mælk, var en lille smule skeptisk da jeg skulle smage det for første gang, havde regnet med en sur smag. Men helt ærligt, så fungerer det sgu meget fint. Så hvis de bare laver laktose fri M&M’s, så ville jeg godt kunne leve som laktoseintolerant.
Dette er et sponsoret indlæg fra Arla, for deres nye laktosefri mælke produkter, men jeg syntes helt ærligt det er en skide god idé, de er sgu smarte. Så kan jeg igen tage min bedste veninde med på cafe og få en latte, uden hun prutter sig selv ud af hytten. Det er ikke min mening at gøre hende flov i dette indlæg, så håber ikke hun læser det.

SPONSORERET INDLÆG.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Har tit siddet og bandet af de jounalister der skriver i diverse dameblade. Svovlet af eksperternes idé om den perfekte kvindekrop. Syntes at de alle sammen lyver for os, og for hinanden, og det gør mig tosset..
Så gik tanken gennem mit hoved “Hvordan ville min artikel være, hvis jeg fik lov til at lege ekspert for en dag?” .. Jeg skal love for der bredte sig et smøret smil på mine læber. Jeg ville have en fest, hvis jeg skulle designe en artikel om sundhed og træning.
Derfor valgte jeg selvfølgelig at bruge en hel dag, på at lave et meget lille mini blad. Det var skide sjovt, og er faktisk ganske godt tilfreds med udfaldet.

Læs det lige her: Din egen sundhed..

Jeg valgte at kalde mit blad “Din egen sundhed“, fordi det ville være hele pointen for mig, ved at lave et magasin. Jeg ville ikke proppe eksperternes viden ind i bladet, men prøve at finde vores egen viden frem. Vi er så kloge, og vi er udstyret med en skide klog krop. Det handler i bund og grund “bare” om at lytte til den..

Hvad syntes i om artiklen?

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er aboslut ikke nogle hemmelighed, at jeg har forsømt bloggen voldsomt, inde for de seneste måneder. Tro mig, jeg har siddet og gloet ind i den åndsvage skærm, et utal af gange, og håbet på, en idé ville lande i mine tanker. Føler mit hoved er ved at eksplodere af tanker, og fornemmelser. Men kan sjovt nok ikke fornemme om det er noget jeg skal skrive ned, eller lade være med.
Jeg er nok den blogger i Fitness kategorien på Bloggers Delight, der skriver mindst om sundhed og træning. Hvorfor hører jeg så til dér? .. Hvor skulle jeg ellers være.
Hele tanken om at have en blog, har virket helt forkert, og har også gået med overvejelsen om at lukke og slukke. Jeg har mistet læsere, og følgere. Hvilket ikke kommer bag på mig. Hvis man fulgte med, pga. jeg er (var) en sundhedsblog, og man er ude efter noget inspiration, så er jeg nok ikke stedet lige for tiden. Jeg forstår godt folk ikke altid gider læse indlæg omkring at jeg har det sølle, og mit chokoladeforbrug kunne dække hele Indokina.. Smag og behag giver forskel.

Sandheden er nok at jeg ikke længere er en sundhedsblogger. Men jeg mener bestemt heller ikke mit liv er spændende nok til at være en “læs om mit liv” blogger. Sådan en blogger der kan skrive en overskrift alla: “Om træthed og overforbrug af netflix” .. også handler indlægget faktisk kun om småting fra hendes/hans liv. Dér er jeg ikke i min blog, mit liv er simpelthen ikke spændende nok. Så har jeg overvejet at lave en ny blog, en historie blog. Efter jeg skrev “det handler om kærlighed” indlæggene, så har jeg modtaget en del mails omkring at jeg skriver godt. Min familie syntes jeg skulle på et skrivekursus. Jeg har altid skrevet meget, underlige historier om alfer og hekse, altid fiktion næsten. Tror ikke min blog vil kunne klare at jeg skrev historier om prinser og prinsesser, så overvejer at lave en ny blog. Jeg har i hvert fald fundet skrivekursus aftener her i Odense, så dem skal jeg til at deltage i.

Jeg tror nogle gange jeg er “bange” for at skrive der der falder mig ind, fordi jeg ikke vil skuffe læseren. Jeg ville føle mig som den dårligste blogger, hvis de trofaste læsere lige pludselig ikke kunne lide det jeg skrev. Jeg har skrevet utalige indlæg, som aldrig er udgivet, af skræk for hvad i ville tænke. Jeg stinker til at håndterer kritik, så jeg er måske ikke modig nok til at lave indlæg der ligger op til diskussion. Jeg er en følsom sjæl, der holder til under varme dyner og trygge rammer.
Det er nemmere at virke hardcore bag skærmen, men det er jeg langt fra. Er utrolig genert og stinker til at holde øjenkontakt. Ret menneske akavet egentlig.

Meningen med dette indlæg, var faktisk at jeg endnu en gang har behov for jeres hjælp. Ærlighed modtaget med chokolade ( i skal bare finde mig først ) ..
Hvad savner i på bloggen? Hvorfor er i stoppet med at læse med? Hvad skal jeg være bedre til? ( udover stavefejl.. i know ) Hvad vil i læse mere af?
Det vil betyde meget for mig, fordi jeg virkelig savner lidt tro på mig selv som blogger.. Hvor åndssvagt det end lyder.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Theis fik en idé, jeg hoppede med på den. Han spurgte om vi ikke skulle holde en vegetarisk uge, hvilket var vildt underligt, fordi han elsker kød, ligeså meget som jeg.
Men” challenge accepted”, og vi prøvede. Det kom sig af, at vi havde snakket med min søster, som er uddannet skolelærer, og hun ville undervise børnene om Cowspiracy . Jeg havde aldrig hørt om det før, men det skal jeg lige love for jeg kom til.
Cowspiracy, vender op og ned på alt hvad jeg troede var dårligt for vores planet.
Har altid fået af vide at vi skal passe på vores planet, køb økologisk, spar på vandet, køb energisparende pære, sluk lyset, kør på cykel i stedet for i bil osv osv.
Aldrig, A L D R I G, havde jeg tænkt på at det er vores landbrug, der er den største skyld i vores planets undergang.
Det er så skide skræmmende, at jeg fysisk fik hovedpine, kvalme og ubehag i maven. Dokumentaren om Cowspiracy kan ses på Netflix, og hvis du spiser kød, eller lever som veganer elller vegetar, så se den dokumentar, det vender op og ned på alt.

Her er nogle eksempler fra dokumentaren, jeg blev chokeret over:

- 91% af tabet af regnskoven i Amazonas op til idag, er på grund af opdræt af husdyr.

- over 28 milliarder dyr, blev fisket op af havet sidste år

- Mellem 40-50 millioner hajer hvert år, dør på fiskeliner og i fiskenet som “bifangst” .. For at det er nemmere at fiske, tager de et kæmpe net ned i vandet, på den måde går det hurtigere. Men på den måde fanger man også fisk, man ikke skulle fiske op, det bliver kaldt for “bifangst”. Det er ligesom hvis man taget et kæmpe net up på savannen, for at fiske gazeller, men i nettet fangede man også elefanter, løver, giraffer og zebraer. Men dem fjerner man bare, fordi det var kun gazellen man skulle have. Det er der jo ikke nogle der ville tolerere.

- Eksperterne siger at i år 2048, vil der ikke være fisk i vores hav.

- En hektar regnskov bliver fjernet, hvert sekund.

- Palmeolie er ansvarlig for at 26 millioner hektar regnskov er blevet ryddet. Tænk på det næste gang du spiser din nutella mad..
Landbruget står for 136 millioner hektar ryddet regnskov.

- For at producerer 4 liter mælk, kræver det op imod 4000 liter vand!

- Næsten en trediedel af planetens areal er ved at blive til ørken, hovedsageligt på grund af græsning til husdyr.

- At fodre en person på en plantebaseret vegansk kost i et år, kræver blot en sjettedel af en hektar.
At fodre den samme person på en vegetarisk kost, det inkluderer æg og mejeriprodukter, kræver 3 gange så meget land.
At fodre en gennemsnitlig amerikaners kost, bestående af kød, mælk og æg, kræver 18 gange så meget land.

Vi spiser os bogstavelig talt ihjel. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, jeg får bogstavelig talt kvalme. Jeg har gået og følt mig god, fordi jeg køber økologisk, og tænker på miljøet, men de økologiske dyr skal jo have lige så meget vand og mad, som de ikke økologiske. Det er totalt mind blow information for mig, kald mig åndssvag og naiv hvis du vidste det, men jeg er fuldstændig blæst bagover, på en virkelig ufed måde.
Hvis vi stoppede med at spise kød, så ville vi også stoppe med at opdrætte kører, grise, får, høns. Vi ville ikke holde dem i fangenskab, fordi vi skulle ikke bruge dem til slagtning. Så ville vi ikke skulle rydde skov for at give dem mad, det ville de selv finde. Så ville træer vokse frem igen. Det er uamindelig tankevækkende, og skræmmende.
“Du kan ikke kalde dig for miljøkæmper, og stadig spise kød“, det siger de i dokumentaren, og der må jeg give dem ret. Jeg elsker kød, og gerne masser af det! Kunne snildt spise en bøf til morgenmad, med bacon til. Men tanken om kød, giver mig kvalme nu. Jeg har levet en uge som vegetar, sammen med Theis, og det har været nemt og virkelig lækkert. Går stærkt og overvejer at blive 90-100% vegetar, ( de 90% er tanken om juleaften uden flæskesteg ) ..
Nu har jeg så brug for jeres hjælp, især hvis du lever som vegetar eller veganer. Skriv til mig omkring det, har det været svært? nemt? irriterende? Hvorfor gør i det?
Og.. kendte i til cowspiracy?

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har taget batterierne ud af min vægt, eller også har jeg ødelagt den.. Den virker i hvert fald ikke lige nu, den stod bare ovre i hjørnet og stirrede på mig, som en eller anden “Har du ikke glemt mig frk. chokoladegris“, det gider jeg da ikke finde mig i. Derudover har jeg ikke tænkt på at træne i snart en måned. Når jeg vågner rammer “træning er da en god ide lige nu” slet ikke mine tanker.. Pist væk. Gør det mig egentlig usund? Gør det mig til en dårlig sundhedsrealist? .. Hvad betyder det egentlig at være sund. Skal man træne dagligt for at ramme den boks?
Under min lille krise, med stress og angst, lærte jeg mig selv at slappe mere af, lade tingende gå sin gang, og lade være med at skynde på det. Det galt også træning, min krop og min mad, jeg lod tingene gå sin gang, jeg gjorde præcis som det passede mig, og jeg tænkte ikke over “hvad nu hvis”, de ord fandtes ikke i min “stress ordbog”.
Nu smiler jeg igen, jeg spiser normalt igen, jeg føler mit overskud er retur, jeg har ladet tingene gå sin gang, og jeg er glad. Men jeg har ikke været oppe og træne, jeg har ikke løftet andet end brødet, jeg sætter på hylderne i Bilka.
Hvis min lyst til almindeligt mad er kommet tilbage, og mit overskud er retur, hvorfor har jeg så ikke straffet mit Fitness World kort?
Jeg lovede mig selv ting og sager, og jeg hader virkelig at skuffe mig selv, jeg bliver så ked af det, når det sker. Jeg lovede mig selv, “lad tingene gå sin egen gang, lad være med at fremskynde noget, slap af“, derfor venter jeg stadig.
Hvor lang tid kan jeg vente inden man er nødt til at hive sig selv afsted, inden hvor det bare bliver en dårlig undskyldning?

Hvorfor skal jeg vælge, hvorfor må jeg ikke bare gøre det jeg vil? Hvad nu hvis det er min sundhed?
Er der fordi de såkaldte eksperter siger at man skal træne, for at være sund? .. At man skal bevæge sig, så og så meget for at kunne passe ind i “jeg er sund” boksen. Fint, så laver jeg da bare min egen boks, og den bliver gul, med blomster, og de der søde kuk-kuk-ure. Min boks er åben for alle, der mener at deres sundhed er vigtigere end “samfundets sundhed“…
Min boks er hyggelig, og der er plads til os som ikke altid lige har lysten til at træne. Os som slet ikke kan forstå hvorfor chokolade er usundt. Os som ikke slår os oven i hoved, fordi sengen blev overhalet indenom af træningen. Os som selv definere ordet “sund”, og “usund”. Os som mener sundhed er en balance, og det er fandme vores eget job at justerer den vægt, så det nettop ER i balance, og ikke lytte til andres balance evner… pff..

OS SOM LYTTER TIL VORES KROP, FORDI DEN ER SKIDE MEGET KLOGERE END “EKSPERTERNES”!!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er efterår, som er en magisk og fantastisk tid. For ikke at tale om maden, supper i lange baner, rodfrugter og saftige æbler, så lækkert.
Jeg er gået på vegetar uge, Theis’ idé, som jeg hoppede med på, men mere om det senere.
Jeg laver supper i lange baner når det bliver koldt, og gerne masser af det, det er nemt at fryse ned og genial restemad.
Denne opskrift er egentlig helt standart, der er ingen dikkedarer dér, men den er bare lækker, så i får den lige.

DU SKAL BRUGE:
- 600-700 g kartofler.
- 1 stort løg.
- 2 store pore.
- 1-1,5 dl madlavnings fløde.
- En stor klat smør 10-20 g.
- salt og peber.
- 2 grøntsagsbouilloner med 3/4 litter kogende vand.

SÅDAN:
Skær løg i grove tern. skræl og skær kartoflerne i små tern. Skær porren ud.
Kom smøret i en gryde, efterfulgt af løg og kartofler. Rør sammen.
Kom porrene i.
Kog 3/4 litter vand, og rør det sammen med de 2 grøntsagsbouilloner, kom det derefter ned i gryden.
Lad det simre ved middelvarme i 20-30 min.
Når tiden er gået, så blend grønsagerne til suppe, enten med en blender, eller en stavblender. Hvis du vil have en meget tynd suppe, så lad vandet blive, jeg fortrækker min lidt tyk, så jeg fjernede noget af vandet, inden jeg blendede min suppe.
Kom derefter fløden i suppen, sammen med salt og peber. Rør det sammen og server med brød, bacon eller porre i tern.

Velbekomme..

• Share on Facebook.
• suppe tid.." data-url="http://carolinethorsfelt.dk/2015/10/efteraars-tid-er-suppe-tid/" data-count="horizontal" data-lang="da_DK" data-via="" rel="nofollow" target="_blank">Share on Twitter.
• Share on Google+

Det har ikke været en nem tid, for mig. Det kan du læse mere om HER, hvis du er interesseret.

Alle dage har sine nætter, alle blomster visner, hvert et blad må falde.
….
Jeg følte jeg løftede hver en sten, for at se om min glæde lå derunder. Jeg bladrede igennem diverse kvindeblade, for at blive klogere på mig selv. Jeg lånte selvhjælpnings bøger, om at finde sig selv. Jeg talte åbent omkring det hele, jeg søgte med lys og lygte efter min glæde.
Jeg lå en eftermiddag og så WildHD, et dyre og natur program, som er helt fantastisk, FYI.
Men, en af reklamerne, ramte mig lige dér, hvor det bare gav mening.
Citat:
Nature doesn’t take selfies
It doesn’t care about the car you drive
It isn’t concerned with money
It never argues over politics
And, it isn’t looking for your approval
Nature just is.

De sidste to linjer, er spot on. “Naturen leder ikke efter din godkendelse, naturen er bare sig selv”. Hold sjæft, det kan vi lære noget af, os mennesker.
Det handler jo ikke om at lede efter glæde, det handler om at skabe sin egen glæde. Din glæde er nødvendigvis ikke min glæde, og du kan syntes min glæde er stressende, men det er lige meget, for det er MIN glæde.

Der er simpelthen så mange citater, bøger, artikler og gode råd omkring, hvordan lige præcis DU bliver lykkelig. Det kan hjælpe en, noget af vejen, men man er også nødt til at skabe sine egne gode råd, sine egne citater og små sætninger. Andre kan ikke fortælle dig, hvordan du bliver lykkelig, kun du kan gøre det. Det er nemmere sagt end gjort, det ved jeg.

Jeg vågnede op, og tænkte “Fuck vasketøjet, fuck opvasken, fuck oprydning, fuck nullermænd” .. Der er ingen der beder mig om at rydde op, ingen står og ånder mig ind i nakken, fordi opvasken står fra i forgårs. Jeg kan sagtens leve med det. Istedet kiggede jeg mig selv i spejlet og spurgte “Hvad har DU lyst til?” .. Også blev til hygge dag med tykke sokker, varm kakao og Netflix. Intet produktivt sådan rigtigt, men bare en dag kun for mig, og dét var jeg sgu glad.
Lad være med at gøre ting, fordi andre forventer det af dig, gør det fordi du har lyst ( visse undtagelser kan forekomme ).
Jeg huskede at det her er mit liv, derfor spiller vi efter mine regler. Og jeg har fundet ud af mit liv er for kort til at være i krig med mig selv, og være i ubalance, det er ikke det værd. Jeg skal virkelig begynde at sætte MIG i fokus. Det glemte jeg før, og det førte til stress, den vej skal jeg ikke ned af igen.
Jeg kan ikke tilfredsstille alle, jeg kan ikke få alle til at lide mig, jeg kan ikke styre om om unfollower mig, eller vælger at glemme min blog. Det er jeg ikke herre over. Men jeg er herre over hvorvidt jeg er glad eller trist, om jeg er tilstede eller om jeg er fraværende. Om jeg nyder at dele ud af skøre historier og gode idéer eller ej. Fordi det her er mit liv, og det er på tide jeg tildeler mig den hovedrolle jeg faktisk fortjener.
Just is..

• Share on Facebook.
• just is.." data-url="http://carolinethorsfelt.dk/2015/10/create-your-own-happiness/" data-count="horizontal" data-lang="da_DK" data-via="" rel="nofollow" target="_blank">Share on Twitter.
• Share on Google+

LÆS MINE TIDLIGERE INDLÆG, HER, HER & HER.

WHAT! Jeg nåede dårlig nok at røre hans læber, så tog han mig blidt om armene og rykkede sig lidt væk fra mig. Alle de følelser jeg havde inde i kroppen, blev vent op og ned, det gav ikke nogle mening. Nu skulle jeg ikke føle mig for selvsikker, men ingen dreng, havde nogensinde sagt nej til mig. Også sidder denne dreng, mand, overfor mig, og det eneste jeg har lyst til er at han tager armene omkring mig, krammer mig ind til sig, og giver mig det kys jeg ærlig talt syntes jeg fortjener. Følelsen af at være såret, bliver meget hurtig til pigesur, som er en følelse jeg som regel gemmer helt bagerst, fordi hun giver ærlig talt, altid bagslag. Jeg kan ikke lade være, jeg føler alt, jeg er forvirret, uforstående, ked af det, og ydmyget. Den dreng jeg selv syntes jeg har kæmpet for, tænkt på, drømt om, har lige ydmyget mig, på den værste måde.
Jeg føler jeg indeånder den samme luft igen og igen, rummet er ved at være helt tomt for ilt. Jeg får problemer med at trække vejret, og alt virker bare helt dumt og irriterende. Det var bare noget jeg havde bildt mig ind, jeg havde kørt det her spil oven i hoved, i så lang tid. Han tænker sikkert jeg er komplet idiot. Hold kæft jeg burde få undersøgt den hjerne, kan man få en scanning der hedder “Virkeligheds tjek” for det må jeg virkelig fejle.

Jeg vågner op af mine tanker, da Theis ligger sin hånd på mit lår. Jeg kigger op på ham, men det føles ikke rart, det føles som om jeg er 5 cm høj, ydmyget og bare åndsvag.
Han smiler til mig, varmt og roligt. Nu er min hjerne ved at koge over, hvor bliver den “Vi er jo venner Caroline” snak af. Kom med den, jeg er stærk nok, tror jeg.
Han åbner endelig munden “Caroline, hvor fuld er du?” ..
Av.. I virkeligheden er jeg jo alt, alt for fuld. Det er her denne røde “ædru knap” skulle have været opfundet. Tager en dyb indånding og stammer “Ikke særlig fuld” hvilket jo ærlig talt er en løgn.
“Jeg vil ikke gøre det her med dig, hvis du er fuld. Det skal være noget vi begge skal kunne huske” .. Et mærkeligt sug i maven, kommer galoperende med 400 km i timen, så det var altså ikke en afvisning da han stoppede mit kys?
Og dér, rammes jeg af den magiske “ædru engel”, som jeg så fint kalder hende. Jeg følte mig klar i hoved, varm i kroppen, og hvis jeg kiggede ned af mig selv, er jeg sikker på jeg kunne se mit hjerte banke ud af min trøje.
“Jeg er ikke særlig fuld.. Jeg er sikker på jeg nok skal kunne huske det her”
Hele min krop føltes så let som en fjer, alt føltes ligetil og helt enkelt pludselig.
Han smiler til mig, og ligger sin hånd på min kind, hvorfra jeg begynder at smile. Han tager mig ind til sig, og kysser mig, blidt og roligt. I de få sekunder, var det bare os to, i de få øjeblikke var der intet andet der fyldte mit hoved, udover regnbuer og fyrværkeri. Hvis jeg kunne, var jeg smeltet ind i ham, og bare ligget der, indtil natten blev til dag.

Vi skiller os ad, og kigger på hinanden. Vores latter fylder rummet. Ikke den der “haha, det her er skide akavet” latter, men den der “haha, det her føles da enkelt og dejlig ligetil“.
Han tager min hånd, og vi går ud til de andre. Anna er ved at klatre på væggene af spændning, hev hende med ud på toilettet i bedst 6. klasse stil, især fordi vi begge skreg da jeg nævnte ordet “kys”.
Aftenen var blød og varm, folk blev fulde, dansede på bordene og øllene flød udover gulvet.

Natten blev til daggry, gaderne var øde, tågen havde lagt sig udover Amager. Theis fulgte mig hjem. Vi cyklede langs Amagerbrogade, snakkede, grinede som om intet var forandret, selvom alt var.

Inden vores veje skilles, stopper vi op og kigger på hinanden. “Hvad så nu?” siger jeg og kigger spørgende på ham. “Nu ses vi vel på mandag, i skolen” .. Hvad betyder dét så. Vil det sige han kun ville kysse til denne fest, også var det dét?! Er jeg sådan en “kiss and go” pige, nej tak!
Han kysser mig på kinden og cykler hjem. En smule uforstående, og en anelse ør i hoved, cykler jeg hjem i seng.
Jeg er træt, glad, forvirret og mærkelig tilpas, på samme tid. Jeg er ikke sikker på hvad mine følelser skal føle, tror de føler det hele. Hold kæft hvor opføre man sig andsvagt, når man er vild med en anden person, mit hoved var så fuld af tanker at jeg er overrasket over jeg overhoved kunne falde i søvn. Det lød som om der var after-party inde i min hjerne.

Min Telefon vibrer ved siden af mit hoved, jeg vågner i et chok.. Mine øjne er små, i det mørke værelse, telefonen lyser alt for voldsomt. Jeg stiller skarpt for at se hvem der skriver. Med ét rammes jeg igen af 400 km i timen sug i maven, som om en flok antiloper løber rundt inden i mig. Beskeden var kort, præcis og perfekt :
“Tak for i aften, du er virkelig dejlig. Glæder mig til at inviterer dig ud på en rigtig date” ..
..Han syntes jeg er dejlig.
Med en stor sky placeret solidt under mig, flyver jeg hen i daggryets drømme, med et smil på læberne.

Det handler om kærlighed…

Læs mit tidligere indlæg HER.

.. Jeg brugte mange dage på at gruble over hvad min ven havde sagt til mig. Det var da også skide tarveligt af ham at sige det, hvorfor skulle han placerer tanker i mit hoved.. Det havde jeg slet ikke brug for. Det føltes som om alle mine rationelle tanker var blevet pakket sammen, og alle “Jeg er en 13 årig pige, med hormoner op til ørerne.. lad mig lukkede tossede ting ud af munden og te mig åndsvagt” var blevet pakket op, efter mange år i dvale.
Jeg gik fra den anden fyr, fordi uanset om jeg kunne lide Theis eller ej, så fortjente han en der kunne lide ham meget mere, end hvad jeg kunne.

Jeg fik en idé.. Jeg måtte jo teste denne teori, på en eller anden måde. Jeg skulle bare være sammen med Theis, også på den måde, burde jeg kunne finde ud af om jeg kunne lide ham, eller ej..
Jeg inviterede ham i bio, fordi hvad skulle jeg ellers gøre. Biografer er romantiske og hyggelige. Så jeg valgte den mest “Jeg skyder dit hoved af din hund” film, så mine følelser ikke løb afsted med mig. .. Det endte med at blive en forfærdelig bio tur, jeg kan ikke huske noget af filmen, fordi mine tanker råbte og skreg af ren frustration. Skulle tage ham i hånden? Ej det ville seriøst være for underligt… Skal jeg ligge mit hoved på hans skuldre? Hvorfor i al verden skulle jeg dog gøre det!! Mit hjerte hamrede, mine tanker var helt af helveds til, jeg svedte.
Endte med at kaste mine ben op på hans, efter halvanden times tænkning var det, det bedste “Jeg kan måske lide dig, men hvis du reagere underligt, kan dette move også komme fra en ven..” .. 5 minutter senere kom rulleteksterne…

Vi gik hen på Cafe Norden, og fik kakao, det var en kold, men alligevel mild efterårs aften. Bladende var faldet af, jeg havde hevet min vinterjakke op af kælderen, folk gik med huer og varmede sig med hinanden.. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne, jeg flirtede med mine lungers fulde kraft. Det var ualmindelig akavet, virkelig pinligt og slet ikke mig. Jeg havde flere gange lyst til at give mig selv en lussing, eller ham en, fordi han ikke opfangede mine signaler. Måske så han mine signaler, men han følte ikke det jeg troede jeg måske følte, derfor ignorerede han dem, istedet for at tage en meget ubehagelig samtale.
Aftenen sluttede, og han fulgte mig til metroen. Jeg ringede til min veninde, der selvfølgelig vidste alt om mig og mine måske, måske ikke følelser. Jeg løj. Fordi jeg var lidt trist, og måske lidt såret på en eller anden måde, så løj jeg. Jeg fortalte at denne aften havde bevist at jeg kun så ham som ven, intet andet. Hvilket var en løgn. Men jeg havde aldrig prøvet at føle sådan her, på denne måde.. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op.
Jeg følte jeg var ved at miste ham, selvom vi aldrig havde været sammen. Jeg var ved at miste min ven, fordi jeg ville ikke kunne være venner med ham nu. Jeg stoppede med at skrive til ham, ses så meget med ham, af ren og skær frustration.

Jeg var på bar bund. Hvad gør man så nu?
Senere på ugen var klassen inviteret til Halloween fest, jeg havde hevet min veninde med.
Jeg glædet mig, og vidste på daværende tidpunkt ikke at den fest, ville ændre resten af mit liv…

To Be Continued

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det her er virkelig det 8. indlæg jeg går igang med, jeg har siddet og gloet ind i denne her tossede skærm i flere dage. Det sitre i mine fingre fordi jeg har lyst til at skrive, men første etagen er ligesom lukket ned, sååå…
Alle mine indlæg starter ud så fint og flot, men ender i “Jeg har stress og krise, jeg spiser for meget chokolade.. ” Så nu tænker jeg, at jeg starter ud med det, også skriver om noget andet end det, fordi det gider jeg ikke skrive om.
Kloge mennesker kunne så passende tilføje nu: “Jamen Caroline, så lad da være med at skrive, tag den med ro, slap af, lad være at stresse over bloggen .. osv osv osv” De kloge mennesker kunne passende have ret, udover det har de ikke, fordi jeg virkelig gerne vil skrive, mangler bare noget at skrive om.. Det kan da ikke være så svært. Har haft denne pokkers blog i 2,5 år, jeg må sguda kunne finde på noget.

Jo, modtog en mail fra en læser, der spurgte om jeg var “sund” under denne periode af mit liv. Hun har selv haft det svært, og det var endnu svære at gå og have dårlig samvittighed over du popper pizza og slik i munden, samtidig med dit indre er i totalt ubalance.
Det var faktisk for ganske få dage siden jeg kiggede mig i spejlet og så hvor meget min hud var slået ud, at jeg kom i tanke om hvad jeg egentlig havde kørt ned i kæften på mig selv.
Regnede frem til at jeg i over 2 uger har spist chokolade HVER dag, og ikke et par stykker, nej .. plader chokolade. ( lyder det ikke herligt? ) Det var så også det eneste jeg næsten havde spist. Vand havde jeg erstattet af Cola Zero.
Slog jeg mig selv oven i hoved pga af det? NEJ. Fik jeg dårlig samvittighed? NEJ. Var jeg faktisk pisse ligeglad hvad jeg puttede i munden? JA.

Jeg er en sundhedsrealist, jeg tror på sund og varieret kost, IKKE diæt. Jeg syntes BMI er noget fis, det beviser intet. Jeg syntes tallet på vægten skal fucke af helveds til, i stedet skulle der komme en rar besked ud af vægten: ( sig det lige med robot stemme ) “Hej, du ser godt ud i dag” .. “Woow, den numse skulle ikke gå to gange igennem mit badeværelse” … “Du er smukkest når du smiler” ..
Det opfinder jeg. Og jeg intaler selv beskederne.

Jeg lever ikke skide sundt for tiden, jeg er dog begyndt at skift en plade Marabu ud med rugbrød, så det er en start. Jeg har været oppe og træne én gang, i løbet af de sidste 3-4 uger. Jeg har ikke stillet mig op på vægten, jeg er jo ikke idiot. Theis siger jeg ser godt ud.
For at være hel ærlig og irriterende, så er jeg vitterlig SÅ ligeglad, jeg har andre ting i som jeg jonglere med, om jeg spiser sundt eller ej, gider jeg ikke tænke på.

Hvis du har for tralvt med din sundhed, til at mærke efter hvad din krop faktisk har brug for.. Så har du et problem. Din krop og dig kommer i første række, sundhed kommer virkelig langt bagud. Slip “hvad nu hvis jeg tager på.. Ej det er usundt.. Det kan jeg ikke spise.. Jeg har ikke trænet i evigheder.. Ej JEG BLIVER TYK!”
Og indtag: “Jeg gør det her for MIG.. Jeg har RET til at være egoistisk.. Jeg skal gøre dét der gør MIG glad..”.
“Jeg er vigtigst” ..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg kiggede min kæreste telefon igennem, og det er ikke fordi jeg er en mega mistillid kæreste agtigt person.. Jeg kiggede på vores gamle feriebilleder, og de ligger på hans telefon, billeder jeg ikke har kigget på i et år tror jeg. Det er 2 år siden vi var på Santorini, i 15 dage, den mest fantastiske ferie nogensinde.
Det er 2 et halvt år siden, jeg begyndte at tabe mig og være sund. Læs evt mere HER.
Jeg vejede 52-53 kilo på denne tur, nu ligger min vægt på 62 kilo.
Jeg var en glad pige, jeg var en positiv pige, og jeg havde det rigtig godt. Jeg vidste bare ikke at fordi jeg behandlede min krop som jeg gjorde, så gav det bagslag længere frem.
Jeg har aldrig sultet mig selv, men jeg spiste lige præcis det jeg måtte og ikke over. Jeg har aldrig sat begrænsninger for mig selv, jeg rørte bare ikke noget der hed kulhydrater eller sukker.
Jeg var besat af at kigge på mig selv, men ikke som nu hvor jeg kigger og elsker, men jeg kiggede og så hvor der kunne være forbedringer. Jeg tog konstant billeder af mig selv, målte mig selv, vejede mig selv. Jeg så ikke mig selv som tynd, jeg ville gerne være tyndere, så mine lår ikke rørte hinanden når jeg stod med samlede ben, min mave skulle være flad når jeg sad ned. Hvorfor? .. Fordi jeg troede jeg først blev lykkelig når jeg blev tynd. Tynd nok til at alt tøj ville sidde flot, tynd nok til at mine veninder ville blive misundelige, tynd nok til jeg var god nok. Det nederste billede i indlægget, ville jeg ikke have Theis lagde på Facebook, fordi jeg syntes jeg så tyk, TYK ud.. Jeg var aldrig god nok for mig selv, fordi jeg aldrig lignede de piger på Instagram..
Det er så sørgeligt, og jeg begynder faktisk helt at græde af at skrive det, fordi det gør ondt. Det er sandheden, men det er ikke en sandhed jeg er stolt af.

Jeg vil ikke kigge på de her billeder og tænke:” Ej.. stakkels pige.. puha.. øv, godt jeg har fået det bedre nu!” .. Fordi jeg havde det godt, det var en dejlig ferie med manden jeg elsker. I det øjeblik jeg levede det, dér var jeg glad. Det er først efterfølgende jeg fandt ud af at jeg løb om kap med vinden.. Jeg kunne aldrig vinde.
Jeg troede det var alt eller intet, enten trænede jeg hele tiden og spiste sundt konstant, eller også så gjorde jeg ikke, og jeg var inde i det for at vinde det, derfor satsede jeg mine penge på hest nr. 1.
Jeg led ikke af nogle spiseforstyrrelse, eller den der trænings afhængigheds halløj.. Men hvis jeg ikke havde ramt den mur, som jeg kalder for virkeligheden, og faldt om, så jeg var nødt til at ligge ned i længere tid.. Så havde jeg muligvis nået derud, hvor jeg skulle have hjælp.

Det er skræmmende, du kan ikke selv se det når du selv lever i det. Jeg kunne ikke se jeg havde tabt mig så meget. Jeg kunne kun se frem, se hvor meget jeg endnu ville tabe mig. Når mennesker omkring dig siger du har mørke render under øjnene, du ser træt ud, du ser udmattet og udsultet ud, så er der måske noget om snakken. Selvom jeg godt kunne lide de kommentarer, det betød jo at folk kunne se jeg havde tabt mig, og det var jeg stolt af, dengang.

Jeg var ikke en dum pige, jeg var nok bare naiv. Jeg vidste ikke bedre. Det gør jeg nu. Accept handler ikke om vægt, om BMI, om mål på dine lår, om du har numse eller ej. Accept handler om at du er tilfreds i din krop, at du kan lide at leve i den, også er det egentlig ligegyldigt hvordan den ser ud, så længe DU er glad.
Det var en hård og lang vej at komme fra hvor jeg var der, til hvor jeg er nu.. Men jeg er stolt af mig selv.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Der var forleden tilbud på Karen Volf Rugsnack i Bilka, 6 poser for 50 kr, jeg slog til.
Selve kiksen er en anelse kedelig, hvis jeg skal sige det ligeud, der er ikke så meget smag i den, men nu lå jeg inde med lækker Chokoladenøddecreme og Philadelphia smørepålæg med hvidløg og urter, også fik piben en anden lyd som man siger.
Genialt til den lille sult, eller bare fordi.

Serverede det for nogle veninder, som en lille “velkommen appetizer”..
Karen Volf rugsnack kan fås med hvidløg og urter, eller hørfrø og salt, begge fungere glimrende.

Indlægget er ikke sponsoreret, bare idé eller inspiration..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvorfor vil du have komplimenter fra andre? Have af vide hvor god du er, hvor sej du er, hvor inspirerende du er? Et kompliment eller ros, har den effekt det havde på os da vi var børn, som nu. Vi blive glade, vi får lyst til at yde mere, vi bliver stolte.

Det er altid rart at få af vide: “Du er virkelig sej”, det er noget der lige booster ens selvtillid, og man kan lige yde 10% ekstra. Det er rart at ens hårde arbejde bliver belønnet, og folk ligger mærke til det og dig.

Jeg har den overbevisning at du først tager komplimenter og ros helt ind, når du selv tror på du har fortjent det.

Eksempel: en pige har det svært i sin krop, hun føler hun skal tabe sig, hun syntes hendes mave er for stor, for meget løs hud. Hun kan ikke lide synet af hendes eget spejlbillede.
Denne pige har en kæreste og en sød veninde, når pigen siger hun ikke kan lide sin egen krop, siger kæresten: “Skat, du ser fantastisk ud, du har de lækreste former, og jeg syntes virkelig du er lækker” Veninden: “Du er smuk, fordi du er dig selv, du ligner ikke alle mulige andre, du ligner dig, og DU er smuk”..
Pigen føler sig ikke bedre tilpas, måske smiler hun og siger “tak”, men inders inde er hun ligeglad, fordi hun kan ikke selv se det.
Der kan stå en milliard mennesker og råbe dig ind i hoved at du er smuk og dejlig, men hvis DU ikke selv kan se det, og DU ikke selv tror det, så høre du nul og niks.
Denne pige har ikke brug for komplimenter fra kæreste og veninder, hun har brug for komplimenter fra hende selv. Hvordan får hun så det? ved at acceptere sig selv, indse at hun ser ud som hun gør. Acceptere hun ikke kan ligne og være en anden, hun ikke kan gro 9 meter lange ben natten over. Acceptere at det her, det er dig. Du kan tabe sig, tage på, farve dit hår, skifte tøjstil, men DET her er din krop, og livet er for kort til at lave den begrænse dig, for at være lykkelig.

Det er rart at få ros, jeg elsker det. Jeg flyver hele dagen hvis jeg får søde beskeder, mails og kommentarer fra folk der kan lide det jeg skriver, folk jeg har hjulpet, folk der har ændret deres opfattelse af deres krop. Folk der har lært at acceptere sig selv. Det er vildere end narkotika, jeg er helt høj..

Men intet, intet, slår den følelse jeg får, når jeg kigger på mig selv, mærker efter inde i mig selv, og er stolt af at være mig. Helt inderlig stolt og glad, fordi jeg faktisk godt kan lide at leve som mig ( heldigvis ).. Den følelse gør mig lykkelig, fordi JEG gør mig selv lykkelig, fordi det fortjener jeg sgu.

Husk nu at fjerne de skyklappere du render rundt med, prik hul på boblen.

lyt efter..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Apoteket laver en kampange, hvor det handler om de pinlige ting, unge piger ( drenge ) ikke tør snakke om, fordi de måske tror de er alene i situationen, det føles tabu belagt, eller også er det bare skide pinligt at snakke om sex og intime ting.

Jeg så videoen, da jeg hørte musik på Youtube, jeg grinte, krummede tær og morede mig helt vildt. De tager selvfølgelig en über pinlig mor, og sætter hende sammen med sin flove teenager tøs, også kommer der skedesvamp og kønssygdomme på bordet.. MOR ALTSÅ.. Videoen er relevant, vigtigt og skide pinlig.

Når man er dugfrisk inde for hormoner, hår, bryster, lyster, tanker og ideér, så skal der ikke meget til, før man føler sig usikker.. “Er jeg den eneste der har det sådan?” ..
Man er mere følsom, og det er forældrenes ansvar at få en til at føle sig bedre tilpas i denne situation, selvom det er ubehageligt, underligt og ekstremt grænseoverskridende.

Her kommer derfor nogle OVERDREVET grænseoverskridende historier fra gemmekassen:

Da jeg fik min menstruation, jeg var vel en 13 års penge vil jeg tro. Min mor skulle være mor og vise mig hvordan man bruge bind og tampon. Hun satte mig ned, og viste mig en tampon, pakkede den ud af papiret og demonstrerede ( MED TØJ PÅ ), hvordan den skulle sættes op. Ét ben på toiletkanten, så den kom rigtig op. Jeg griner helt af at tænke på det, hold op hvor var det pinligt, ulækkert og ekstremt grænseoverskridende.
Jeg havde jo nok selv fundet ud af det, men jeg var da glad for min mor var der, NU, ikke dengang, men NU!

Jeg kender en som troede hendes “wuhaa” ( vagina ) var gået i stykker, fordi hun lavede skedeprutter.. Hun troede hun havde ødelagt den, men hun var for pinlig til at spørge nogle om det, “hvad nu hvis det kun er mig?”
Først som 18 årig kunne hun snakke om det, og finde ud af hun ikke havde ødelagt hendes “Wuhaa”..

En nat, da jeg var omkirng de 15 år. Blev jeg ringet op af en veninde. Hun havde været sammen med en fyr og lavet den helt dyre ( snakker i slang så det ikke virker så voldsomt.. Sex. De havde haft sex.. ).. De havde så haft det ubeskyttet, og nu var hun jo bange for hun var gravid. Hun kunne ikke snakke med hendes forældre, de ville blive sure, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Det var midt om natten og jeg havde en veninde som muligvis endte i de “Unge Mødre”, hvad gør man så?
Vi tog linje 5a for at finde et apotek, og vi endte helt inde på hovedbanegården, da de på daværende tidspunkt var det eneste der havde natåbent. Knald røde i hoved købte vi en graviditetstest, som hun fik tisset på. Negativ. Dengang vidste vi så åbentbart ikke at man ikke kunne se om man var gravid 2 timer efter samleje.. Hun blev ikke bollet tyk, og lever i dag i bedste velgående.

Jeg troede til en meget høj alder at sex, kun handlede om drengens nydelse.. Jeg anede ikke kvinder kunne få orgasmer.. Det var der ingen der havde fortalt mig. En veninde sagde til mig: “Jeg kom 4 gange igår sammen med ( indsæt random navn her )” .. Jeg spurgte i fulde alvor: “Hvor kom du hen?” ..
Så skulle min veninde fortælle mig at JEG også kunne få sådan en nydelse under sex, spørg lige om jeg følte mig dum, uvidende og totalt latterlig pinlig. Hvor skulle jeg vide det fra, havde aldrig fået seksual undervisning, jeg var utrolig “useksusel kønsmoden” indtil en meget høj alder..

Hvad nu hvis folk dømmer mig, griner af mig, misforstår mig? Hvad nu hvis det kun er mig der har det sådan? .. Er det kun mig som føler mig ude af balance, uforstående, uvidende?

Det værste man kunne sige var: “Ej ved du ikke dét?” .. følelsen af ikke at vide det, men være for bange for at spørge, for hvem vil virke dum og uvidende?
Det kan godt være det er skide hamrende pinligt, virkelig grænseoverskidende og du får ar på din hornhinde/hukommelse for life..
Men du er IKKE alene, du er IKKE den eneste der har det sådan, du er bare teenager..

Indlægget er lavet i samarbejde Med Apoteket.dk

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Er igang med at læse nogle lidt ældre bøger om sundhed, andre former for sundhed end vi kender til..
Det bunder i at jeg snakkede med min svigermor om Yin og Yang, og betydningen om dem, og det fangede mig helt vildt. Så kom jeg til at tænke på Indiske, kinesiske og andre former for sundhed, og gik derfor på biblioteket for at finde nogle bøger omkring det.
Det er meget sjovt, det handler i bund og grund om “positiv tænkning giver et positivt helbred”, det lyder jo næsten for godt/nemt til at være sandt. Men er det nemt, at tænke positivt, være i balance, være i ro med sig selv? Nej. Det er skide svært.

Jeg er i fuld krig med at læse omkring det, de skriver om noget der hedder Ayurveda, der er fra før jesus fødsel. Jeg skal lige længere ind i bogen, for at forstå det ret. Men fandt dette på nettet:
“Ayurveda er en velafprøvet årtusindgammel metode til at fremme sundhed og forebygge sygdom, der kombinerer det mentale, det følelsesmæssige og det fysiske i en meningsfyldt helhed. De klassiske ayurvediske tekster indeholder en viden om sundhed, man må klassificere som brugbar, dels fordi den har været anvendt i tusinder af år i Fjernøsten (time tested knowledge), og dels fordi den bygger på intuitive erkendelser af sammenhænge omkring krop og sundhed fra oldindiske vismænd og seere, der havde en instinktiv indsigt i naturens lovmæssighed. Denne ayurvediske viden er derfor ikke opstået som følge af videnskabelige forskningsresultater, men det er derimod omvendt – teksternes mange tusindår gamle indhold kan i dag underbygges - og er blevet underbygget - af en række videnskabelige studier.”

Faldt over et par afsnit jeg elskede:

” Kun en kvinde der hviler i selv selv, vil være i stand til at udstråle den glæde, begejstring og “saftighed”, som er det, vi genkender når vi møder sundhed… Ægte sundhed er en tilstand af vedvarende velvære, ikke en tilstrand af midlertidig ro eller en pause i problemerne.”

“…Men intet uden for dig selv, vil nogensinde kunne opfylde forventningen, for alt det der befinder sig uden for dig, er noget du kan miste. citat: “det, du ville kunne rede ved et skibsforlis: din krop, dine tanker, følelser og din ånd.”
Vejen til sundhed er grundlæggende vejen til selverkendelse. “

Bøgerne jeg læser hedder:
“Din naturlige sundhed” af dr. Robert Svoboda.
“Positiv tænkning, positivt helbred” af Serge King.

Folk vil sgu nok mene det er indbildning eller hokus pokus.. Men jeg syntes de har fat i den lange ende. Det er så simpelt som noget kan være. Det er sundhed, hvor de ikke snakker om vores vægt og vores krop. Det er sundhed hvor det handler om vores indre, ikke ydre.
Er vild med det!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Endnu en lækker opskrift fra min svigermor, som virkelig gør sig godt i et køkken.
Opskriften er ikke ligefrem sund, men den smager seriøst lækkert.
Jeg skal holde madklub for 3 skønne piger i næste uge, tror dette skal blive desserten, inden alle vores lækre bær går i vinterhi.

Du skal bruge:
Mandelbund:
3 store æg.
200 g mandler.
200 g sukker.
Lidt smør til formen.

Vaniljecreme:
1 spsk flormelis.
Korn fra 1 vaniljestang. ( eller 1-2 tsk vaniljesukker )
1,5 dl cremefraiche
1,5 dl piskefløde.
Pynt:
Friske bær.

Sådan:
Bunden:
Tænd ovnen på 175 grader
Pisk sukker og æg sammen.
Mal mandlerne til mel ( i en foodprocessor, minihakker eller en blender )
Bland det hele sammen i en skål.
Kom bagepapir i bunden af en spingform eller et ovnfast fad.
Smør siderne og bagepapiret, så tærten ikke sætter sig fast.
Kom dejen ned i formen og bag den i 30-35 min.

Cremen:
Pisk fløden til skum.
Sigt flormelis og vanilje sammen og vend det i skummen.
kom cremefraichen i og rør det godt sammen.

Når bunden er færdig, så kom cremen ned i tærten.
Inden servering kan du pynte den med friske bær.

TIP: Du kan sagtens lave denne tærte dagen før, og sæt den på køl natten over. Når gæsterne kommer ( eller når du selv skal spise den ) så skal du bare pynte med bær og enjoy..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg havde næsten helt glemt blomkålspizzaen.. Jeg elskede den for 2 år siden, og fik den tit, jeg har slet ikke lavet den efter vi er flyttet til Odense, det skal laves om! Jeg er nødt til at lave den igen snart, for den smager altså bare fantastisk.

Opskrift på blomkålspizza
til ca en bageplade.
• 400-500 g blomkål
• 3 æg
• 3 spsk loppefrøskaller
• 100 g revet ost
• 2-3 mellemstore gulerødder
• 2 spsk tørret oregano

Fyld:
• pizzasovs
• En god skinke
• Salat
• Cherrytomater
• 150 g revet ost
• Champingoner

Fremgangsmåde:
• Tænd ovnen på 230 grader
• skræl gulerødderne og kom dem og blomkålen i foodprosessoren.
• Bland alle ingredienserne i en skål, og rør det godt sammen.
• Beklæd en bageplade med bagepapir.
• Hæld dejen ud på panden og lig evt et stykke film ud, så er den nemmere at rulle ud.
• Sæt den i ovnen i 15 min.
• Tag den ud af ovnen og put fyldet oven på.
• Bag den igen i 7 min. Og lad den hvile i ca 5 min inden servering.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg stod i Føtex, i kiosken, skulle have noget tyggegummi inden job, havde fået 4 timers søvn og min ånde stank af 8 liter kaffe og kødsovs fra dagen før. Mens jeg stod og nærmest sov stående faldt mit blik på de tonsvis af blade der altid er ved sådan en kiosk. Jeg kiggede på dameblandene og især sundheds/fitness bladene, alle sammen havde noget med vægttab på forsiden. Det er der i og for sig intet nyt i, sådan noget skriver de altid om, men jeg blev forarget over overskrifterne “Få drømmekroppen NU” “tab 5 kilo på 5 uger” “Træn de her 5 øvelser og få flad mave” “Spis LCHF og tab dig hurtigt” osv osv osv osv..
Jeg fik lyst til at kyle alle de åndsvage blade ud i havet, og brænde dem, eller omvendt. Men så ligger de jo bare i den næste kiosk, og den næste? Jeg skulle på arbejde og kunne ikke lige få det presset ind i kalenderen, men arrig dét var jeg.

Jeg syntes det er helt i orden man gerne vil tabe sig, få flad mave, blive slankere, blive stærkere, lavere fedtprocent, jeg har selv været der. Jeg manglede bare et blad med en overskrift der lød: “Lær at elske og accepterer din krop” dét ville have sparet mig for et hav af dårlige kropsbeslutinger.

Sundhed handler ikke om tallet på vægten, på antal kalorier du indtager, på størrelsen i dit tøj, på hvor mange kilo du kan løfte. Sundhed handler ( FOR MIG ) om at kunne acceptere sig selv.
Der er så mange ( alt for mange ) programmer, interviews, blade, bøger osv omkring sundhed uden på kroppen. Hvor er programmet om sundheden inden i kroppen?

Jeg har prøvet alle kure, nogle fordi jeg gerne ville tabe mig, andre af “research” til bloggen. Ingen, INGEN har virket optimalt for mig, min krop brokkede sig, jeg fik ondt i hoved, jeg manglede energi. Fordi en “ekspert” mener at grape er en vidunder frugt, og du vil opnå vægttab med den, så betyder det jo ikke at det vil virke for mig. Personen har jo ikke studeret MIN krop, og aner ikke hvad jeg har brug for, hvor meget energi jeg har behov for på mit arbejde, hvornår jeg kan spise aftensmad, kun JEG ved det.
Jeg er træt af andre mennesker udgiver sig for at vide meget mere om min og din krop, end vi selv gør. Jeg mener hvem fanden tror du lige du er? hold din “ekspert viden” for dig selv, du har lov til at ytre din mening, og komme med dine holdninger, men du skal ikke fortælle os hvad vi må og ikke må, fordi det ved du faktisk ikke!!

Det her er DIN krop vi taler om, din krop er klogere end hele landets eksperter til sammen, du skal bare lærer at lytte til den, forstå den.
Lad være med at sammenligne dig selv med andre, hver krop er forskellig. Jeg vil aldrig kunne få en modelslank krop, jeg er 167 ikke 180, jeg har slet ikke samme kropsmål som en model, eller andre, og det er helt okay, fordi dette er min krop, og ikke din.

Verden er fuld af forskellige og fantastiske kvinder, store, små, høje, lave, slanke, tykke, lyse, mørke.. Vi er alle forskellige, alligevel har vi den indbildning at vi skal være tynde og slanke for at passe ind, for at være smukke? Det skræmmer mig helt vildt. Den spade der satte alt det her igang, han/hun står overfor en gevaldig omgang buksevand når jeg finder ham/hende.. Selvom de nok er borte, fordi det her har jo stået på i alt for mange år. Lad det slutte nu.

Jeg betalte for mit tyggegummi og gik derfra i frustration og vrede, samt klarhed. Jeg er skide ligeglad med hvordan andre tænker om min krop, det er mig selv jeg er bekymret for. Du er din krops værste fjende, fordi dine tanker er mere skræmmende end andres, samtidig er du din egen største støtte, fordi dine tanker om dig selv og din krop overvinder “eksperternes” mening. Din krop er klogere end du tror, du skal bare lytte til den!

“Lær’ at elske og accepterer din krop, dét fortjener du!”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har tiligere prøvet nogle forskellige varianter af soya pasta, jeg kan huske jeg var ellevild da de kom frem, men blev slemt skuffet. Syntes de smagte af gummi, eller faktisk smagte de ikke af noget, de var bare underlige at have inde i munden.
Jeg var hjemme hos min kære moder, og så denne variant i hendes skuffe.

Hun sagde det smagte skide godt, og mors ord er lov, det ved vi alle.
Jeg fandt dem nogle dage efter i Kiwi minipris til 17 kr, og lavede dem samme aften.
Jeg ristede nogle kyllingpølser og nogle svampe i en hjemmelavet tomatsovs, og kogte pastaen. Serverede med frisk basilikum og ost.
Jeg var faktisk overraskende vild med dem, jovist intet kan erstatte min almindelige “kulhydrat er fantastisk” pasta, men gummismagen var mindre, og blandet med lækker tomatsovs, så smager de faktisk ikke så tosset.
De mætter helt sindsygt, og det er en dejlig mæthedsfornemmelse.

Til dem der går op i det, så er der 323 kalorier pr. 100 g.
45,1 g protein, 16,2 g kulhydrat, 3,5 g fedt, 21,1 g fiberindhold.
Hvilket jo er væsentlig mindre end i almindelig pasta, dog er dette noget jeg absolut IKKE går op i.

Det er ikke sidste gang jeg køber dem her med hjem, skal også prøve de andre varianter!

Overhoved ikke et sponsoreret indlæg på nogle måde, jeg syntes rent faktisk de smager godt, helt af mig selv.. WHAT?

Jeg oplevede noget meget skræmmende.
Jeg mærkede en form for stress inde i kroppen, en stress faktor jeg ikke brød mig om.
Jeg har vidst i lang tid at jeg er dårlig til at være tilstede i nuet, min hjerne og tanker er alle andre steder.
Jeg vågnede op, og skulle på job kl 06-09, også skulle jeg på job igen kl 16-21.30, hele dagen skreg bare ARBEJDE, og alle mine tanker handlede om at jeg bare skulle arbejde, denne dag skulle overståes, så blev i morgen bedre, og jeg kan faktisk godt lide mine jobs.. Dagen efter brugte jeg på at stresse over at jeg skulle på job dagen efter, så min fridag blev til en stressdag. Jeg tvang mig selv til at skulle slappe af, samtidig med at mine tanker kørte 1-4 dage foran. Alt omkring mig skulle overstås, så jeg kan lave… ja jeg ved jo ikke hvad jeg skal lave, det er jo mit liv, men det er som om jeg venter på det går igang..
Det er en mærkelig og meget skræmmende følelse, det føles som om jeg aldrig rigtig er tilstede i noget af det jeg laver, måske er min krop, men mit sind er et helt andet sted.
Jeg fik en form for hjertebanken, svedig krop og mærkelig tilstedeværelse, det er svært at forklare, men jeg vidste at jeg ikke passede ordentlig på mig selv. Noget så BANALT som at være tilstede i lige præcis det du laver NU, det kan jeg ikke, HJÆLP!

Jeg hendvente mig til Theis, da han er den person jeg kender, der er bedst til stede i hvad han laver. Men han bekymre sig ikke så meget som jeg gør, hans dag er ikke skemalagt som min er, han hviler meget mere i sig selv end jeg gør, det er virkelig noget jeg misunder ham. Det ligger bare naturligt til ham, fordi han ikke tænker over hvad andre tænker, hvad dagen bringer, for søren det lyder lækkert, snyd!

Jeg bekymre mig for meget om hvad andre mennesker tænker om mig, hvad jeg tænker om mig selv, hvordan min hverdag skal se ud, hvordan mine timer skal være. Jeg kan næsten gå i spåner hvis jeg ikke når min vasketid, som om det er verdens undergang. Får dårlig samvittighed over noget jeg ikke har gjort.

Jeg gik i panik fordi jeg faktisk overhovede ikke anede hvordan jeg skulle komme ud af det. Hvordan lærer man at leve i nuet?
Jeg kan læse bøger, går til yoga, jeg dyrker mindfulness flere gange om ugen, men det er som om der er noget der ikke passer ind.

Jeg tvinger mine tanker tilbage til, lige nu og her. Når jeg fx. er i bad, så tænker jeg måske over dagen, hvad skal jeg i morgen osv. Så tvinger jeg mig selv til at tænke på vand, sæbe, fornemmelsen jeg får i kroppen når jeg står under den varme bruser.
Små ting fx som at vaske hænder, mærk sæben, mærk vandet, kig på dine hænder. Det kan lyde så underligt, men det hjalp faktisk lidt.

Jeg gider ikke tænke over i morgen, det har jeg imorgen til. Jeg vil leve nu, i nutiden. Jeg ødelægger mine dage på at tænke for meget, det er ikke rart.

SOS, hjælp?!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Nu er det tid til en gammel, men skide god opskrift.
Min kæreste spørger stadig efter disse lækre LCHF pandekager, jeg må virkelig til at lave dem igen, for mums, de er sgu lækre.

du skal bruge:

Til to mellem store pandekager
- 2 æggehvider
- 2 æg
- 75 g græsk yoghurt
- 0,5 tsk salt
- 4 tsk loppefrøskaller
- 1/4 dl fløde

Fremgangsmåde:

Pisk æggene med yoghurt og tilsæt resten af ingredienserne.
Steg dem på beggesidder på en pande i noget fedtstof, og lad dem køle af.
Til fyld brugte jeg friske spinat blade, agurk, rødbeder og stegt gulerod med noget skinke,

Forleden snakkede jeg med en veninde, omkring accept på egen krop og hvordan man når dertil.
Hun sagde noget jeg har grublet over lige siden: “Det er jo bare mad…”
Det har hun jo så evig ret i, alligvel er mange af os bange for det, og mange af os afhængige af det.
Jeg kender mennesker som har svært ved at spise, fordi det er dén kontrol maden har over dem. Så kender jeg mennesker som har svært ved ikke at spise, fordi det er dén kontrol maden har over dem.

Min kat vejer et ton, eller noget der omkring, han er skide fed. Vi har altid sagt: “Simba spiser ikke for at leve, han lever for at spise“

Det er jo B A R E mad, mad som underligt nok skal holde os i live, give os energi i løbet af dagen, men mange af os har sådan et forskruet billede af maden. Hvor tit tænker vi: “Jeg kunne godt spise .. Men er det ikke for usundt? .. Gad vide hvor mange kalorier der er i de her pandekager? .. Jeg ville dræbe for chokolade lige nu, men det er nok bedst jeg tager en gulerod. “

Har du et usundt forhold til din mad? .. Planlægger du hvornår du skal spise, hvor meget, hvad, vejer det, tæller det?
Hvordan ved man om det man spiser er nok for en, om det er sundt for en?

Da jeg vare på Juice-kuren i 2 dage, var jeg overrasket over hvor meget jeg tænkte på mad. Morgenmad, frokost, mellemmåltider, snack, dessert, aftensmad .. mad mad mad mad.

Igår lavede jeg pasta med kødsovs, og da jeg havde spist 1. tallerken op, var min mave faktisk mæt, men mine smagsløg ville have mere. Jeg øsede endnu en portion op, selvom jeg vidste jeg var mæt, det resulterede i jeg overspiste, og fik ondt i maven.
Mad er min yndlings ting i verden, men vi er fandme også nogle luksus dyr. Hvis vi ville kunne vi jo gå ned og købe det mest billige rugbrød med stjerne salami, og spise det. Vi vil have brød med masser af smag og kerner, pålæg i tykke skiver, uden fedtkant. En salat er jo heller ikke bare en salat, der skal lækre ting i, nødder, avokado, fetaost, hjertesalat, øko tomater, hjemmelavet dressing og jeg skal komme efter dig!
Jeg er et madluksus-dyr, jeg vil have min mad skal være ordentlig kvalitet, men selvom det er tilfældet, så skal man stadig have et fornuftigt forhold til det.

Vi mennesker vi spiser ikke for at leve længere, vi har koldt mad i køleren, 10 forskellige pasta varianter i Netto, 15 forskellige smagsvarianter på skyr, vi har alle muligheder, og vi tager til os med arme og ben. Tænk over næste gang du rækker ud efter mere mad, slik, cola, kiks.. har du egentlig brug for det, er du sulten, tørstig? eller er det bare en vane hele tiden at have noget i hånden, munden, maven?

Vi tror det er en dårlig ting at være sulten, det dør du altså ikke af! Men vi propper bare mad i os, inden vi mærker sult, fordi vi tror det er farligt! Det er det ikke, maven må gerne brokke sig, lad den vide den ikke kontrollerer dit liv.

Spiser du for at leve, eller lever du for at spise??

Alle de “mund løber i vand” billeder er fundet på Pinterest.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvis bare livet var en dans på gode billeder.. Ak ja.
Jeg tager 28 tusind billeder af én ting, og jeg kasserer jo alligevel alle sammen udover ét eller to. Hader at tage madbilleder, lyset skal falde rigtigt, der skal ikke være for meget farve, for meget modlys, for meget skygge, for mørkt, for lyst, ude af fokus. AD!
Jeg giver jer selvfølgelig kun de gode billeder, men nogle af de andre bliver gemt til tider som disse, så er det altså meget sjovt at se, ingen er perfekte.

Jeg løber rundt i huset for at finde det helt rigtige spot til mit billede, har fundet ud af denne lejlighed er åndsvag til blogbilleder..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Sundhed fylder en hel del i mit liv, men det er sjældent noget jeg tænker over.
Jeg tænker virkelig aldrig over hvad jeg putter i min indkøbskurv i Føtex, om det nu er sundt, om jeg får nok proteiner, mineraler og ikke så mange e-numre, nej.
Sundhed er en vane, og ligesom alle andre vaner, så ved man hvad man skal gøre, og det er svært at slippe igen.

Jeg har mange omkring mig der ofte fyre den klassiske af: “Jeg skal også på kur igen snart..” og “Jeg skal virkelig snart begynde at træne igen” .. Jeg kan forstå man kan “go wild” med maden hvis man er på ferie, ikke har noget overskud, er til fødselsdag, men for mig handler det om balance.
Hvis du spiser sundt og varieret, så er der S E L V F Ø L G E L I G plads til kage og is sommetider.

Jeg var i Berlin med sød veninde for nogle år siden, jeg spiste sundt og varieret derhjemme også dér, hun ville tabe sig og levede af Nupo bare og ikke så meget andet. Da vi så var ude og rejse i nogle dage, måske 4, så åd vi bare amok i slik, kage, donut og andet med sukker og fedt. Jeg tog ikke på, måske et par hundrede gram, mens min veninde tog relativ mange kilo på, kan ikke huske hvor meget præcis men 5 kilo tror jeg, på 4 dage. Min krop var vant til varieret mad, og derfor betød det ikke så meget jeg lige gik amok i kage, mens hendes krop kun var vant til at leve i underskud på slankebare, derfor hev den jo alt næring til sig, også skulle hun starte forfra.

Jeg tror simpelthen ikke på alle de dér kure! Jeg tror på en balanceret madplan, og motion. Man siger 30% træning, 70% kost, hvilket jeg gerne vil ændre til, 25% søvn, 25% træning , 40% kost & 10% gør dét der gør dig glad. Søvnen spiller en vigtigere rolle i ens sundhed end mange tror og det gør selvterapi fandme også..

Jeg spiser sundt, jeg træner 3-4 gange om ugen, jeg tænker ikke over hvis jeg spiser noget chokolade og det ikke er lørdag. Hvis jeg ligger en onsdag aften og hygger med Theis, så kan jeg også finde på at købe pizza ( O M G ) … Jeg gider ikke leve et liv hvor jeg skal spise dét, der er færrest kulhydrater i, flest proteiner i. Hvor jeg indtager noget jeg hader, men fordi det er sundt, så æder jeg det alligevel, det gjorde jeg et halv år, og det var IKKE det værd.
Jeg spiser 3-5 gange om dagen, jeg æder skyr HVER dag til morgenmad med havregryn og banan. Jeg elsker rugbrød til frokost med masser af æg, tun og markrel. Aftensmaden er enkel, som regel. Kan leve af kyllingepølser, tun, skyr og røræg dagen lang. Hvis jeg er alene hjemme spiser jeg det der er i køleskabet, Theis og jeg laver alt slags mad. Jeg køber kun fuldkorns pasta, boller, brød.. Det er en vane. Jeg rør ikke ikke-øko æg, eller mælk. Jeg kan godt lidt pizza og burger, men så skal det også være noget ordentligt, ikke fra en pap-burgerbar, en frysepizza eller sådan noget, så skal det altså være lækker stenovns pizza og lækker bøf i min burger, burger.
Du vil med garenti altid finde: æg, skummemælk, rugbrød, kyllingpølser, gulerødder, tun, makrel, mandler, pesto, fignestænger, bananer, havregryn og chokolade i mit køkken.

Jeg har ikke nogen “plan” med min træning, jeg skal ikke ligne nogle, eller have nogle bestemte mål. Jeg træner fordi det er så lækkert at bruge min krop, og den energi det giver mig er jeg afhængig af tror jeg. Jeg er vild med at presse min krop, løfte tungere og se hvor meget mine ben/røv kan klare. Jeg H A D E R konditionstræning overdrevet meget, men jeg gør det, fordi det er sundt, fordi det er godt for min krop! Selvom jeg bander det til Alaska!

Sundhed skal ikke være svært, min sundhed er nem, fordi jeg selv har tilpasset den til mig. Selvom de “kloge hoveder” siger dit og dat er sundt, så luk ørene, de kan jo ikke vide hvad der er sundt i DIN krop, kun du kan det. Din krop er klogere end alle de såkaldte eksperter til sammen, du skal bare lære at lytte til den.

• Share on Facebook.
• ikke være svært.." data-url="http://carolinethorsfelt.dk/2015/08/sundhed-skal-ikke-vaere-svaert/" data-count="horizontal" data-lang="da_DK" data-via="" rel="nofollow" target="_blank">Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg så det ikke selv, hvilket jeg faktisk er ret stolt af. Jeg syntes ikke det billedet var anderledes end mine andre. Jeg syntes bare jeg så så glad ud.
Jeg fik af vide jeg så “større ud” på dette billede:

De her to billeder er taget på samme dag, den eneste forskel er at på det venstre læner jeg mig tilbage mod væggen, det gør jeg ikke på det højre. Det er åbenbart nok til at jeg få af vide jeg har taget på.. bom bom..

Ved du hvad? Jeg blev skide ked af det.

Billedet til venstre er fra februar eller marts, det andet er fra igår.
Jo kan da godt se jeg har fået mere kød på hofterne, og måske er blevet rundere, men altså så slemt vil jeg da ikke mene det er.
Jeg vejer 2 kilo mere, og de 2 kilo er de lorte p-pillers skyld. Men ligefrem større? arg så stopper festen.

Og egentlig hvad så hvis jeg ser større ud? .. Jeg er ikke en åleslank pige, jeg er heller ikke en stor pige overhoved, jeg er en ganske almindelig pige i en meget normal krop!! Hvorfor fuck skal jeg se slank ud? Fordi jeg er en sundhedsblog? fordi det er sådan “man skal” se ud?
Jeg blev faktisk ked af det, skide ked af det! Hvad giver DIG ret til at skrive det? Jeg går da ikke ned i fitness og siger til en pige, der træner: “Ej du er godt nok tyk hva…” MENNESKELIGT FILTER GUTTER!
Det gjorde intet andet end at jeg blev ked af det, jubiii, så får du lige dagens underholdning.

Vi har fandme så skide travlt med at se med i andres sager, læse med i andres beskeder, vide alt om alle og have en skide mening om hvilken honning der er bedst!
Jeg ved godt jeg kan ligge op til debat, når jeg nu offentligt ligger mig selv op i undertøj, men jeg ligger ikke op til at få smækket i hoved at jeg er blevet en større pige. OG HVAD NU HVIS JEG ER? det vil jeg ikke mene, det handler kun om min holdning på billedet.

MEN, mens jeg lige holder mit blodstyk i ro, så er jeg så skide stolt af mig selv.
Jeg tænkte overhoved ikke den tanke, da jeg lagde billedet op igår, jeg syntes ikke jeg så stor ud, jeg syntes jeg så glad og skøn ud. Jeg skal ikke ødelægge mit syn på min krop, fordi DU mener noget. Dette er min krop, sidst jeg så efter, derfor så er det mine regler der gælder, også er det MIG der sætter dagsordenen!!

BOM BOM…

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

“Jeg har det fint i min krop” .. tænke: ( vil bare gerne tabe mig liiiidt på maven)
“Jeg træner kun fordi det gør mig glad” .. tænke: ( men vil også gerne være lidt strammere på kroppen )
“Jeg er faktisk ligeglad hvad jeg vejer” .. tænke: ( men helst ikke over 65..)

Tør du sætte ord på, hvad du i virkeligheden tænker? De tanker som kun findes helt bagerst i hoved på dig? de “slemme tanker”?

Og med slemme tanker, mener jeg de tanker vi alle har, men vi ikke deler.
Vi skal jo være så skide perfekte og fejlfri ikke? Det er til at kaste op over.
DER ER INGEN DER ER PERFEKTE! perfekt er et lorte ord, fjern det.

Godt, lad os være ærlige skal vi?
Jeg begynder:

- jeg har det svært ved at snakke om min krop på dårlige dage, efter jeg har sat mig selv i rollen som “kvinden der bare elsker sig selv“.. Jeg har også lorte dage, jeg kan også bande af min krop, men det er svært at sige højt, når jeg plapre så meget om at elske den. Føler mig dobbeltmoralsk.

- Jeg har altid haft det svært med mine overarme. De har altid været “større” end resten af min krop, og umådelig svære at træne. Går MEGET sjældent i top.

- Jeg blev ked af det da jeg havde taget 4 kilo på pga mine p-piller. Jeg blev ked af vægtens magt over min krop, og mine tanker. Syntes jeg var ulækker og hadede mig selv for at tænke det.

- Jeg misunder piger med store numser, fordi jeg har ingen. Jeg træner røv men det er svært.

- Syntes former er noget af det mest sexede på en kvinde, men har svært ved at se det på mig selv, så føler jeg mig klam og tyk.

- Jeg er skide træt af hver gang jeg googler “self love” eller “love your body” så kommer der billeder op af overvægtige eller fyldige kvinder, SOM OM, du kun elsker din krop hvis du er overvægtig. SOM OM det kun er overvægtige der har behov for “self love” fordi de ikke gider tabe sig! SOM OM du ikke kan have det svært i din krop, fordi du er slank! STOP DET! iiiihhhh.

- Jeg tog slankepiller som 20 årig.

- Min psyke om min krop blev knækket af en slem dreng.
Min psyke er blevet limet sammen igen af verdens sødeste dreng.

- Jeg kan godt kigge mig i spejlet og væmmes, føle jeg ser forkert ud.

- jeg kan kigge mig i spejlet og føle jeg er verdens lækreste kvinde, elske min store bryster, firkantet røv og bløde mave.

- Jeg ville ønske alle kunne have en blog med så søde læsere som jer, alle jeres kommentarer, likes og mails hjælper mig, hjælper mig med at fortsætte med at skrive, og styrke min selvstillid. Jeg vil sige tilbage til JER ALLE, I er så inspirerende, motiverende og helt fantastiske. Prøv ikke på at være andre end du er, jeg har prøvet, det er ikke sjovt. Accepter at det er helt okay at være dig, fordi DU er den vigtigste i DIT liv.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har været bloddoner i 1,5 år ca. jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg blev det så sent, du må jo donerer blod fra 17 års alderen.
Hvorfor være bloddoner? Fordi hvis mit blod kan rede liv, så tag dog det i skal bruge, gå amok.
Hvis jeg en dag ( 7-9-13 ) ligger og har brug for blod, så vil jeg da sætte uendelig pris på den mand eller kvinde, der har doneret det blod, der kan rede mit liv.
Jeg bryder mig ikke sønderligt om at få taget 0,5 l blod fra min krop, jeg syntes ikke det er rart at den nål skal ind i min arm, og jeg kan se blodposen blive større og større med mit blod. Jeg bliver utrolig træt, dårlig og svimmel når jeg får tappet blod, en gang gik jeg hjem og sov i 4 timer, fordi jeg var så udmattet. En anden gang blev jeg svimmel og fik kvalme, jeg følte jeg skulle besvime og min krop kunne ikke være nogle steder. Det er pisse ubehageligt, men det tog omkring 3-4 minutter, også er det væk igen, og heldigvis har du et hav af læger omkring der, der sørger for du først må gå, når du er klar. Du får chokolade, juice, kakao og chips, hvilket ikke er en dårlig ting.
Du kan tilmelde dig som bloddoner HER, tænk på dit blod måske kan rede liv.

Organdoner. Det er en meget omdiskuteret ting, tænk mine hornhinder kan blive taget fra mig, når jeg er død. Jeg har været organdoner i mange år, det var slet ikke en svær beslutning. Igen handler det om at rede liv, hvis min lever, nyre, hud, hornhinder, lunger whatever kan rede en person, jamen så tag det dog, jeg er jo død, hvad i alverden skal jeg bruge det til nu? Mine efterladte må sige farvel til mig, også ryger jeg ellers til organdonation. Kan godt tænke det er en egoistisk tankegang IKKE at være organdoner. Medmindre man har åben kiste til sin begravelse, også mangler mor 80% af kroppen, men ellers så giv dog det videre til andre der kan leve livet..
Har skrevet at de må tage alt hvad de har brug for, hår, hud og negle hvis det skulle være det. Tænk hvis min nyre kan rede en 20 årig kvinde, der har ventet mange år på donerliste, den tanke kan jeg godt lide.
Du kan tilmelde dig som organdoner HER, og du skal ikke tappes, stikkes i eller noget, før du er død, det er jo meget rart.

Du kan forøvrigt følge min hverdag på snappen: Miss_dickface

Vil lige nævne at dette overhoved IKKE er et sponsoreret indlæg, det er blot en opfordring til folket, gør gode gerninger..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg elsker at læse blogs, lige så meget som jeg elsker selv at blogge.
Jeg læser næsten aldrig træningsblogs, modeblogs og madblogs, de siger mig ikke så meget.
Alfa og omega i en god blog for mig er, personlighed og ærlighed, gerne et twist af humor.
Jeg leder tit efter nye blogs, så hvis du har en, eller kender en skide god, personlig blog, så skriv det lige i en kommentar.

1. EmilySalomon.dk,

Jeg har læst hendes blog i evigheder. Faldt over den, fordi hun tager de mest misundelsesværdige billeder! Derudover skriver hun meget roligt, nede på jorden agtigt, også har hun den fedeste stil, både tøjmæssigt og i hjemmet. Hun laver desuden de lækreste opskrifter, og fredags drinks, der går lige i hjertet. Helt klart en favorit blogger.

2. Lortemor.dk ,

Jeg er dog ikke mor, eller på vej dertil endnu. Trine, har en ærlighed over alle hendes indlæg, der er så fangende og så dyb. Hun skriver så fantastisk, så man bliver fanget i hvert et ord, hun skriver om det hele, optur og nedtur, og det er så sejt. Nogle mennesker kan bare skrive, så man føler man kender dem, og har lyst til at give dem en krammer, sådan er Trine!

3. Sanslivet.dk,

Det er en anonym blogger, jeg er begyndt at læse med hos.
Det er en kvinde der skriver om livet, på godt og ondt. Hun skriver små fortællinger, esseys og digte, det er en meget fin og ærlig blog. Hun er selv særlig sensitiv og introvert som mig selv, så jeg kan nikke og genkende til meget af det hun skriver, hun har ofte hjulpet mig, når jeg har følt mig lidt “skør”.. Helt klart en smuk og inspirerende blog.

4. Helsematilde.dk ,

Skønne, seje og smukke Matilde. Hendes blog var den aller første jeg læste, den kan jeg ikke slippe igen. Jeg har efterhånden mødt hende er par gange, og hun er den dejligste pige, der har sig selv med i sin blog. Hun er piv ærlig, nede på jorden og sig selv, hvilket jeg syntes er pisse inspirerende, der bliver ikke lagt filtre og facader på, hun er hende, og ingen andre! kæmpe high-five til hende.

Jeg syntes yoga er skide svært.
Der er så mange øvelser, stillinger, navne og metoder.
Jeg startede med at dyrke yoga, fordi jeg var ved siden af mig selv, lidt nede i kulkælderen kan man vist godt sige. Jeg havde ikke overskud til styrketræning, cardio eller andet, samtidig ville jeg gerne træne og mærke min krop. Min mor forslog yoga, så jeg kunne lærer at være tilstede i nuet, lidt mistroisk gik jeg afsted, og jeg forelskede mig i det.
Jeg forelskede mig i måden min krop ikke kune følge med, jeg blev overrasket over hvor elendig min balance er, og hvor irriteret jeg blev på mine arme over de ikke kunne nå mine skide tær.
Det er jo en helt anden måde ar bruge sin krop på, end styrketræning som jeg var vant til.

Det føles lidt som om jeg fik kontakt til min krop igen, som om jeg havde svævet rundt som en helium ballon over mit eget hoved i lang tid, og nu gik der hul på ballonen og jeg faldt på plads.
Jeg har dyrket yoga regelmæssigt siden november sidste år, nogle perioder er bedre end andre, men jeg sørger for at dyrke det hver uge. Jeg skifter mellem hot yoga, almindelig yoga og hjemme yoga. At dyrke yoga hjemme er oftest nemmest, jeg har indrettet et hyggeligt yogahjørne i vores soveværelse med puder, måtte, tæpper og lys.
Hver uge modtager jeg nye øvelser til yoga og mindfulness fra Dyssekilde yogacenter, de har lavet et 10 ugers online yogakursus, med nemme øvelser så alle kan være med. Jeg er gået ind i min 8. uge, som er om følelses yoga. Det er så lækkert det er forskellige former for yoga, man går igennem i de her 10 uger, så det ikke bliver kedeligt og ensformigt.
Underviserne er gode til at vise øvelserne ordentligt og i et tempo, så du ikke skvatter over måtten. Deres stemmer er rolige og behagelige, så du ikke føler det er en video, når du laver din afspænding.
For at runde kurset af, skal jeg op til en workshop hos dem i september, og dyrke en masse yoga, med min mor. Jeg glæder mig så meget, deres område ser helt magisk ud på billederne. Jeg har også fået en rabatkode til jer, så i kan få det online yogakursus lidt billigere, mere om det en anden dag.

LÆS MERE OM HVORFOR DU SKAL DYRKE YOGA HER.

Online yoga er sponsoreret af Dyssekildeyoga.dk

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Man siger at vi ikke må dømme hinanden, men er det i virkeligheden ikke det vi alle gør?
Dømmer der hvor man kommer fra, dømmer hinandens krop, tøj, sminke, job, børn?
Det er ganske ubevidst for de fleste, de aner ikke engang de gør det, det er bare tankerne der kører: “Ej, det er typisk folk fra Amager, MIG MIG MIG!”, “Okay, gamle mennesker skal også bare ALTID skubbe i bussen!” ,”Har hun ekstensions og kunstige læber. ja, okay..!?”, “Er hun gravid? Er hun overhoved fyldt 23? hvad med hendes uddannelse?!” , “Det er simpelthen TYPISK folk fra Jylland, de er sgu så kedelige!” “10 poser mel og 10 dåser flået tomater, det er sikkert en indvandre der køber dét!” ..

Nu kører vi jo lige ud i ekstremer, det er sjovest. Det var mest fordi jeg tog mig selv en dag i, at stå og dømme en anden person. En person jeg ALDRIG har snakket med, jeg kender hende ikke, jeg aner ikke hvem hun er, stakkels dame. De tanker blev hurtigt brudt af en storm af skamfulde tanker, og jeg tog mig selv i at tænke: “undskyld!” til damen.
Der er kørt en komplet åndssvag ( hvis du spørger mig ) trend på de sociale medier, end “don’t judge challenge”, hvor “pæne” mennesker, tegner monobryn og bumser på sig selv, tager briller på, en grim hat måske, ugler håret, og “ligner en grim person”, hvorefter de tager hånden foran kameraet og når de fjerner den, så er de smukke, mange af dem har sgu tegnet sig mere sminke i hoved nu, end de havde før med fake-bumser og fake-hår..
Fordi dér dømmer du da ikke folk med briller ( fuck dig ), bumser, kropsbehåring, akne, kruset hår, eller “mindre flot stil, i dine øjne”..
Den eneste af alle de tumpede videoer der er blevet lavet, der rent faktisk ligger inde med et vigtigt budskab, er denne:

Smuk, fantastisk kvinde/pige. Jeg fik en stor klump i maven første gang jeg så den.

Forleden snakkede jeg med en person fra Odense der var flyttet til København, og jeg snakkede jo helt almindeligt om byen. Han spurgte mig: “Nå, er du en af dem der bare drømmer om at bo i København en dag?“, mig: “Jeg er født og opvokset på Amager og i København, så neeej? ”
hvorefter han siger: “Gud, du minder og ligner ellers slet ikke en fra Amager?!”
Det var først om aftenen jeg tænkte over det. Ligner ikke en fra Amager? hvad havede han forventet, at vi alle ligner Linse med store bryster, Amagerplade over røven, langt kunstigt hår, kunstige bryster, læber, negle, og måske næse? Gerne lyshåret eller sort. Hættetrøje, bamsestøvler og en smøg i kæften?
Det er budstykker af det folk forventer at se på Amager. Bevares, de kvinder findes der også, ligeså findes der “Brian” typer ( foooordoooom ) .. Amager er Ønskeøen, den er fantastisk, det vil altid være mit hjem.
Jeg havde som sådan ikke fordomme om Odense, fordi det trods alt er Dk’s 3. største by, jeres brunsviger kærlighed er nok det er der kommet mest bag på mig, ellers er i sgu så venlige, kære og søde.

Jeg har ofte mødt folk der har lært mig at kende, og efter sagt at de troede jeg var snobbet, fordi jeg ligner lidt sådan en “type”.. Min første dag på HF fik jeg af vide jeg lignede en kvinde der havde kæreste, barn og kørte rundt i en Fiat Panda. Da jeg gik i 8. klasse, var jeg pisse bange for Luna, alle i Kastrup kendte hende og hun var sgu også en skræmmende pige. Hende ville jeg aldrig lære at kende, hvorfor skulle vi det?
Om 2 måneder skal jeg være fader til hendes lille prinsesse, hun er en af mine bedste veninder, selvom vi er fra Venus og Mars.

Dømmer du andre? Eller har du som andre også fordomme om Jylland, Fyn eller Amager?
Måske er Nørrebro fyldt med kriminelle og indvandrer i dit hovede??

Men har jeg ikke lige brugt et helt indlæg
på at dømme folk, der dømmer folk?
Eller have fordomme om folk
der har fordomme..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er en evig snak, hvad kan der ske i fremtiden, hvordan kan din nutid påvirke din fremtid.
Hvis du er morblogger og putter billeder af dine børn på din blog, jamen hvad så når barnet bliver voksent, det har han/hun jo ikke noget at skulle sige til det.
Jeg ligger billeder op af mig selv i undertøj, hvad med fremtidige jobs? Hvordan vil det påvirke mig? ..

Det bliver sgu for kedeligt.
Hvis min mor havde blogget om mig, ville jeg syntes det havde været sejt, det er jo en hel dagbog du får. Du kan læse om dine første år gennem din mors opfattelse, og følge med i din udvikling. Det syntes jeg da er fantastisk.

Da jeg skulle sende min ansøgning af sted som pædagog i marts, overvejede jeg at undlade at skrive at jeg driver en blog. Hvad nu hvis de så skævt på mig, eller de ikke forstod den?, de syntes det var upassende jeg render rundt i undertøj og danser hula? ..
Men jeg skrev det på, hvorfor?
Fordi min blog er en del af mig, at skrive som jeg gør og kæmpe for kvinders “krops frihed” det er en kæmpe del af mig. Ja, jeg har lagt mig selv ud i undertøj, NEJ det er ikke seksuelle billeder, jeg står jo forhelvede ikke i g-streng og presser brysterne op under hagen og er spændt op til lir…
Hvis jeg en dag fik et afslag på et job, som pædagog, fordi chefen mente jeg ikke “passede ind, pga min blog”, jamen så var det da heller ikke et sted jeg skulle arbejde.
Hvad nu hvis, jeg her den 30. juli får afslag på pædagog uddannelsen, pga mine undertøjsbilleder på bloggen ( så er der seriøst også noget galt med verden.. ) .. Jamen så betyder det jo bare jeg ikke skal tage uddannelsen dér.. Der er en mening med alt, det vælger jeg at tro..

Der er sgu nok nogle der kan krumme tær, og tænke “Ej pigebarn, tag da noget tøj på, ej hvor er du pinlig!“.. Hvis jeg skal tænke over hvordan mit nuværende liv, kan påvirke min fremtid, så bliver jeg seriøst skør. Jeg gør ting, fordi jeg har lyst, ikke fordi fremtids Caroline ikke må udstilles, det finder hun sgu nok ud af, ligesom jeg har gjort det.

Jeg tror ikke jeg om 20 år, vil kigge tilbage og tænke: “Ej, hvordan kunne jeg finde på sådan noget, det er da så pinligt nu, at man kan google mit navn og jeg står i undertøj…” .. Jeg tror sgu 43 årig mig vil tænke: “HOLD KÆFT, hvor var jeg sej. Jeg turde sgu gøre det jeg troede på var det rigtige, og jeg kæmpede for det!!”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Når det handler om salater, så er det altså lidt mere lækkert at spise, hvis indholdet både er surt, sødt, knasende og blødt. Jeg spiser efter årstiderne, og nyder når vinteren kommer og der er lækre rodfrugter, alle typer kål, saftige æbler og clementiner. Når det bliver varmere så kommer alle de søde frugter frem, jordbær, hindbær, brombær ( alt med bær ) meloner og ærter.
Din salat bliver meget mere lækker og populær hvis du udnytter sæsonens frugt og grønt. Forleden lavede jeg denne salat med jordbær, salat, forårsløg, vandmelon, peberfrugt, tomater, æbler og frisk citronsaft over.

Min største “fejl”, var at lytte til de sociale medier. Det var at tro, de havde ret.
De sociale medier fortæller dig hvordan du skal se ud udenpå. Hvis du er i tvivl omkring hvordan en kvinde skal se ud, så bare åben instagram og søg “fitfam” ( fornem ironien )

Men den ironi kunne jeg ikke høre, jeg kendte slet ikke til den, ingen havde fortalt mig om den. Ergo troede jeg at jeg skulle se sådan ud.
Tænk hvis min mave lavede folder når jeg satte mig ned, hvilken mand i verden, ville så elske mig.
Jeg ved ikke hvem der har startet det, men størstedelen af de mænd jeg kender, og har snakket med, de fortrækker altså en kvinde med krop på kroppen.
Jeg syntes det er über fedt, at der er kommet så meget fokus på kvindekroppen, og på at vi skal fandme ikke være åleslanke for at være med, vi må gerne havde kurver, appelsinhud og strækmærker, JA, forhelvede må vi det!

MEEEN, så sætter vi jo fokus på kurvede kvinder, med appelsinhud og strækmærker? Hvad med Camilla, der er tynd af natur, og er træt af at forsvare sin krop, det er ikke hendes skyld hun ikke kan tage på? … Åh, hvad med Pernille, der faktisk rigtig gerne vil stille op i bikinifitness og faktisk bare syntes den trænede krop, er den flotteste? Så skal hun stå til ansvar for at hun ikke har noget appelsinhud?
Jamen hvad så med Mia der er en overvægtig pige, og som har svært ved “kurvede” kvinder, for hun er jo dobbelt så stor som dem, så hvis de er kurvede, hvad er hun så?

…..

Folk der er trænede, folk der er tynde, folk der er kurvede, de bliver hyldet på de sociale medier. Deres billeder bliver liket, delt og kommenteret.
Folk der tør sætte foden i jorden og sige: “Dette er MIN krop, jeg er tilfreds i min krop. Jeg stræber ikke efter DIN krop eller HENDES krop. Nej!! Jeg er glad i MIN krop!” - DE mennesker bliver hyldet, fordi de er dem selv. Folk der skriver modbydelige kommentarer, skal have en lussing i fjæset med sidste års modekollektion, fordi de bare er skide misundelige.

Der er intet mere sexet end en kvinde der hviler i sig selv, også er jeg pissehamrende ligeglad om hun vejer 50-80-100-130 kilo. At elske og accepterer sig selv handler i DEN grad ikke om vægt, cm, og omkreds. Det handler om DIG.

De sociale medier fortalte mig hvordan “kroppen” skal se ud udenpå. Ingen nævnede noget som helst om hvordan jeg ville have det inden i…

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har besluttet mig om noget, til noget? for noget? … anyway.
Jeg har besluttet for at være til stede..

Du har så pokkers travlt i din hverdag, så du kan skynde dig frem til weekenden, du bander og svovler over vejret, og venter et helt år på sommer. Du spare penge op for at købe en dyr rejse væk fra Danmark, i en uge. Du har så travlt med at tænke over du skal huske at nyde din ferie, at du faktisk glemmer det. Din vejrtrækning sidder helt oppe i halsen, og den har i årevis ikke været helt nede i maven og sige hej. Du propper høretelefoner i ørene og overdøver verden med musik, i stedet for faktisk at lytte til verden omkring dig.

S L A P A F ! ! ! !

Hvis du hele ugen glæder dig til weekenden, hele året glæder dig til sommer, hele december glæder dig til den er slut, hele livet på at finde lykke, så går du glip af dit eget liv.
Vi har heldigvis den fantastiske frihed at vi kan gøre præcis som vi vil, vi vælger helt selv uddannelse, vi vælger selv job. Er vi utilfredse med vores job, kan vi sige op og lede efter noget andet. Men tør vi nu også det? Og i disse tider hvor alle jobs ikke hænger på træerne? Hvis din hverdag er så ulidelig at du ikke kan finde glæde i en tirsdag, men kun tænker “nu er der kun 4 dage tilbage til weekend”, jamen så find noget andet og vær glad for det du laver.

Jeg ved jeg ikke skal flytte retur til Amager, det har jeg ikke lyst til. Jeg vil bo tættere på naturen. Højst sandsynligt på Sjælland, men måske også på Fyn? Jeg skal uddanne mig som pædagog, men ved godt det ikke er dét jeg skal arbejde med for altid. Jeg har på en måde altid vidst at jeg er sat i verden for at lave en forskel, ja okay frøken engel, kom lige ned fra din sky. Jeg uddanner mig som special pædagog, fordi det et det jeg vil lige nu, men for hvor længe?

LÆS OGSÅ MIT INDLÆG OM MINDFULNESS HER.

Lige nu, er alt dette frem i tiden, lige nu sidder jeg i Odense i min lejlighed med min kæreste. Idag skal jeg vaske tøj, også skal jeg på biblioteket med nogle bøger jeg glemte at afleverer igår.. Så kommer Theis hjem kl 15, også ved jeg ikke hvad der skal ske. Men lige nu er kl. 08.07, og jeg er nyder lejlighedens stilhed, med min kop kaffe, intet andet.

Det er en øvelse, en ret svær øvelse, at være tilstede i det du laver. Jeg øver mig på det via mindfulness og yoga, jeg modtager jeg hver uge en øvelse fra Dyssekilde Yogacenter hvor jeg lære at kontrollere mine tanker ( LÆS MERE HER ), og prøve at holde fokus på min krop, og ikke på det jeg skal om 2 timer. Det er skide svært, det syntes jeg virkelig, men det er sundt og jeg kan mærke jeg bliver gladere og lettere.

Lige her, lige nu.

Indlægget er lavet i samarbejde med Dyssekilde yogacenter

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg skulle lave en chokoladekage der bare slog benene væk under Theis..
Fordi han sagde jeg ikke kunne finde ud af at bage, og jeg var den dårligste i et køkken EVER, også var jeg også bare grim! Nej, det sagde han ikke, men sådan hørte jeg det..
Derfor skulle jeg jo lave verdens BEDSTE chokoladekage til ham, sådan den über lækreste kage i hele universet. Jeg fandt en gammel opskrift i et blad, der hed “verdens bedste kage”, så det kunne jo ikke gå galt.
Jeg skal da også lige love for den er voldsom lækker! Den er lidt svær, men der er meget få ingredienser i, også smager den så meget af chokolade at din mund er ved at flyde over.

Du skal bruge:
200 g smør.
260 g sukker ca 3 dl.
4 æg.
1 dl kogende vand.
300 g mørk chokolade ( den smager af den chokolade du kommer i, så nu lækre chokolade, nu lækre kage. Brugte en økologisk 80% chokolade med masser af smag )
En kageform på 20 cm i diameter og ca 5 cm høj.

Sådan:
Tænd ovnen på 160 g.
Pisk æggende med 1/3 af sukkeret. Ca 1 dl. Pisk det med en elpisker i omkring 5-10 min.
Kom 1 dl vand i en gryde, lad det koge. Kom resten af sukkeret i, rør det godt rundt.
Kom smøret i, og chokoladen, hak den i grove stykker inden.
Rør det godt sammen, mens gryden stadig står på svag varme.
Når smøret og chokoladen er rørt ud, og det er en tyk sukkermasse, så kom forstigtigt, lidt efter lidt, massen hen i skålen med æggende og sukkeret.
Vend det langsomt sammen, til det har fået en ensartet masse.
Kom bagepapir i kageformen, og held dejen ned i.
Kom kageformen i et fad eller stor gryde med kogende vand, det er vigtigt at vandet går op til omkring kanten af din kageform.

(- Det kan godt virke en smule underligt, det syntes jeg, men tror det er for at kagen for en speciel varme.
DET ER ULTRA VIGTIGT DU TJEKKER OM DIN KAGEFORM ER VANDTÆT, DET VAR MIN NEMLIG IKKE!! heldigvis kom der meget lidt vand ind pga bagepapiret, men den blev desværre lidt vandet.)

Stil fadet/gryden med kageformen i, ind i ovenen og giv den 50 minutter.
stik i den med en strikkepind, sidder der stadig meget på, så giv den 5-10 min mere.
Tag kageformen op af det varme vand.
Lad den køle HELT af, inden du tager den ud af formen.
Jeg stillede halvdelen i fryseren i en time, og den blev dobbelt så lækker, når den er kold.

Den smager SÅ meget af chokolade, den kræver næsten ingen ingredienser, også er den altså vanvittig lækker! Serverede den for Theis med vanilje is, og det var væk på under 2 minutter.
” Den kan du ligge på bloggen, med min dybeste anbefaling” - Theis.

Yogamåtte - Den Intelligente Krop. // Tigths - Cooltights.

At stække ud har vi alle dage fået af vide er vigtigt.
Jeg er efter min kære far, fordi han ikke strækker ud efter badminton, kroppen bliver så stiv.
Udstrækning er ikke kun godt for kroppen, det er også godt for dit indre. Hvis du tillader dig selv at give dig selv og din krop tid, til at komme ud i de stræk hvor det hele giver efter, så er det nærmest en form for terapi for dit indre.
Det kan lyde helt yoga-høj-på-strå agtigt, men det virker.

Selvom jeg dyrker yoga et par gange om ugen + hjemme, så sørger jeg for at strække ud efter hver styrketræning.
Når jeg har trænet ben og numse, så er overstående video den bedste måde at strække ud på, for mig.
Vil lige understrege, jeg er ikke uddannet inde for yoga, jeg dyrker det, men jeg ved ikke en masse om det, så hvis nogle af de stillinger jeg laver er forkerte, så bær over med mig!

Sørg for at dit højre knæ ligger bag højre hånd og omvendt.
Fordel vægten lige, så du ikke falder til den ene side.
Sørg for at foden bagerst ligger lige, både fod og ben.
Træk vejret helt ned i maven, og mærk strækket.
Når du skal ligge hånden ind under dig selv, så sæt højre hånd en håndslængde ud fra højre knæ. Tag en dyb vejrtræning, og kør venstre hånd igennem. Hvis du kan, så tag højre hånd og grib omkring venstre fod. Og omvendt til den anden side.
Husk ingen voldsomme bevægelser, lad være med at presse din krop til noget den ikke kan.
Jeg har altid fået af vide: yoga er IKKE en konkurrence.

Øvelsen på overstående video tog omkring 8 minutter. Jeg tænkte jeg lige spolede lidt i det, så det ikke blev for langt. Jeg har hentet nogle afslappede sange ned, som kan overdøve den pop musik fitness world spiller, jo vist er den god når jeg skal presse mig selv i styrketræning, men til udstrækning fungerer afslappet klaverspil altså lidt bedre.
Jeg søger bare “yoga”, på itunes eller Spotify. Også har jeg faktisk presset 8 minutter “mig” tid ind, på en måske travl hverdag. Det er ikke meget der skal til.

Du kan læse mere om min yoga HER.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg syntes oftest at det er tilbehøret til kødet, der er sværest at finde på.
Det er nemt nok at finde på retter med kød, men hvad skal man lave ved siden af, som samtidig er sundt og lækkert?

Jeg lavede en lækker bønnesalat som tilbehør den anden dag, det tager ikke mere end 10 minutter:
Du skal bruge:
200-300 g frosne bønner.
Salat ost.
100 g mandler.
1 dl olivenolie.
1 dl æblemost.
1 rødt løg ( eller andet løg )
1 dl solsikkeolie.
Salt og peber.

Sådan:
Hak løget fint og steg det i olivenolien.
Tilsæt æblemosten og lad det stege ind.
Klargør bønnerne, hæld kogende vand over dem og lad dem stå ti ca 5-6 minutter. Kom lidt salt i vandet.
Hak mandlerne groft. Kom dem på en pande med solsikkeolien, og lad dem blive lidt brændte. ( hold øje med dem, lige pludselig går det hurtigt. )
Fjern vandet var bønnerne, kom dem i på panden med løgne, vend det langsomt.
Fjern olien fra mandlerne med en si.
Kom bønnerne og resten i en skål, pynt med mandlerne og salat osten.
Drys let med salt, og server.

Jeg serverede dette som tilbehør til nogle lækre oksekødsdeller.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har i lang tid, efterlyst træningsbukser der IKKE var gennemsigtige.
Efter jeg har trænet i mine grå bukser i over et år, har jeg fundet ud af de er gennemsigtige.
Det betyder jeg kigger alt for lidt på min egen bagdel..
Hvis man kender til min blog, ved man at jeg har skrevet op til flere gange, at jeg ALDRIG vil betale mere end 500 kr for et par træningsbukser. Det er simpelthen et princip, ej heller kunne jeg finde på at få sponsoreret et par, NEJ! Jeg har aldrig købt busker der koster så meget, kunne ikke drømme om at give så meget for et par tights.
De vigtigste ting for mig ved træningsbukser er:

1. IKKE være gennemsigtige.
2. Sidde som limet på mine ben.
3. Virke til både yoga og styrketræning.
4. have et behageligt stof.
5. Få min bagdel til at se bedre ud, ikke et krav, men det er da et plus.

Jeg har været heldig at modtage disse 2 über lækre træningsbukser fra Cooltights.dk, jeg har længe kendt til cooltights.dk, men har været lidt skræmt af deres meget farverige bukser. Da jeg så deres udvalg, blev jeg dog overrasket, da de faktisk også have “kedelige” farver, som jeg oftest træner i. Mit eneste krav til Cooltights var at bukserne IKKE måtte være gennemsigte og de måtte IKKE koste mere end 500 kr.

Jeg modtog et par grå Under Armour tights, et mærke jeg havde stødt på et par gange, og et par sorte Adidas tigths.
Jeg har førhen købt Adidasbukser på nettet, men blev slemt skuffet, da størrelsen var størrelse blåhval, og stoffet kradsede voldsomt. Adidas er store i størrelsen, og jeg er også hoppet i et par xs på billederne, til gengæld sidder de som limet på mine små kyllingelår.

I kan ikke se det, men på billedet har jeg pinke trusser på, for at tjekke om bukserne var gennemsigtige, de bestod deres test, må man sige.

Min veninde sagde at hvis det ikke var for det lille “Adidas” mærke på venstre lår, så kunne hun sagtens finde på at hoppe i de tights i byen. Jeg elsker den detalje på bagbenene, og foran på mine skinneben er der en form for “læder look a like” detalje.

Hvis man følger Cooltights på Instagram, kan man måske godt få fornemmelsen om at de kun sælger tights til store muskuløse mennesker til styrketræning. Bevares, det gør de skam også, men de sælger altså også træningsbukser til løbere, har en veninde der har løbet halvmarathon i Disse lækre bukser, og til ganske almindelig træning.

Punkt nr. 3 på min liste var at de også skulle du til yoga, de skulle give sig med min krop i de dybe stræk, samt ikke flække i skridtet når jeg strækker ud, det må jeg sige de gør.
Det er sgu rart at have nogle tights der sidder som de skal, ikke folder underligt ved dit underliv, har nogle der ligner jeg har cameltoe, det er bare ikke sjovt..
De skal ikke falde ned over røven når du løber, du skal ikke bruge tid på at trække dem op hver gang du rejser dig. DE SKAL SIDDE HVOR DE GØR!

Jeg har levet i disse bukser, siden jeg fik dem! Jeg har efterhånden flere træningsbukser, end almindelige bukser, men disse 2 er klar kommet øverst i bunken!

Bukserne er sponsoreret af Cooltights.dk, men som ALTID er min mening 100% ærlig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

forleden skrev jeg et indlæg omkring hvorfor jeg hadede sociale medier, syntes det er på sin plads, at lave et indlæg omkring de ting jeg ELSKER ved sociale medier.

Fordi i bund og grund, så skylder jeg sociale medier en kæmpe stor tak, jeg er utrolig taknemmelig for Instagram, Facebook og de andre ting.
Jeg har lavet endnu en liste:

1. Jeg startede min instagram udelukkede for at promoverer min blog, og det er fortsat det jeg bruger den meget til. Det er nemt nok at være blogger, det er der sgu så mange der efterhånden er. Det svære er at få læsere til ens blog, og læsere der interesserer sig for hvad du skriver/laver. Instagram var GENIAL, min blog og jeg voksede hurtigt, og for det skylder jeg Instagram 1000 tak!

2. Jeg har over en håndfuld veninder, jeg har mødt via Instagram. Mennesker jeg faktisk er blevet utrolig knyttet til, mennesker jeg sikkert aldrig ville have mødt uden Instagram. Via en veninde fra Instagram fik jeg fat i vores nuværende lejlighed i Odense.

3. Jeg elsker den relation du får til mennesker du følger. Her snakker jeg lige Instagram.
Du knytter dig 100% til bestemte personer du følger, mennesker du ofte aldrig har mødt, men du bare deler nogle ting sammen ( i følge dig selvfølgelig ) ..
Jeg har da oplevet hvis jeg har læst nogle er gået fra hinanden, og du har fulgt hendes tid med ham, også skal de skilles. Det har påvirket mig, jeg har siddet og tænkt: “Nej? i passer jo perfekt sammen.. Hvorfor kan i dog ikke få det til at fungerer!”.. Det kan være en kvinde jeg aldrig har mødt, hun aner sikkert ikke jeg eksisterer.

4. Hjælpe med at være mere udadvendt.
Det kan lyde lidt underligt, men via sociale medier, er min blog blevet større, jeg er blevet inviteret med til events, jeg møder nye mennesker, jeg møder nye veninder.
Jeg er ikke den type der fylder mest, i et rum. Jeg snakker ikke højest, eller mest.
Jeg har mødt flere mennesker end nogensinde, det betyder jeg har tvunget mig selv, til at være mere udadvendt. Hvilket er en skide god træning.
Det er SÅ angstprovokerende at mødes med en fremmed pige, over en kop kaffe, og ligesom finde ud af “kan vi være veninder”? Det har jeg gjort en del gange, og især efter jeg er flyttet til Odense, hvor jeg ingen mennesker kendte.
Det lykkedes, vi kunne godt være veninder, det kunne jeg faktisk med dem alle sammen, og nu er jeg så heldig at kende en masse skønne kvinder herover på fynland.

5. Jeg må jo nok også indrømme; JEG ELSKER MIG SELV!
Igen, det lyder lidt underligt, men jeg ELSKER det jeg har opnået indtil videre med min blog, jeg elsker jeg har så mange tusinde mennesker der læser med, hver dag.
Jeg elsker der er over 10 tusinde mennesker der følger mig på Instagram. Jeg har sgu aldrig været god til sport, skolen, matematik eller dansk, men det her kan jeg finde ud af! Jeg har helt selv oprettet denne blog, brugt timer på fotoredigering, billedtagning, finde det rigtige lys til det rigtige billede, finde på indlæg, uploade på Instagram og Facebook.
Jeg elsker alle de søde ord folk de giver mig, det reder hele min dag, når jeg får søde kommentarer, det betyder så meget for mig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har nu den lækre mulighed at forkæle én af jer læsere, med en weekendtur til smukke Venedig inklusiv fly og hotel. Jeg ved ikke med dig, men det kunne jeg godt bruge. Vi har ikke lige råd til sommerferie i år, og jeg har aldrig været i Venedig, tror det ville være romantisk at ro gennem kanalerne med Theis og en flaske vin.. Og spise en masse lækre pizzaer.

Det er en konkurrence jeg laver i samarbejde med Bownty, som er en deal hjemmeside, hvor du får rabatter på tøj, mad, rejser, massage, og meget mere.

Jeg er selv medlem af Bownty, groupon, Sweet Deal og andre deals hjemmesider. Jeg har engang købt en storbysrejse igennem sådan en hjemmeside, og fik det virkelig til ikke specielt mange penge, kan ikke huske hvad vi gav, mener det var omkring 700-800 kr, for at komme til Berlin, med hotel.
Derudover har jeg købt et spejl, en hårtørrer, en times massage og en del andet. Du kan virkelig spare mange penge, hvis du vil.

Alt du faktisk skal gøre for at vinde, er at tilmelde dig Bownty’s nyhedsbrev HER, så får du alle de gode tilbud i din mail, også er det måske dig der snart er på vej til Venedig med alt betalt.

Indlægget er lavet i samarbejde med Bownty.dk

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er aboslut ikke en yoga ekspert, jeg har overhoved ikke styr på alle navnene på stillingerne. Jeg har en balance der er lig 0, kan dårligt stå på ét ben.
Jeg har “kun” dyrket yoga regelmæssigt siden november 2014, er ikke på det stadie hvor jeg kan stå på hoved, eller nå mine tær med tungen..

Min mor har dyrket yoga længe, det er nok gennem hende jeg fik smag for det.
Efter jeg fandt ud af jeg var særlig sensitiv, så har yoga og mindfulness virkelig været en livsreder for mig. Jeg bliver hurtigt overstimuleret, hvis der forgår meget omkring mig, jeg har brug for mine pauser, for min “Caroline-tid”, det hjælper yoga og mindfulness mig med.

Yoga hjælper dig med at være tilstede i nuet, lige nu, lige her. Jeg er som regel altid 3 timer foran lige nu, lige her. Jeg tænker over hvad jeg skal senere på dagen, istedet for at nyde det jeg laver nu.

Mange af os mennesker, trækker aldrig vejret helt ned i maven. Vores åndedragt, ligger oppe ved halsen. Tillad dig selv at tage nogle dybe vejrtrækninger, lige falde ind i din krop bare nogle sekunder. Vi har så travlt til hverdag, vi skal nå 28 ting, på én gang, vi bliver stressede. Stop op, træk vejret, helt ned i maven.. Ro..

Jeg styrketræner 3-4 gange om ugen, cirkus. Jeg strækker ud, når jeg er færdig, men jeg kan mærke min krop bliver så stiv af styketræning. derfor dyrker jeg gerne yoga 1-2 gange om ugen, for at løsne op for spændingerne, træne min krop på en anden måde. Forkæle min krop, mine sanser, mit indre.

Jeg træner min balance HVER gang jeg er oppe og træne, men jeg har også erkendt, at jeg ikke har én.. Derfor er yoga pisse irriterende dejligt, da meget handler om balance, balance i dit indre og ydre.
Jeg faldt til hver time da jeg startede, jeg kunne ikke stå på ét ben ( det kan jeg næsten stadig ikke ).. Men jeg udfordre min balance, min læring, min krop, og det elsker jeg, selvom det gør ondt engang i mellem.

Har læst mange store sportstjerner dyrker yoga, for at holde kroppen smidig og ung, og derfor kan fortsætte deres karrierer længere tid.

Lige for tiden er jeg igang med et online yoga kursus, som løber over 10 uger. Det dyrker jeg herhjemme, så tit jeg kan. Små øvelser og rolige afspændinger, som er nemt at presse ind i en stresset hverdag.

Det online yoga kursus er sponsoreret af Dyssekilde Yogacenter.

Billedet ovenfor er blevet delt på Facebook og Instagram, begge steder har det fået mange kommentare, og “likes”.. Teksten jeg skrev med lød:
“For et år siden betød min træning meget, ikke fordi det gjorde mig glad, men fordi det gjorde mig tynd! For et år siden betød vægten meget, ikke fordi den gjorde mig glad, slet ikke faktisk. Min krop betød alt, ikke fordi jeg elskede den, fordi jeg var besat af at ændre den! Jeg mindes ikke at have en bikini på sidste år, kun på min altan i hvert fald, aldrig ude i offentligheden og på stranden NEJ! Tanker om mad, fyldte, meget, alt for meget! Jeg udsatte min krop for selvhad, og jeg er ked af jeg kiggede så meget udenpå. Jeg tænkte ikke over at kigge inden i, jeg vidste ikke at mit problem og lave selvværd omkring min krop lå inden i, og ikke udenpå.. Jeg er blevet klogere, smukkere, stærkere og mere selvsikker! Jeg har givet min krop selvkærlighed og rost mig selv, fordi jeg er det værd! Livet er for kort til at hade den eneste krop du har! jeg er ikke bange for at hoppe i en bikini, for at få sol på min mave, jeg er ikke flov over at se ud som jeg gør, jeg er stolt! “

Jeg har gået og tænkt, tænkt over min krop og tænkt over det syn jeg havde på den.
Det er skræmmende hvor meget der kan ske på et år.. Hvordan ser min krop ud næste år?
Fordi jeg hviler i mig selv mere nu, er det jo ikke et slutmål, jeg håber det, men alle har dårlige og gode perioder i deres krop.

Caroline for ét år siden, følte sig tyk, ikke så meget som jeg gjorde for 2 år siden, jeg havde det bedre med mig selv, men ikke som jeg har idag. Det har været en proces der har taget omkring 2 år. Men hvis man siger jeg har tænkt negativt om min krop i 4 år, så er 2 år måske ikke så lang tid at bruge på at finde sig selv.
Det har fyldt mere i min hverdag end jeg ville indrømme.

I så lang tid, har jeg udsat min krop og mig selv for SÅ meget selvhad! Så mange grimme tanker og forkerte ord. Jeg har hadet mig selv, eller min krop! I lang tid var jeg 2 personer, mig selv indre, og min krop udenpå, vi hang ikke sammen. Hvilket jo er fjollet, for selvfølgelig hænger vi da sammen, det er jo mig, uanset hvordan jeg ser ud, og uanset hvad jeg tænker om min krop.

Jeg gav min krop “skylden” , det er jo ikke den indre Carolines skyld, nej, det er den ydre krop.. Hvorfor kan den ikke bare være tynd?? Lorte krop.

Jeg udsætter ikke min krop for selvhad mere, jeg giver den masser af selvkærlighed. Min kæreste giver den kærlighed i form af søde ord og komplimenter, hvis man har det dårligt med sin krop, har man fortjent en Theis, han er den bedste til at give dig selvtillid og føle du er noget værd.

Livet ER simpelthen for kort, til at gå rundt og hade, den eneste krop du har!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Læs første del af jeres historier HER.
Det er så fantastisk at i skriver så hudløst ærligt til mig, i er fandme seje, og i viser også at de tanker vi alle kan rende rundt med, jamen dem er man ikke alene omkring.
Rigtig mange kan genkende det i skriver, og er er rart at vide man ikke er den eneste der tænker sådan om ens krop.

Første historie:

Perfekt er et begreb, et udtryk som jeg altid har stræbet efter, og først nu, for mange kilo tungere (og så er det faktisk ikke værre) at jeg kan indse, at det jeg forbinder med perfekt – veltrænede former, det var det jeg var. Jeg var det for 4 år siden, men engang havde jeg ikke noget nær den mentalitet som hører til en perfekt krop – efter min forstand. Det er først nu, at jeg indser at en perfekt krop, aldrig bliver perfekt, før min mentalitet omkring den, er enig. Selvom det er svært ikke at føle man passer i en croptop størrelse small – så har jeg nu erfaret, at det vigtigste er, at jeg dyrker sport fordi jeg netop elsker det, og ikke fordi min vægt har brug for det.
Elsk at være sund, så længe du elsker at nyde livet. For sundhed er i min optik lige så meget en positiv state of mind, som det er kalorier og motion. Det burde ikke være muligt at se ned på kvinder, som udstråler glæde ved livet, om de så vejer 55 eller 85 kg. Glæde er skønhed.
- Anonym.

Anden historie:

Jeg har også problemer med at være tilfreds. Har aldrig været det. For to år siden resulterede det i, at jeg udviklede bulimi. Min største angst er at tage på – hvilket er problematisk, når jeg kommer til at overspise. Jeg er gået i behandling for min spiseforstyrrelse i lang tid, og det går meget bedre. Jeg har faktisk lært en helt masse om mig selv ved, at gå så meget i terapi. Derfor er jeg blevet mere opmærksom på hvor ødelæggende negative tanker er! Håber at alle piger som udvikler et forstyrret forhold til sin krop og mad søger hjælp! Jeg lover, at det hjælper!
Jeg er helt besat af tanker omkring kroppen, og er altid splittet; Jeg ELSKER former! Jeg synes Kardashian-familien har de dejligste numser, og jeg misunder den kvinde, der hviler i sin naturlige krop. Samtidig ser jeg på ginerne i butikkerne og modellerne i bladene og misunder deres slanke, slanke krop. Jeg kan aldrig føle mig tilpas i MIN krop.
Hver gang jeg så mig i spejlet var jeg sikker på, at jeg er blevet større. Men jeg er kun 3-5 kilo tungere end min teenage-krop. Jeg er begyndt at acceptere, at jeg ikke skal have min teenagekrop længere! Jeg skal have hofter, have bryster, have numse. Og jeg er begyndt at værdsætte det mere.
Jeg bliver enorm stresset når andre piger snakker om diæter, slankekurer, fitness og bikinier (hvilket piger gør hele tiden). Både på min egne vegne, fordi det sætter gang i en masse negative tanker om mig selv, men også på deres vegne. Ønsker for ingen, at de skal blive besat af slankekurer ligesom jeg gjorde.
Man skal acceptere sin egen krop. Vi er forskellige! Alle er ikke bygget til en slank krop og alle er ikke bygget til en krop med former. Vigtigst er, at vi trives og er glade.
Det er mit største mål. Jeg ønsker at være tilfreds med min krop, være glad og trives. Jeg ønsker det samme for alle andre – det ville også smitte hvis flere var tilfredse.
- Anonym.

Tredie historie:

“Bikinikroppen” er for mig et lidt forskruet begreb. Et eller andet sted har vi vel alle en bikinikrop uanset om vi er tynde eller her lidt ekstra på sidebenene. Det er jo bare os selv i en bikini. Den bikinikrop, som er skabt af reklamer og det generelle fokus på sundhed og fitness, er et forskruet og absurd billede. Vi kan jo ikke alle sammen være høje, slanke, have perfekt hud og hår. Vi burde bare hoppe i vores bikini med glæde og vise verden, at der ikke er en bestem og “rigtig” bikinikrop.
Jeg ville gerne kunne sige, at jeg selv er tilfreds med min bikinikrop. Det er dog ikke tilfældet. Lige som så mange andre kvinder stræber jeg hele tiden efter noget nyt og er på en endeløs kamp for at skabe en perfekt krop. Når jeg står nøgen foran spejlet, dukker der konstant tanker op; “Er lår for tykke og blævrende? Er min mave flad nok? Burde jeg tabe mig?”. Et eller andet sted ved jeg godt, at jeg er god nok, som jeg er, men det er en svær kamp at overbevise sig selv om det. Derfor er det virkelig skønt, at du bringer emnet om til diskussion
- Anonym

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Kig på min tidligere opskrift på hjemmelavet is, her

De små beholdere kan købes i mange forretninger, evt. Tiger, Søsterne Grene mm. Købte mine i Notre Dame inde på strøget.
Du kan variere dem i uendeligheder, her er mit forslag.

Du skal bruge:
Friske bær.
Jordbær, Hindbær, Blåbær.
Ananas.
Vandmelon mm.
Saftevand, brugte hyldeblomst og jordbær sødet med stevia.

Sådan:
Kom frugten i beholderene.
Bland saften op med vand, gør den ekstra stærk. Kom Hyldeblomst i 3 og jordbær i de andre 3.
Bland det sammen og kom det i fryseren 4-5 timer.
Sådan, dejlig frisk på en varm sommer dag.

Tror også at frisk mynte vil være rigtig lækkert, og evt melon, og chokolade, eller skyr.. ja som sagt kan det varieres i uendeligheder.

Jeg har dyrket mindfulness i 3 år, on and off. Jeg bruger det som en “stress af” metode, da jeg hurtigt kan blive overstimuleret og har brug for en pause.
Jeg har dyrket yoga regelmæssigt siden november. Yoga og mindfulness er mine redskaber til mig selv og min krop, det er noget jeg bruger i min dagligdag fordi jeg har brug for det.
Som særlig sensitiv er dette det bedste jeg har gjort for mig selv, jeg kan mærke på min krop og mit humør, hvis jeg ikke har “dyrket” mig selv, i form af yoga og mindfulness.

Jeg blev tilbudt af Dyssekilde Yogacenter at prøve 10 ugers online yoga, mindfulness kursus. Jeg var utrolig ærgerlig over at det var online, og at Dyssekilde Yogacenter ligger i Hundested, kun fordi det så helt fantastisk ud, og jeg ønskede det lå i min baghave i Odense. Efter at have kigget på deres hjemmeside og læst omkring dem, så takkede jeg pænt ja. Jeg vidste man skulle være en virkelig god yogalære, hvis man skulle undervise over en video på nettet. For mig så betyder stemmen hos læreren utrolig meget, da den skal være blød og behagelig.

Heldigvis var det en rar, rolig og kær stemme der mødte mig i min mail. Sådan en stemme man har lyst til at kramme, og få læst en børnebog op for.

Yogaen var nem den første uge, som jeg havde forventet, det var rolig øvelser, med rolig musik og en god afspændning i slutningen, det tog 21 minutter.
Udover en yogavideo, modtog jeg en musikfil med en kort mindfulness øvelse.

Jeg har indrettet et lille hjørne i soveværelset til mit yogahjørne. Der er min måtte, en behagelig pude, nogle lys og lidt pynt. Jeg ved nu at jeg har i hvert fald 21 minutters MIG tid, så tit jeg vil, og det gør faktisk jeg er mere tilstede resten af dagen.

Jeg håber de her 10 uger, kan hjælpe mig med at være mere tilstede.
Lige nu. Lige her.

Kurset er sponsoreret af Dyssekilde Yogacenter.

“hvordan kan jeg overhoved sige sådan noget?” … “Hvorfor kan jeg skrive sådan noget?” .. “kure hjælper jo folk til at tabe sig?” .. “Det er nemt nok for mig at sige, jeg har jo aldrig haft problemer med min vægt” .. osv. osv. osv..

Jo vist, tag lige dette med et gram salt.
Jeg siger ikke en kur ikke virker, jeg siger ikke man ikke kan tabe sig med en kur, jeg siger at JEG PERSONLIGT IKKE TROR, DETTE ER VEJEN FREM.

Jeg tror på at en kur, kan være med til at kickstarte et vægttab, men langt hen af vejen tror jeg på en sund og varieret kost og motion.
Jeg tror ikke det er sundt for kroppen at være på en kur, hvor man ikke må få kulhyrater, jeg tror ikke det er sundt at være på en kur, hvor man kun spiser kød, jeg tror ikke det er sundt at være på en kur, hvor man kun spiser kylling og grønsager. Jeg tror ikke det er sundt at spise pasta hver dag, jeg tror ikke det er sundt ikke at få nok grønsager. Jeg tror ikke det er sundt at leve kun på juice i længere tid.

Jeg HAR prøvet LCHF, dukan, 5:2, stenalderkost og juicekuren, jeg har prøvet dem alle. Det er derfor jeg føler jeg kan udtale mig om dette emne. Jeg har prøvet alle kure, og jeg mener ikke nogle af dem har været gode i længere tid for min krop. Min krop manglede energi på LCHF, da jeg ikke fik kulhydrater nok, min fordøjelse var underlig på dukankuren, på juicekuren var det pisse svært for min psyke, da jeg konstant tænke på mad, og ikke følte mit ordentlig mæt af den juice.
Jeg har tager lidt med fra hver kur, jeg har taget opskrifter og idéer, men jeg vil aldrig kunne leve på dem altid.

Jeg lever efter det, der er bedst for min krop. Det er ikke en kur, det er en sund og varieret livsstil, hvor der er plads til alt, det handler om balance.
Et lang stykke hen af vejen handler det om at slutte fred, med din krop og dine madvaner. Det handler ikke kun om mad, og din krops ydre. Det handler også om dit indre, selvom det lyder tosset for nogle, så er det altså rigtigt. Hvis du ikke har sluttet fred med din krop, som du lever i, så bliver det en lang vej mod “drømmekroppen”..
Hvis du gerne vil tabe dig, mener jeg en kur kan være en god måde at kickstarte det, men jeg mener ikke det er en nødvendighed.

Jeg er veninder med en inspirerende pige, der er igang med at uddanne sig til klinisk diætist. Inden hun hjælper sine klienter med at tabe sig, hjælper hun dem med at se deres krop, forstå deres krop. Hun hjælper dem med at tabe sig, men hun hjælper dem ligeså meget med at accepterer deres krop. Hun er bare for sej!

Vi lever i et samfund hvor der hver uge, er en “ny kur der dur“, der er hele tiden metoder til hvordan vi kan tabe os nemmere og hurtigere. Det er pisse skræmmende, fordi vi skal være så fandens perfekte. NEJ TAK!
Det kan nemt tage overhånd, hvilket jeg mener det faktisk har gjort, fordi vi hurtigt glemmer os selv, vi fokuserer bare på at tabe os.
Prøv nu at se mere indad end udad, det du finder inden i, kan være grunden til du har det så dårligt udenpå..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

I forbindelse med mit tidligere indlæg, spurgte jeg jer til hjælps. Jeg bad jer om at dele jeres historer, jeres smerte, jeres sejre. For at dele de tanker, kan vi sammen prøve at hjælpe hinanden til at give en kæmpe krammer, og sige “du er fandme god nok”
Nogle af historierne er lange, andre er korte, nogle er søde, andre gør lidt ondt. Men de har alle det til fælles, at de vil ud med et budskab, et vigtigt budskab.

Jeg har i 7 år nu haft en spiseforstyrrelse. Jeg kan ikke sætte et label på der hedder anoreksi eller bulimi, eller noget tredje. Det bedste ord er en forstyrret spisning, fordi der har været perioder hvor jeg har kastet meget på, perioder hvor jeg har sultet mig 20kg mindre end hvad jeg er idag og nu hvor jeg har overspisninger. Næsten alle årerne har tankerne med motion været måske ligeså destruktive for mig. Jeg har hele tiden jagtet et ideal min krop simpelthen ikke er lavet til. Det eneste jeg har fået ud af det er skadede tænder, ekstra fedt på maven (fordi den nu oplagrer det fordi min spisning er så uregelmæssig), skadet hæl og ryg pga overmotionering som lige nu har gjort det umuligt for mig at dyrke motion. De 7 år har været med store nedture. Jeg har og har stadig kæmpe tudeture og kan ikke Starte på min drømmeuddannelse medicin pga min spiseforstyrrelse som jeg stadig er i behandling for. Lang historie kort: man bliver aldrig tilfreds med din krop hvis man ikke accepterer at alle kvinder (og mennesker generelt) er bygget anderledes. Jeg vejer idag 63 kg og da jeg vejede 42 kg var jeg ikke gladere for mig selv end jeg er idag. Inden man bliver gravet så langt ned med destruktive tanker om sig selv så kig dig selv i spejlet og accepter dig selv for din flotte krop der kendetegner dig som kvinde!
- Anonym.

Jeg stod for nogle uger siden oppe i mit træningscenter. Jeg havde været til spinning, og skulle i bad inden job. Jeg har aldrig rigtig været helt tryg ved bare at smide tøjet og være helt nøgen, foran fremmede mennesker. Så jeg omsvøb mig i mit håndklæde, og tog trusser og bh af inden under.
Der stod en kvinde ved siden af mig, jeg vil nok sige hun vejede omkring de 100 kilo, hun var i hvert fald en stor pige. Smuk.
Hun smed tøjet, og stod nu, som gud havde skabt hende, lige foran mig. Jeg prøvede at lade være med at kigge på hendes krop, det ville jo være upassende, men hun var ligeglad. Hun stod der, helt uden noget skam, helt uden nogen form for flovhed, hun var sig selv.
Jeg beundrede hende, hun var alt det jeg ikke var, hun var for sej.
Med ét smed jeg håndklædet, det ellers havde beskyttet mig for folks øjne, og nu stod jeg som gud havde skabt mig.. Nøgen..
Selvom jeg absolut ikke kender denne kvinde, så har jeg efterfølgende haft lyst til at kramme hende, for hun er fandme for sej! Hun har virkelig hjulpet mig til at tænke anderledes om mig selv, uden hun selv ved det.
TAK NØGEN KVINDE I FITNESS CENTERET!
- Cecilie.

Jeg er ikke tilfreds. Det bliver jeg nok aldrig. Men jeg er efter 6 år med spiseforstyrrelse endelig nået til et punkt i min behandling, hvor jeg begynder at acceptere, at det er okay, at jeg ikke bliver tilfreds. Dermed ikke sagt, at man er spiseforstyrret bare fordi man er utilfreds med sin krop. Men med det sagt, så gør accepten af min utilfredshed, at jeg bekymrer mig mindre om vægt, mad og kalorier, fordi jeg ved, at jeg aldrig bliver tilfreds, og så vil jeg da hellere være utilfreds i en sund krop, end i en syg krop. En fantastisk kvinde (Portia De Rossi) sagde engang: ” you can’t fit a size 8 foot into a size 6 shoe” og det er netop den erkendelse jeg er nået til. Jeg gider ikke tvinge min krop ud i en hunger tilstand, hvor jeg dræner den for energi til fordel for en krop jeg alligevel aldrig bliver tilfreds med.
- Mette

Efter at have brugt 10 år af mit liv på at finde den perfekte krop, så har jeg endelig fundet ud af, at den perfekte krop er helt forskellig fra person til person. Jeg ville da ELSKE at være fri fra appelsinhud, brede hofter, en bule på maven… men når jeg nu faktisk kun vejer 58 kilo, træner 3-4 gange om ugen og spiser forholdsvist sundt, så er det måske bare ikke realistisk for mig, at de der småfejl nogensinde går helt væk. Jeg gider IKKE ofre penge på dyre cremer, massage, skære alle kulhydrater væk og drikke 40 liter vand om dagen, for at komme det til livs! Når jeg ser mine bare baller i spejlet, så tænker jeg stadig det samme… Og så må det i bund og grund være fordi, at jeg faktisk kan leve med det, uden at gå psykisk ned! Der sidder meget lækker mad på mine sideben, som jeg aldrig har fortrudt. Så gider jeg heller ikke fortryde det nu, når det sidder fast. Jeg træner, spiser og gør mit bedste – og når jeg gør det, så må det være sådan min krop bliver perfekt
- Stinne.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvad skete der på bloggen for omkring ét år siden? .. Jamen der spiste jeg glad denne lækre sag.
Jeg har lavet et hav af chokolademousse, med fløde og avocado. Men må indrømme at denne slår ALLE! Den smager helt fantastisk, og ét lille glas er nok til hver.

DU SKAL BRUGE:
• 2 æggeblommer
• 2 æggehvider
• 150 g mørk chokolade 80%
• 150 g dadler
• evt lidt isis sød

SÅDAN:
• Pisk æggehviderne stive.
• Smelt chokoladen i er vandbad
• Blend dadlerne ( tilsæt evt lidt væske hvis de ikke vil kører rundt )
• bland alle ingredienserne sammen forsigtigt. Rør til det har en ensartet masse.
• Kom chokolade moussen i små glas og sæt dem på køl inden servering.
• Server med is, bær, nødder, kokosmel eller bare som den er.

Nemt og lækkert, god forlænget weekend.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er sgu lidt svært engang i mellem. Man er vel forhelvede bare et menneske ikke?
Bare fordi jeg skriver om accept, så betyder det jo ikke at jeg ikke kan have ØV dage.
Det betyder ikke jeg nogle gange kan tænke “lidt ad” når jeg kigger på min krop, fra visse vinkler og dage.

Forleden tog jeg nogle billeder af min numse, med trusser, skal lige siges. Fordi jeg er igang med at prøve at få en større røv, eller bare mere fylde i den. Der fandt jeg ud af at jeg faktisk har en firkantet røv, hvor usexet det end må lyde.. Har jeg mon altid haft det? Hvorfor er der ingen der har sagt noget.. THEIS??
Det kom sgu bag på mig.. Jeg tænkte da “nårh, det ville da have været flottere hvis den var lidt mere rund“.. Men Rom blev heller ikke bygget på én dag.
Det gjorde mig ikke decideret ked af det, og væmmedes heller ikke over min krop, men så den da lige fra en anden side må jeg indrømme.

For et par uger siden var jeg til det der #fitwithoutabs photoshoot, som var vellykket og sjovt. Men, under dagen fik jeg søde Matilde, til at tage et billede af mig. Jeg fik bogstavlig talt en stor hård og fed mavepuster, da jeg så det billede. Jeg slettede det med det samme, og havde faktisk svært ved at koncentrerer mig om resten af photoshootet. Fy for den lede rødbede, jeg følte mig tyk og grim..

Da jeg cyklede hjem, græd jeg. Jeg var så ked af min egen reaktion. Jeg følte jeg gik imod min “elsk dig selv, hele dig selv” pointe jeg plapre om..
Jeg var splittet om at skulle være hende der altid elsker sig selv, eller om jeg skulle være hende der bare havde en øv dag.. Jeg vidste ikke hvilket ben jeg lige skulle stå på.
Så jeg græd, samtidig med jeg bebrejdede mig selv for at græde over det..

Billedet blev jo ikke helt slettet, fordi Iphone åbenbart gemmer de sidst slettede billeder, hvilket jeg er glad for i dette tilfælde.

Det er ganske normalt ikke at være fuldt ud tilfreds hele dagen, det gør mig menneskelig. Nogle render sikkert rundt og tror jeg bare lever i en “Jeg er lækker døgnet rundt” boble, dette er ikke tilfældet, jeg har også dårlige dage.

Jeg var FLOV over det billede! INGEN måtte nogensinde se det, det var FLOVT jeg så sådan ud!
Det skal jo lige nævnes at jeg var inde i en halv dårlig periode af mit liv, for nogle uger siden. Rent personligheds mæssigt, var jeg absolut ikke i harmoni med mig selv. Jeg havde det ikke så godt, og “ked af det Caroline” = dårlig syn på min krop.

Nu har jeg fået det bedre, heldigvis. Jeg har fået mit overskud tilbage, og mine evige positive briller er blevet placeret fint på min næse igen. Derfor kan jeg sagtens se det billede nu, og ikke flove mig, ikke føle mig tyk eller grim. Jeg er GANSKE NORMAL, altså kropsmæssigt.. Inden i.. not so much..

Er ikke flov over min reaktion. Må da ærligt indrømme at der er blevet taget flottere billeder af min mave, det er stadig ikke mit fortrukne billede. Men jeg kan leve med det, jeg ser super glad ud, jeg havde en sjov dag. Jeg brugte bare nogle timer efter til lige at slå mig selv og min krop, med en stor og rød samvittigheds hammer!
Bagefter brugte jeg tid på at samle mig sammen, og fortælle mig selv at det er helt fair at have det sådan..

billedet nedenfor er taget morgenen efter photoshootet! for at overbevise mig selv om jeg ikke var tyk. Ærligt? Jeg ser sgu gladere ud på det første..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Vil du have en tynd krop, eller vil du have en glad krop. Jeg understreger lige at dette nødvendigvis ikke er modsætninger, et “enten eller” dilemma.
Det er det dog alligvel lige i dette blogindlæg.

Jeg siger ikke at en tynd krop, ikke er en glad krop.

Stil dig selv dette spørgsmål:
“Vil jeg tabe mig inden jeg skal hoppe i en bikini?”
Hvis du svarede NEJ, jamen FEDT! godt for dig, men læs alligvel med, jeg har brug for din hjælp…
Hvis du svarede JA, som mange nok vil. Så stil dig selv dette spørgsmål:
“Vil jeg have en tynd krop til sommer, eller en glad krop? Eller begge?”
De fleste vil nok sige BEGGE, eller det ved jeg ikke, det tror jeg.

Det er altid bedst at være glad i sin krop, uanset om du er tyk eller tynd.
Jeg ved der er en helvedes masse piger der lige nu æder broccoli og træner AMOK, for at være klar til om en måned, når sommerferien begynder. Hvilket jeg syntes er tosset og ærgerligt.

Vil du helst hoppe i en bikini tynd, og ikke tænke over hvordan du faktisk har det i din krop. Eller vil du gerne kunne hoppe i en bikini i din helt naturlige krop, og faktisk være glad for den du er? Det kan jeg jo ikke svare på, det er noget du må gøre op med dig selv.
Hvis du gerne vil være tynd, bare tynd.. Så overvej det lige, uanset hvordan du VIL se ud, så SER du aldrig dig selv sådan, FØR du ACCEPTERER din krop som den ser ud NU! Giver det mening?

Hvis du gerne vil have “drømmekroppen”, så start med at accepterer den krop du lever i.

54% af os danskere ( kvinder ) frygter at tage en bikini på. Vi er bange for de andres blikke, andres tanker, andres holdninger om os og vores krop. Vi føler os ikke tilpasse, vi føler os ikke smukke..

Tænk hvis du uanset hvordan din krop ser ud, kunne gå ned på stranden iført den mest sexede lækre bikini, og bare være ligeglad med andres blikke, ikke være bange, ikke føle dig grim.. Tænk hvis du faktisk kunne nyde det, og bare være DIG.

Hvad skal der til for at DU føler dig smukkere, at DU føler dig mere tilpas i en bikini?
Er det at tabe dig?
At tænke bedre omkring dig selv, og andre kvinder.
Få bedre selvværd.
Give dig selv et kompliment foran speljet, nøgen.
Få et kompliment af din mand/kæreste/veninde.

Hvis vi alle sammen smider den mur af usikkerhed, vi/medierne har sat op, og faktisk bare prøver os frem, helt ubeskyttede at vores fordomme, tanker, forundringer.. Hvad ville der så ske?

Der er en måned, plus, minus ( man ved sgu aldrig med Danmark ), til at vi skal hoppe i bikinierne. Jeg vil gøre MIT for at så mange kvinder som muligt, kan hoppe i bølgen blå, med lidt mere selvtillid.

Vil du ikke være med?
Send mig DIT bedste råd, DIN søde historie om hende kvinden du så i fitness som bare var lækker med hendes kurver. DIN mening om “bikinikroppen”.. Din lille fortælling om hvordan du misunder store numser, fordi du ikke har en. Eller omvendt. Bare et sødt ord, der skal ikke meget til.
Måske har du intet imod bikinisæsonen, måske har du alt imod den.
Mange tror de er alene om disse tanker, det er de/vi/jeg ikke.

Det er meget nemmere at se det smukke i andre, i stedet for at se det smukke i os selv. Lad os fortælle hinanden hvor smukke vi alle sammen er, og sige FUCK VÆGTEN, FUCK BMI, FUCK ANDRES MENING! JEG ER LÆKKER.
Send mig en mail på:
Eller en kommentar nedenfor.
Så laver jeg indlæg med det, du styre selv om du vil være anonym eller ej.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Da jeg var på juicekur, tabte jeg mig jo 2 kilo, som jeg efterfølgende næsten har taget på, da det jo bare var væske.

Theis spurgte mig: Kunne du tænke dig du ikke tog dem på igen?
Mig: Nej, det er jo ligemeget.
Theis: Jamen ville du takke nej, hvis du fik tilbudet om et mindre kilo på kroppen?
Mig: Øhm….

Det er sjovt, for jeg tror jeg ville være lidt ligeglad. Eller jeg ville nok ønske jeg var fuldstændig ligeglad.

Jeg prøver på IKKE at tænke over min vægt, for det gør sgu kun ondt.
Jeg er ked af at en maskine, der viser gram og kilo, skal bedømme hvorvidt kvinder skal være glade eller ked af det. Det er måske lidt groft, men i forstår pointen.
Hvorfor skal den påvirke vores humør så meget, hvorfor skal den ødelægge dit eget spejlbillede.

Når mine dejlige veninder snakker om vægttab, og hvor langt de gerne vil ned, eller de mål de har sat for dem selv, og deres krop, så stikker det altid lidt i min krop. Mest fordi de snakker om de skal under 60, fordi det vil de gerne.. Som om man bliver gladere for sin krop, hvis man kommer ned i de gyldne 50’er..

“Pernille er virkelig blevet tynd, hun er helt nede på 58 kilo.. Hvad er det nu du vejer Caroline?” .. “øhm, 62 kilo tror jeg”.. “Virkelig, du ser da tyndere ud end hende.. ?”
Hvis du er tynd/slank, jamen så skal du også veje mindre, åbenbart.
Jeg er en ganske almindelig pige på 167 cm, og vejer omkring 62 kilo. Hvis jeg var 180 cm, var jeg fandme tynd.. hvis jeg var 155 cm, jamen så ville jeg måske se lidt større ud.

Der var engang en artikkel, med ca 10 mennesker, de vejede alle sammen det samme, kan ikke huske hvad, men det er også ligemeget. Pointen med artiklen var at vise hvor forskelligt fx. 70 kilo sidder på kroppen. Rigtig mange vejer 70 kilo, men ser jo ikke ud på samme måde, og det er ret vigtigt at huske.

Ville jeg takke ja til et mindre kilo? … Nej, det tror jeg ikke. Jeg behøver ikke miste et kilo.
Jeg skal være ærlig at indrømme at de seneste måneder, har jeg haft det lidt svært med min krop, hvorfor? ja.. Jeg tror måske jeg har været så demotiveret og trist, så er det nemmere at se sort på sin egen krop. Når jeg har det dårligt inden i, er jeg nemmere til også at se dårligere på mig selv udenpå.. dumt..
Men jeg har rost min egen krop, jeg har snakket flot til mig selv, jeg har været ligeglad med vægten ( bandet af den og lagt den under vasketøjet ) .. Jeg har fået ekstra mange komplimenter fra min søde kæreste, og jeg har langsomt fået mit overskud igen. Ingen mennesker render rundt og elsker deres krop 24/7 året rundt, heller ikke jeg.

selvom det er sommer snart, og så mange af os, ikke føler os tilpas i en bikini, så prøv at kig indad, ikke udenpå. DU vælger hvordan du vil se din krop, det er DIG der sætter dagsordenen, ikke alle mulige andre. Hvis dit mål er at være glad og tilfreds i din krop, jamen så er du nødt til at tro på det, og være fuldstændig ligeglad med andre tanker og holdninger. Dette er DIN krop, det er DINE regler der gælder, så pyt skyklappere på, tænk positivt om DIN krop og prøv at få det bedste ud af det..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Pitabrød har simpelthen mere end én funktion. Jeg har ofte lavet hvidløgsbrød ud af dem, men mini pizza’er er også et hit, også taget det kun 15 minutter.

Du skal bruge:
Grove pitabrød.
Tomatsovs.
En god skine, eller parmaskinke.
Ost.
Champingoner.
Krydderier.
Evt frisk basilikum.

Sådan:
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær pitabrødne over.
Jeg blandede tomatsovsen sammen med olie, hvidløg, salt, peber og lidt andre krydderier.
Pynt dine brød.
Kom dem i ovnen i 12-15 minutter.
Nemmere bliver det ikke.

Forleden havde jeg madklub med 3 søde piger, jeg serverede lækker kyllinglasagne til hovedret, og sluttede af med oreo muffins. Jeg kiggede mine billeder igennem på Instagram, og faldt over et billede af denne lækre muffin, jeg fik til Theis’ lillebrors fødselsdag sidste år, også skulle jeg jo lave den.
Jeg fandt opskriften HER, og den er faktisk næsten helt kopireret, men i får den her.

Du skal bruge:
til 15 stk.
15 stk oreo.
200 g sukker.
125 g mel.
40-50 g kakaopulver.
1 tsk bagepulver.
1 tsk natron.
0,5 tsk salt.
1 æg.
1,2 dl mælk.
0,5 dl olie.
1 tsk vaniljeessens.

Sådan:
Tænd ovnen på 180 grader.
Sæt 15 muffinforme frem ( hvis du har nogle af silikone er det fint, hvis de er af papir, vil jeg anbefale dig en muffin form til ovnen, så de ikke løber ud. Vil dog anbefale nogle i silikone da den af papir godt kan klistre sig fast til dejen, )
Twist 15 oreo, så du tager den ene kikseende af. Så du nu står tilbage med én kiks med creme. Lig dem i en muffinform med cremen opad, der skal selvfølgelig én i hver.
Gem de resterende “overkiks” til frostingen.
Bland sukker, mel, kakaopulver, natron, bagepulver og salt i en skål.
Pisk æg, mælk, olie og vaniljeessens i en anden skål. Bland det hele sammen i én skål og pisk det igennem i ca 2 minutter.
Kom dejen i muffinformene, pas på med at komme for meget i, fyld dem ca 80% op.
Bages i 23-25 minutter, sæt dem til afkøling.

Frosting:
Mens dine muffins køler helt af, så kan du lave din frosting.
400-500 g flormelis.
90 g blødt smør.
1 tsk vaniljeessens.
0,2 dl vand.
De oreokiks du har gemt fra før.